Anjas drøm er at uddanne teologer til kirken

”Det er blodet, det handler om.”

Den sætning stod med ét lysende klart i Anja Smedstrup Christensens hoved en mørk og regnfuld aften på en villavej i Højbjerg lidt uden for Aarhus. Hun var ude at gå med sin hund og udøste sit hjerte for Gud. Tanken kom pludseligt som en øjenåbner for hende; det var det, hendes ph.d. skulle handle om. ”Jeg havde hørt denne stemme to gange tidligere i mit liv, og jeg vidste, at det var Guds stemme. Det var lidt som en stemme og lidt, som en meget klar tanke. Det er svært at beskrive oplevelsen.”

Anja var i en svær periode, hvor hun to gange havde forsøgt at komme i gang med en ph.d. på Aarhus Universitet, men var blevet mødt af lukkede døre. Hun ved i dag, at de ansøgninger, hun sendte dertil, ikke var ordentligt gennemarbejdede, men dengang var det alligevel svært at forstå, hvorfor hun ikke kunne få hul igennem til det, som hun klart fornemmede, var Guds kald over hendes liv.

Voksede op i troen på Jesus

Anja voksede op i Thisted i en kristen familie, som kom i Evangelisk Frikirke Danmark (tidligere Missionsforbundet). ”I Thisted var vi sammen på kryds og tværs som kristne, det var ganske selvfølgeligt for mig som barn og ung at have venner, der var kristne, men som fx kom i Indre Mission eller i andre frikirker.” Anja havde meldt sig til en kristen højskole i Danmark, da hun første gang i sit liv hørte Guds stemme.

Hun var på sommercamp med Evangelisk Frikirke Danmark, hvor hun gik til forbøn. ”Idet kvinden, som bad for mig, lagde sine hænder på mig, hørte jeg sætningen, som stod lysende klart: ‘Du skal blive i Thisted’.” Anja vidste instinktivt, at det var Gud, der talte til hende. Hun blev i Thisted, selvom hun ikke vidste, hvad hun skulle der. I den periode havde de i menigheden i længere tid talt om at række ud til en særlig bydel i Thisted, hvor der boede udsatte familier.

Anja fik i samtale med sin bror ideen til at starte en kristen børneklub. Til en gudstjeneste fik hun bekræftet, at hun skulle gå videre med tanken. Hun præsenterede derfor sin vision for menighedsrådet. ”Ideen blev til virkelighed, og vi fik lov til at låne lokaler i området af den lokale beboerrådgiver. Vi søgte penge fra kommunen til projektet, og jeg var ulønnet leder sammen med et rigtig godt team. Børneklubben kørte hver lørdag i de næste 4-5 år.”

Fascinationen af Bibelen begynder

Undervejs var Anja et halvt år på Børkop Højskole. Hendes udgangspunkt for at komme der var interessen for sang og musik, men Gud brugte opholdet til at vække en nysgerrighed og passion for at dykke ned i Guds ord. Efter højskolen færdiggjorde hun i 2001 pædagoguddannelsen i Thisted, men vidste ikke, hvad hun skulle. I menigheden fik de på et tidspunkt besøg fra den kristne efterskole Euroclass. I den forbindelse faldt Anja i snak med Inge Fuchs, den ene halvdel af forstanderparret på Euroclass.

”Mens vi stod og drak en kop kaffe sammen, hørte jeg Guds stemme sige: ”Hun vil spørge dig, om du vil være medarbejder på Euroclass.” Jeg forventede derfor hele weekenden at blive spurgt om det, men det skete ikke, så jeg tænkte, at det måske bare var min egen tanke.”

Underviser på Euroclass

14 dage senere kom der et brev ind ad døren: I brevet skrev Inge: ”… da jeg var i Thisted og fik en dejlig snak med dig, kom det meget stærkt til mig under samtalen, at vi skulle spørge dig [om at blive medarbejder på Euroclass]”. “Selvom jeg var nervøs, fordi jeg skulle forlade Thisted og til et nyt sted i en ny funktion, tog jeg til Euroclass i Kolding og blev medarbejder.” På efterskolen fik Anja mulighed for at undervise i forskellige fag som dans og drama, hun var også med på rejser.

Hun fik desuden mulighed for at undervise i Bibelen og i forskellige bibelske emner. Hun kunne godt lide at undervise og at dykke dybere ned i emnerne. “Jeg var medarbejder på Euroclass i tre år. Da jeg nærmede mig afslutningen, oplevede jeg ingen klarhed i, hvad jeg efterfølgende skulle gå i kast med. Forstanderparret på Euroclass spurgte, om jeg ikke skulle tage til Aarhus for at studere teologi. Tanken modnedes i mig, og hen over sommeren blev ønsket og drømmen om at uddanne folk til kirken stærkt i mig.”

