Jubilæum: 15 år med ’Håb for alle’

’Håb for alle’ er en velgørenhedsorganisation, der hjælper kræftramte familier, hjemløse – herunder også børnehjem i forskellige lande – og på hospices rundt om i Danmark. Det hele startede med, at Lena Løbner oplevede et kald.

”Spiren til ”Håb for alle” opstod ved, at jeg oplevede en øget opmærksomhed på de hjemløse i 2009,” fortæller Lena. ”Jeg så på dem på en anden måde, end jeg havde gjort før, og jeg kunne få helt ondt i hjertet, når jeg så dem på gaden. Samtidig havde min veninde Camilla Holstein fået kræft og var meget syg. Det var et svært forløb, der strakte sig over omkring to år.” I den tid havde Lena nogle åndelige oplevelser, som satte ting i gang.

”Jeg oplevede, at en stemme sagde til mig, ”Rejs dig, for jeg har brug for dig.” Jeg tænkte, at jeg da stod fint op, selv om jeg også lige tænkte, at jeg måske var ved at få stress. Men så hørte jeg den samme stemme igen nogle dage efter og måtte i gang med at bede, samtidig med at jeg spurgte, ”Gud, er det dig der vil noget med mig her?”,” fortæller Lena. I fuld frimodighed gav Lena respons på Guds kald ved at bede Gud om at lægge nogle ting til rette, hvis hun skulle gå ind i det kald, hun oplevede.

”Jeg satte nogle ting op for Gud, som skulle ske, for at give noget luft til mig – og det skete,” siger Lena. ”Så var jeg nødt til at handle. Min mor foreslog, at det arbejde skulle have et navn. Så jeg tænkte på det og kom i tanke om noget, jeg for mange år siden havde skrevet på Facebook: ”Der er håb for alle, uanset status og hvor du kommer fra”, og det ’Håb for alle’ gav genklang i mit hjerte. Derfra kom navnet ’Håb for alle’.”

Arbejdet med hjemløse

Efter bekræftelsen fra forældrene begyndte Lena at finde ud af, hvad der skulle ske og oplevede at blive ledt til folk, som hun kunne arbejde sammen med. ”Jeg havde bl.a. kontakt med en kvinde fra Grønland, som jeg stadig arbejder sammen med. Hun lavede små julepakker, som hun delte ud til hjemløse i København. Jeg begyndte at hjælpe hende med at dele dem ud, og vi kørte ind og sang for dem til jul. Hun og jeg og nogle flere besluttede at arbejde sammen omkring de hjemløse og blev enige om, at det var et ’Håb for alle’-projekt. Sådan startede det hele i 2010. Jeg har været inde og synge for dem i 15 år nu, og det har givet en rigtig god relation.”

Hjælp til kræftramte

Sideløbende med arbejdet med de hjemløse opstod arbejdet med kræftramte ud af Lenas personlige relation med veninden Camilla Holstein, som hun havde arbejdet sammen med i mange år. Lena delte også visionen om ’Håb for alle’ med hende.

”Min veninde døde af kræft i sommeren 2010. Hele året var et skelsættende år, hvor vi snakkede indbyrdes om ’Håb for alle’, og hvad man har brug for, når man har kræft. Jeg spurgte, hvad der havde hjulpet og styrket hende. Hendes svar var, ”Musikken, Lena, for når du synger for mig, så oplever jeg lægedom og fred.” Da Camilla var død, og jeg havde sundet mig, tænkte jeg, at sangen for de kræftramte var noget jeg ville fortsætte med. Så jeg tog forbi et hospice i Roskilde og spurgte, om de havde brug for musik en gang imellem, og det havde de heldigvis.”

Lena endte med at blive godt integreret i hospice-miljøet og blev inviteret til at komme og synge på hospice rundt omkring i hele Danmark. Der har sangen været med til at gøre en stor forskel, og Lena oplever, at der sker noget, når hun synger.

