Løft jeres hoveder

I februar udgav Udfordringens Forlag bogen ’Hvad sker der lige her?’. Bogen blev hurtigt udsolgt og er nu genoptrykt. Det er jeg naturligvis som forfatter taknemlig for. Men en kvindelig læser gjorde opmærksom på, at der manglede noget i bogen. Og det vil jeg gerne råde bod på her.

Den kvindelige læser savnede en mere præcis forklaring på ”hvad sker der lige her” i verden omkring os. Hun havde læst halvdelen og syntes, det meste handlede om historie, som hun ikke gad læse om. Når bogen indeholder flere kapitler om essæerne, så er det, fordi opdagelsen af deres skriftruller i 1948-56 er et tegn til vores tid. At de netop blev fundet i 1948, da FN anerkendte Israel som en selvstændig stat, er ikke tilfældigt. Israels genoprettelse er forudsagt i Bibelen og er et tegn på endens tid. Noget af indholdet i de gamle skriftruller handler netop om de sidste tider, som ser ud til at udfolde sig netop nu.

Profetierne opfyldes nu

Med jødernes utrolige tilbagevenden til deres gamle land gik et halvt hundrede profetier fra det Gamle Testamente i opfyldelse. Og der resterer nu kun få profetier fra Bibelen, som endnu ikke er gået i opfyldelse. De fleste omfatter de allersidste tider med Antikrist og Dommedag – som efter min opfattelse først kommer efter de kristnes bortrykkelse. Hvordan skal vi så forstå de mange mærkelige fænomener, der sker i vores tid her og nu? Her er en sammenfatning:

1. Vi er i slutfasen

Vi er nu i slutfasen af verdenshistorien. Det er derfor, at alting er meget anderledes. Der sker et stort oprør imod troen på Gud og respekten for de bibelske love. Det sker på de etiske og moralske områder. Det sker gennem den woke-bølge, der raser og hyldes af politikere og kulturpersoner. Det sker gennem perverse film og TV fyldt med bespottelser og hæsligt sprog. Gennem gudsfornægtende undervisning. Gennem manipiulation i medierne, hvor det gode ofte fremstilles som ondt og det onde som godt.

Dette oprør er dæmonisk inspireret og vil snart få sin dom. Essæerne bevarede den oprindelige solkalender, hvorefter der skulle gå 6.000 år fra Adams tid. Herefter skulle der følge et harmonisk tusindårsrige som en sabbat. Efter denne kalender er vi nu begyndt på de sidste 50 år før de 6.000 år udløber i 2075. Hvis denne beregning holder, betyder det, at alle de sidste profetier i Bibelen vil gå i opfyldelse i de næste 50 år. Så vi er meget tæt på.

2. Jorden knirker

Som vi kan høre hver anden dag i medierne, så knirker jordkloden med global opvarmning, jordskælv og andre naturkatastrofer. Verdens ledere forsøger at redde kloden med en grøn omstilling. Selv om der kan være fornuft i dette, så kan VI ikke redde kloden – uden Gud. Og faktisk har profeterne – ja selv Jesus – forudsagt, at der skulle komme sådanne ”veer” inden afslutningen (Matt. 24). Og ligesom veer under en graviditet leder op til en fødsel, sådan opmuntrer Jesus også disciplene og dermed os troende kristne med, at ”Når dette begynder at ske, så løft jeres hoveder, for jeres forløsning nærmer sig.” Forløsningen er, at vi skal bortrykkes før dommedag.

3. Putins krige

Jesus forudsiger også krige, og dem har vi haft mange af det seneste århundrede. Men netop som vi sagde ”fred og ingen fare”, gik Putin ind i Ukraine. Vestens militære modsvar har desværre ikke afsluttet krigen, men sendt Putin i armene på Kina og Indien. Rusland har også militære rådgivere i mange islamistiske lande. Som jeg beskrev i min forrige bog ’Babelstårnet’, så er Putin en oplagt kandidat til den Prins Gog i Magog (Rusland), som ifølge Ezekiel i kap. 38 vil samle en række lande om at angribe Israel for at indtage Jerusalem.

