IPSICC

Kritik som propaganda

Flemming Lau
4200 Slagelse.

Nikolaj Hartung Kjærbye afviser i et læserindlæg i Udfordringen d. 31. aug, at kritik af den israelske premierminister Netanyahu er antisemitisme. Dertil skal retfærdigvis tilføjes, at kritik af ham ikke nødvendigvis er antisemitisme. Men den ensidige kritik minder til forveksling om Goebbels propaganda i 30’erne.

Tag det påståede israelske luftangreb på al Ahli hospitalet 18. okt 2023 med 471 døde. Sandheden var dog kun en flækket flise og 2 døde. Fordømmelserne ville ingen ende tage. Men sandheden var, at det var et af Islamisk Jihads løsgående missiler, der havde ramt forkert. Det gælder 30% af deres missiler. Da mennesker hurtigt glemmer, blev løgnen gentaget året efter i den arabiske verden, hvor hadet til Israel nærmest er en grundtone.

I maj 2024 måtte FN halvere tabstallene for kvinder og børn i Gaza, fordi de af Hamas’ sundhedsmyndigheder var blæst ud af proportioner. Nu forsøger Hamas sig så med fokus på sultende Gaza børn. Fint nok, for Hamas og andre selvbestaltede bander stjal 70% af den amerikanske nødhjælp ved brohovedet fra havet. Efterfølgende er tallet steget til 86%. I aftennyhederne 29. aug 2025 interviewes en mor med sultende børn. Hvorfor er de sultende, bliver der spurgt. Moderen: Fødevarerne koster for meget! Sort Børsen forsyner Hamas soldater. Hvorfor anholder såkaldt kritiske danske journalister ikke dette forhold?