”De tilbagemeldinger, jeg får, når jeg har været på hospice, er, at folk oplever en kærlighed og forståelse for deres situation. De oplever fred i nogle situationer og relationer, som er svære. Hele samarbejdet med de frivillige og de ansatte gør oplevelsen til en helhed. Jeg oplever, at jeg bliver favnet, så snart jeg kommer ind. Jeg synger noget af det, de kender: ”Jeg ved en lærkerede” og nogle gængse danske sange blandet med mine egne sange. Der sker noget i rummet, en atmosfære af kærlighed og fred. Det er jeg meget taknemmelig for.”

Lenas sang-besøg på hospice udviklede sig til, at hun blev spurgt, om hun ville med i bestyrelsen for ’Foreningen af frivillige ved hospice’, hvor hun samarbejder med andre kunstnere i Danmark, som bidrager til livet på hospice.

”Jeg fik en forespørgsel fra en skole, om jeg ville undervise en lille pige i dansk og matematik. Hun hed Filippa og var kun 7 år, og hun havde også kræft. Hende underviste jeg, og en dag spurgte hun, om jeg ville lave en sang om hende og hendes søde hund Mille. Jeg blev inviteret ind for at synge for 100 kræftramte børn og deres familier i Kræftens Bekæmpelse. Det var en rørende dag, og jeg fik lov af familien til at indspille og bruge sangen, som er på cd’en med børnesange ’Hvis jeg var en and’,” fortæller Lena.

”Jeg vil gerne inspirere
andre mennesker
til at tænke ligesådan:
At det lille du har,
kan bruges til noget.”

Hjælp til Grønland

En af de andre muligheder, der åbnede sig for ’Håb for alle’, var Grønland. ”Jeg blev inviteret til Grønland, hvor jeg besøgte flere venner. Dagen inden jeg tog afsted, var jeg til møde i Apostolsk kirke. Her kom en dame med en pose med strikkede huer til babyer. ”Hvis du kan finde nogen, der har brug for det her,” sagde hun, ”så tag det med.” Jeg tænkte at det kunne jeg sikkert, så jeg tog dem med.”

Den sidste dag, Lena var til møde i Nuuk, mødte hun en kvinde fra en forening, som hjælper unge kvinder med deres graviditet og fødsler. Lena kom i tanke om posen med babyhuerne og gav den til kvinden. Lena husker stadig kvindens reaktion, da hun kiggede ned i posen. ”Nej, vi har bedt om lige præcis babyhuer, for det er lige det, vi mangler,” fortæller Lena. ”Vi har ikke vidst, hvor vi skulle få nogen fra, for der er ikke nogen, der strikker lige nu. Det var en stor oplevelse, at være nogens bønnesvar,” siger Lena. Men historien sluttede ikke der.

”Da jeg kom hjem til Danmark, fortalte jeg historien, og der kom en kvinde efter et møde og spurgte, om jeg havde brug for noget strik til Grønland. Det sagde jeg naturligvis ja til. Så fortalte hun, at hun strikkede sammen med seks damer, og hun inviterede mig til at komme ud og besøge dem. Det gjorde jeg nogle måneder efter – og der var seks damer blevet til 20 damer, og de havde virkelig et hjerte for Grønland. De havde masser af strik liggende, så vi pakkede og sendte 14 gange 5 kilo strik til Nuuk,” fortæller Lena og tilføjer:

”Det er et arbejde, som stadig er i gang og har spredt sig til flere byer i Grønland. Det hele har spredt sig som ringe i vandet på en fantastisk måde. Så i dag har ’Håb for alle’ et fantastisk samarbejde med Sømandsmissionen.”