Formentlig svarer de bibelske folkeslag i dag til Iran, Sudan, Libyen, Tyrkiet. Muligvis er der også europæere med, idet Gomer ofte forbindes med Europa. Som stemningen er imod Israel nu, kan det ske når som helst. Men det vil mislykkes totalt.

4. Rystelse under Trump

Europa er blevet rystet under Trumps seneste præsidenttid. Er Trump da Antikrist? Nej, selv om nogen kan se antikristelige træk ved hans opførsel, så passer han slet ikke med profetierne om Antikrist, som formentlig er en mellemøstlig leder fra Syrien. I Bibelen kan vi læse, at Gud udvalgte verdslige ledere som Kong Nebukadnezar, Alexander den Store, Farao og Kong Kyros til at udføre både straffe og befrielser af hans ejendomsfolk, Israel. Disse herskere var hverken gode kristne eller jøder, men Gud brugte dem alligevel.

Så her må vi ikke lade vores politiske holdninger og antipatier blokere for vores åndelige opfattelse. Det er tydeligt, at Trump ryster den vestlige verden – som en elefant i en porcelænsbutik.
Formentlig vil rystelsen nedbryde nogle strukturer, som ser pæne og humanistiske ud, men som fastholder os i selvgodhed, selv om vi trodsigt overtræder Guds standarder.
Rystelsen kan forhåbentlig også føre til en sidste stor vækkelse – selv i det ateistiske og forhærdede Europa.

5. Kirken – skøge eller brud

Hvis blot kirkerne forkyndte evangeliet rent og klart, så ville vækkelsen komme og samfundet ville blive fornyet. Men i den sidste tid vil vi opleve, at ’kirken’ bliver stadig mere frafalden.
Allerede i dag forkyndes et ”anderledes evangelium”, som er pænt, humanistisk, politisk korrekt – men som går udenom problemet med det onde i os (synden), og som er mere optaget af at tilpasse sig og behage verden end at tjene og behage kirkens herre, Jesus.

Mange mener, at den ”skøge”, der omtales i Johannes’ Åbenbaring 17, er den verdslige kirke, som har prostitueret sig. Denne frafaldne kirkelighed kan sammenlignes med den lunkne Laodikeamenighed i Åb. 3,14-22. Men der er også en trofast Filadelfiamenighed i de sidste tider, som holder fast ved troen på Jesus, selv om det koster (Åb. 3,7-13). Det er ”bruden”, som Jesus skal hente. Vi må ikke lade os forføre af det pæne, men udvandede evangelium. Vi må ikke falde i åndelig søvn, som de søvnige brudejomfruer, der ikke var klar, da brudgommen kom.

6. Israels særlige rolle

I dag er der desværre liberale teologer og biskopper, der ikke forstår, at jøderne og Israel spiller en central rolle i Guds planer for verdenshistorien. De har åbenbart ikke læst ordentligt på lektien.
For i Bibelen profeteres det, at jøderne – til trods for deres udvælgelse – vil blive spredt i hele verden, som det skete i år 70. Men det forudsiges også, at de vender tilbage. Det er aldrig sket for noget andet forfulgt og adspredt folk efter mere end 1800 år. Gud havde sin finger med i Israels genoprettelse i 1948. Derfor er det ikke tilfældigt eller kun politisk, hvad der sker i Israel og nabolandene netop nu.

7. Israels krige

Man kan finde profetiske antydninger i Bibelen af de seneste krige om Gaza, Syrien, Sydlibanon og Iran. Det behøver ikke betyde, at Gud ønsker disse krige. Israel har ofte gået sine egne veje. Men bibelske profetier har det med at gå i opfyldelse. Og såvel Abraham, Isak og Jakob som Moses fik bekræftet, at folket skulle få et stort landområde – fra Egyptens bæk (Nilen) til Eufratfloden i Irak. Israels ulydighed betød, at de aldrig fik det helt. Men måske skal de få det i de sidste tider – uanset hvad FN og vestens politikere siger.

