Skal frikirkepræster også fremadrettet kunne afsættes med anonyme anklager og uden retten til at blive hørt?

Dette er et debat-/læserindlæg. Debat- og læserindlæg er udtryk for skribentens egen holdning.

Af Lars Lynge (Medlem af Kbh Vineyard) og Anders Jakobsen (Forstander i Aars Frikirke)

Skal det også fremadrettet være muligt at afsætte en frikirkepræst ved at rette ødelæggende beskyldninger mod en navngiven person og på samme tid skjule sig bag anonymitet og uden mulighed, for at den anklagede, i dette tilfælde Flemming Mølhede, får mulighed for at give sin version af de fremførte hændelser? Især når man fremsætter anklager for påståede krænkelser, der fandt sted for flere år siden. I henhold til en offentlig udmelding fra Vineyard, så dækker hovedvægten af hændelserne en periode fra ”kirkens grundlæggelse ultimo 1990’erne og frem til ultimo 2010’erne”.

Vi synes, det er under lavmål og en helt unødvendig voldsom sagshåndtering, der ikke alene har påført Flemming Mølhedes præstegerning helt urimelige skadevirkninger, men også vækker stor bekymring på vegne af alle landets frikirkepræster, hvis Vineyard og Frikirkenet også fremadrettet vil benytte samme fremgangsmåde. Vi skal indledningsvis slå fast, at vi ikke betvivler, at Flemming har gjort fejl.

Det gør alle kirkeledere, især dem med kant, og hvis tjeneste er at være pionérer og skabe nyt. Vi ønsker heller ikke at så tvivl om de informanter, som har trådt frem med informationer til den kommissionsundersøgelse, som blev gennemført. Anklager skal tages alvorligt og håndteres på passende vis og i overensstemmelse med deres alvorsgrad, dog uden at gå på kompromis med god skik.

Når vi forsøger at zoome lidt ud og betragte den nu afsluttede sag, synes den at indeholde nogle principielle sider, som er yderst aktuelle for ”Frikirke Danmark”. Mange af disse sider er endnu ikke blevet belyst i det offentlige rum, hvor sagen desværre også har udspillet sig, om end sagen burde være håndteret som en intern HR sag.

Brug af anonyme informanter

Helt overordnet, så har et grundlæggende bekymringspunkt været undersøgelseskommissionens brug af anonyme informanter. Altså, her taler vi om den undersøgelseskommission, som blev nedsat af Vineyard i tæt samarbejde med Frikirkenet, og som blev ledt og ”tegnet” af Dan K Månsson fra Uvildiginstans. Anonymitet kan godt være et fint sted at starte. En slags whistleblower-ordning.

Men det skal altid udmunde i konkrete anklager, fordi der er også en anden part. Den anklagede. I dette tilfælde Flemming Mølhede, og han skal naturligvis have mulighed for at blive hørt og forsvare sig imod konkrete anklager. Det eneste kommissionen har kunnet forholde Flemming, i sagens natur, er nogle beskrivelser af nogle meget generelle observationer, baseret på subjektive oplevelser og følelser fra anonyme informanter.

Yderligere synes dette design også at være i modstrid med Uvildiginstans egne grundprincipper. Ifølge Uvildiginstans så er et grundprincip retten til ”modsigelse”, så den anklagede person kan belyse sagen fra sit perspektiv og dermed give alle relevante parter et fuldt oplyst grundlag. Dette har kommisionsgruppen fejlagtigt valgt at tilsidesætte i dette tilfælde. Anonymitet kan være berettiget, hvis man fx risikerer sit job, fremtidige karrieremuligheder eller hvis der er konkrete og meget alvorlige trusler rettet mod informanterne.

Anonymitet kan også være berettiget, hvis man som kirke ønsker at afdække og ændre en bestemt kultur. Men hvis man på baggrund af anonyme anmeldelser ønsker at ”gå efter” en navngiven person, ja, så skal den anklagede naturligvis kende de konkrete anklager. Alt andet er uværdigt og en skammelig tilsidesættelse af retten til genmæle og en kritisk indstilling over for anonyme anklager.

Denne bekymring er for øvrigt også blevet rejst flere gange af den Krifa jurist, som Flemming fik beskikket som medlem af Krifa i den konkrete personalesag. Under forløbet og også efterfølgende har denne jurist haft et møde med Vineyard og Frikirkenet (Marts 2025), hvor han igen rejste dette meget principielle bekymringspunkt med brug af anonyme vidner i en konkret personsag.

Er dette fremtidens undersøgelsesmodel?

Det er meget bekymrende, hvis denne proces skal skabe præcedens for, hvordan andre lignende sager skal behandles. Vi har, udover til Vineyard, også rettet vores bekymringer til Frikirkenet, da de har haft et tæt samarbejde med Vineyard i denne sag. Dette tætte samarbejde fremgår tydeligt af Vineyards offentlige udmeldinger, men Frikirkenet har desværre meldt hus forbi. Det vil være betryggende, hvis alle de ansvarlige aktører ville erkende det forfejlede undersøgelsesdesign, og offentligt gå ud og forsikre Frikirke Danmark om, at man fremadrettet ikke vil gentage fejlen med anonyme vidner, hvor den anklagede som udgangspunkt og efter et bevidst designvalg mister alle rettigheder til genmæle.