Fra småt til stort

’Håb for alle’ startede med at Lena fik hjerte for hjemløse. Så begyndte nogle stykker at samles og tog hånd om julepakker til de hjemløse, indtil de spredtes. Men der kom nye til, og der blev skabt en bestyrelse. Det daglige arbejde er varieret. Nogle gange arbejder Lena selv og rejser rundt, og andre gange er det sammen med andre. I dag er der 300 medlemmer i ’Håb for alle’, og der er masser af hjælp at hente, og flere efterspørger, at ’Håb for alle’ starter noget i deres by, fortæller Lena.

”Hele grundvisionen i ’Håb for alle’ er at nå så langt ud som muligt med opmuntring og trøst. At hjælpe dem, der sidder i en svær situation og komme med håb og trøst til dem. Det har virkelig været en opmuntring for mig at se, hvordan det lille, jeg har, kan være med til at være en opmuntring for andre. Jeg vil gerne inspirere andre mennesker til at tænke ligesådan: At det lille du har, kan bruges til noget.”

Taknemmelig

For Lena har det været en spændende rejse og en stor velsignelse at være en del af ’Håb for alle’. ”Jeg sidder tilbage med en stor taknemmelighed over, at jeg har fået lov til at møde tusindvis af mennesker. Det har været givende alt sammen,” siger hun med et stort smil. ”Som bestyrelse er vi virkelig taknemmelige for Guds trofasthed i forhold til midler, frivillige, der donerer mv. Det er ikke en selvfølge, og det er meget opmuntrende. Det, at der er mennesker, der beder, og et bagland, der støtter op, det fylder mig med taknemmelighed.”

”Vores oplevelse har været, at når der åbnede sig en dør, så åbnede en ny dør og en ny dør igen. Jeg har ikke planlagt ret meget. Jeg har bedt Gud om at give mig en fornemmelse af, hvor vejen gik, og så har jeg egentlig bare taget imod de invitationer, der kom, og grebet de muligheder, der var.” Lena tænker da også på, hvad der skal ske de næste 15 år:

”Håb for alle har stadig samme vision. Vi skal gøre det, vi har gjort hele tiden. Vi gør mere ved musikken, får indspillet nogle sange, som vi kan bruge til det formål – og så ser vi, hvor Gud leder os hen. Derudover har vi også samlet ind til opførelsen af ni kirkebygninger i Afrika i Nordkenya.”

Hjælp i Israel

Lena har også overtaget noget af sine forældres arbejde i Israel. Det er hjælp til nødlidende, trykning og uddeling af bibler og cd’er, støtte til børnehjem og holocaust-overlevende. Der er hele tiden nogle nye behov, som det føles naturligt at gå ind i, fortæller Lena.

”Jeg er meget rørt over arbejdet dernede. At se, hvordan børn, der er midt i krigen og kommer uden tøj eller noget til børnehjemmene, som giver dem daglige fornødenheder, tryghed og den omsorg, de skal have. Det er rørende at se, hvordan børnene bygges op på trods af situationen. Børnehjemmene har jo ikke den samme økonomi og de samme medarbejdere som før. De bliver så taknemmelige, når vi kommer og fortæller, at der er mennesker, som elsker dem og beder for dem. Samtidig får jeg lov til at fortælle om det, vi tror på. Som Jesus siger, hvis du ser en, der mangler mad eller tøj, så giv ham, hvad han mangler.”

Giv det du har

Lena understreger også, at alle kan være med ved at give det, man har. ”Hele vores arbejde bygger på verset fra Esajas’ Bog 58, 10, hvor der står: ”Giv den sultne mad! Hjælp dem, der er i vanskeligheder! Så skal jeres lys skinne i mørket, og mørket omkring jer skal vige som ved højlys dag.” Som historien med Jesus, der fik madpakken af en lille dreng og mangfoldiggjorde den, sådan kan vi bidrage med det lille, vi har. Sådan har mit udgangspunkt været det meste af mit liv, og jeg håber, at jeg kan viderebringe det, så andre får lyst til at gøre det samme,” slutter Lena med et smil.