Teologistudie i Aarhus

I 2004 begyndte Anja at læse teologi på Aarhus Universitet, men efter tre år gik hun ned med stress. “Det var ikke på grund af studiet, men jeg ville gerne bevise, at jeg havde succes i livet. Jeg havde fuldtidsstudie, 15 timers studiejob, et aktivt menighedsliv, og jeg var næstformand i Kristen Demokratisk Ungdom.” Behovet for at bevise, at hun lykkedes i livet, var ansporet af sorgen over, at hun endnu ikke havde fundet sin livsledsager.

”Jeg var flov over, at jeg ikke var blevet gift og tænkte ofte på, om der var noget galt med mig. Så jeg ville vise udadtil, at der ikke var noget galt med mig.” Anja ønskede sig en ægtemand i mange år. Hun var 34, da hun mødte Claus i Aarhus Valgmenighed. ”Jeg blev meget forelsket i Claus, og vi var kærester et par år, inden vi blev gift i 2012. Vi har været så heldige at få to dejlige børn, som nu er henholdsvis 10 og 12 år.” Til daglig kommer familien i Sct. Pauls kirke i Aarhus, hvor de føler sig godt knyttet til og hjemme.

Ph.d. om blodet

Samtidigt med, at Anja læste teologi på Aarhus Universitet, tog hun supplerende fag på Menighedsfakultetet (MF). Det var her, hun lærte den nu afdøde lærer i Gammel Testamente, Carsten Vang, at kende: ”At komme til Carsten Vangs timer på MF var for mig ligesom at komme hjem,” siger Anja smilende og fortsætter: ”Det var også der, interessen for Det Gamle Testamente sneg sig ind.” Det var netop Carsten Vang, som var ansat på Menighedsfakultetet i den stilling, som Anja nu har, der fortalte hende om, at MF havde opslået et ph.d.-stipendiat indenfor Gammel Testamente.

Og da Anja på villavejen hørte Guds stemme for tredje gang i sit liv: ”Det er blodet, det handler om,” vidste hun, at det var Guds vejledning til hendes ph.d. I 2020-24 skrev Anja sin ph.d. om blodets funktion i de gammeltestamentlige ofre set fra et ritualhistorisk perspektiv. Et nøglevers for Anja i den forbindelse står i 3. Mosebog 17,11: “For kødets liv er blodet, og det har jeg (Gud) givet jer til at komme på alteret for at skaffe soning for jer. Det er blodet, der skaffer soning, fordi det er livet.”

“For kødets liv er blodet, og det har jeg (Gud)
givet jer til at komme på alteret for at skaffe
soning for jer. Det er blodet, der skaffer soning,
fordi det er livet.”

3. Mosebog 17,11

“Jeg plejer at kalde dette skriftsted det lille evangelium i Gammel Testamente; det er pendanten til Johannes 3,16 i Ny Testamente. I den hebraiske tekst er ‘jeg’ understreget, og pointen er, at det er Gud, som giver blodet til israelitterne for, at de kan blive forsonet med ham. Ligesom Gud har givet sin søn, for at vi kan blive forsonet med ham. Sådan er Guds hjerte for os igennem alle tider: Han giver midlerne til, at vi kan blive forsonet med ham.”

Tre kald, et mål

Når Anja ser tilbage, kan hun se, at de tre gange, hun har hørt Guds stemme, har ansporet hende til det sted, hun er i dag. ”Jeg føler, at mange af de skridt, jeg har taget gennem livet, har været med til at forberede mig til det, jeg står i nu. Jeg ville ikke kunne have taget det ind, da jeg var 20 år, hvis nogen havde sagt, at jeg en dag skulle undervise på Menighedsfakultetet.” Hendes brede baggrund har også styrket hende i troen på, at teologi vedkommer mange:

“Teologi er ikke bare noget, der foregår i et elfenbenstårn. For mig handler det dybest set om tillid til Bibelen – til Guds ord. Når mennesker møder evangeliet, hvad enten det er i en børneklub, på en højskole eller i kirken, så betyder det meget for mig, at dem, der forkynder, står på et solidt grundlag. På Menighedsfakultetet ønsker vi at udruste hele kirken med en teologisk uddannelse, der holder fast ved Bibelen som Guds ord og samtidig lever op til den højeste akademiske faglighed. Det giver en teologi, der er rodfæstet i Guds trofasthed og ikke så let blæses omkuld af tidens modeluner. Det er dér, jeg oplever, at mit kald og MF’s opgave mødes,” slutter Anja Smedstrup Christensen.