En ellers udmærket præst skrev for nylig på Facebook, at ”det er vigtigt at fordømme Israel” (for Gaza-krigen). Men det ville jeg nok være forsigtig med. Om ikke for andet, så på grund af Guds løfte til Abraham og hans efterfølgere, som vel stadig gælder: ”Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande.” (1. Mos. 12,3).

8. Det store opgør

Til allersidst i de 6.000 år skal der ifølge både essæernes skrifter, Bibelen og de første kristne kirkefædre ske et stort opgør mellem det onde og det gode, mellem engle og dæmoner. Guds dom skal ramme dem, der bor på jorden. Ikke blot, som vi nu oplever med klodens ”fødselsveer”, som Jesus forudsagde. Men så voldsomt, at sol og måne forrykkes, stjerner falder ned og jorden brænder, sådan som det omtales i Johs. Åbenbaring. Altså Dommedag. Men herefter følger den harmoniske 7. sabbatsdag på tusinde år. Tusindårsriget på jorden.

9. Det kristne håb

Trods de dystre fremtidsudsigter, opmuntrer Jesus disciplene og os med ordene: ”Når dette begynder at ske, så løft jeres hoveder, for jeres forløsning nærmer sig.” Lukas 21, 25-36. Jeg er overbevist om, at det er de kristnes bortrykkelse, Jesus hentyder til. At den rent faktisk vil ske, kan vi læse af Jesu ord i Matthæus 24,36-44, og i Paulus’ brev 1. Thes. 5,2 m.fl. Så det må alle bibeltro kristne anerkende.

Men der er forskellige opfattelser af, hvornår det sker – om det er før eller efter trængslen under Antikrist. Der er bibelord, der kan fortolkes til fordel for begge synspunkter. Og vi må respektere hinandens opfattelser. Men det er også afgørende, at vi ikke fortier dette store ”velsignede håb” i disse turbulente tider. Det er nemlig derfor, vi kan løfte hovedet, selv om så meget i verden går nedad bakke.
Hvis jeg får mulighed for det, vil jeg skrive en ny bog, der grundigt forklarer den bibelske begrundelse for, at troende kristne ikke skal gennem trængslen. For alt for mange kristne går i frygt.

10. ’Israels trængsel’

Nøglen til at forstå argumentet for en bortrykkelse før trængslen er at opdage, at forudsigelserne i bl.a. Daniels Bog gælder ”dit folk”, altså jøderne og ikke de kristne. ”Det er en trængselstid for Jakob,” profeterer Jeremias i kap. 30,7. Jakob er her synonym for Israels folk, altså jøderne. ”Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; så skal hele Israel frelses,” skriver Paulus i Romerbrevet 11,25-26.

Når de hedningekristne (os) er bortrykket, så vender Gud sig til sit ejendomsfolk, jøderne og Israel, og gennem trængslen bliver ”hele Israel” frelst. Det kan kun ske, hvis de indser, at Jesus virkelig er Messias. For der er ikke andre måder at blive frelst på end ved tro på Jesus Kristus. De troende kristnes bortrykkelse vil få jøderne til at vågne op af deres forhærdelse. Og den vil også få mange kulturkristne til at vågne op. De vil studere Bibelen som aldrig før, og de vil lide forfølgelse og død under Antikrist i håb om frelse, når Jesus kommer igen som dommer og fjerner Antikrist.

Se med troens blik

Men endnu lever vi i ’nådens tid’ – som er tiden fra år 32, da Jesus døde på korset, og indtil bortrykkelsen. Hvor længe er der igen? Jesus siger (i Matt.24), at ingen – uden Faderen – véd hvornår. Hvis bortrykkelsen først skete ved Jesu genkomst EFTER trængslen, så ville vi jo vide at den skete præcis syv år efter, at Antikrist træder frem. Det tyder også på, at de troende vil blive bortrykket – uden varsel – før trængslen.

Det gælder nu om at se på det, der sker i verden, med troens blik. At løfte hovedet. Og bruge muligheder og nådegaver til at få andre med, så hverken vi selv eller de bliver ladt tilbage, når Jesus henter sin troende menighed.