Vi må genvinde forundringen over Gud

“Jeg håber, at læserne af Living in Wonder en dag selv vil opleve et virkeligt mirakel – eller få en åbenbaring,” siger Rod Dreher. “Noget lignende det, jeg selv oplevede som teenager, da jeg besøgte katedralen i Chartres.”

Han smiler ved mindet om den dag i 1984, hvor hans liv tog en uventet drejning. “Jeg var 17 år gammel og troede ikke på Gud. Jeg anså religion for at være en kedelig borgerlig ideologi – eller som noget skørt, som tv-prædikanter dyrkede. Den sommer var jeg den eneste unge på en bus fuld af ældre amerikanske turister i Europa. Min mor havde vundet rejsen i en kirkekonkurrence, men hun sendte mig afsted, fordi hun vidste, hvor meget jeg drømte om at se Paris.”

På vejen gjorde bussen et stop ved en gammel kirke. “Jeg var egentlig træt og uinteresseret, men jeg gik med ind. Kirken viste sig at være katedralen i Chartres. Intet i min opvækst i en lille amerikansk by havde forberedt mig på den herlighed, jeg så – Guds herlighed, manifesteret i sten og glas. Jeg stod midt i kirkens skib, og pludselig vidste jeg uden skyggen af tvivl, at Gud var virkelig – og at han kaldte på mig.”

En søgen begynder

Dreher forlod ikke katedralen som kristen den dag, men han forlod den som en søgende. “Jeg begyndte at læse teologiske bøger og at lede efter den Gud, som havde inspireret mænd for 800 år siden til at bygge et så overjordisk smukt tempel til hans ære,” fortæller han. “To år senere blev jeg optaget i Den Katolske Kirke.”

Det er netop den slags erfaringer af Gud, Dreher ønsker at åbne sine læseres øjne for. Selvom Rod Dreher sidenhen forlod den katolske kirke og konverterede til den ortodokse kirke, som han i dag tilhører, ser han stadigt pave Benedikt XVI som en stor inspirationskilde: “Paven sagde engang, at den mest frugtbare måde at evangelisere mennesker på i vor tid ikke er gennem logiske argumenter, men gennem skønhed. Jeg vidste, det var sandt – for det var præcis sådan, Gud havde nået mig.”

Guds nærvær iblandt os

I Living in Wonder fokuser Dreher derfor på, at vi i den moderne verden må genvinde bevidstheden om, at Gud er nærværende blandt os. “I bogen fortæller jeg mange historier om mennesker, der har oplevet Gud gennem det overnaturlige – møder, der har ført dem til tro,” siger han:

”Min egen omvendelse trak ud,
fordi jeg ikke ville overgive mig
til Kristus. Jeg vidste, at hvis
jeg virkelig ville kende ham,
måtte jeg give slip på kontrollen.”

“For nylig var jeg til en konference i Chicago, hvor en en ældre protestant kom hen til mig. Han fortalte, at han og nogle venner fra kirken havde holdt en weekendretræte for at tale om Living in Wonder. Til deres fælles forbløffelse opdagede de, at hver eneste af dem havde haft mindst én mystisk oplevelse – et møde med Kristus eller en engel – men de havde aldrig talt om det med nogen før den weekend. Det siger noget om, hvor meget vi undertrykker vores åndelige erfaringer i Vesten.”

At forvente det uventede

Rod Dreher nævner også den tyske sociolog Hartmut Rosa, som har skrevet om det moderne menneskes længsel efter “genfortryllelse” – evnen til at lade sig berøre af verden: “Rosa siger, at vi aldrig kan opleve de mystiske øjeblikke, hvor vi føler os forbundet, hvis vi insisterer på at kontrollere alt. Det rammer plet. Vi i Vesten har vænnet os til at tro, at alt skal være kontrollérbart og rationelt. Men det gør os blinde for virkelige åndelige oplevelser, fordi vi ikke vil tillade os selv at tage imod dem,” forklarer Dreher.

Her henviser han til Harvard-antropologen Joe Henrich, som kalder os WEIRD – Western, Educated, Industrialized, Rich, Democratic (weird i betydningen sær – vestlig, uddannet, industrialiseret, rig og demokratisk). “Den slags kultur former os psykologisk. Vi tror, vi kan styre virkeligheden. Men tro kræver overgivelse. Min egen omvendelse trak ud, fordi jeg ikke ville overgive mig til Kristus. Jeg vidste, at hvis jeg virkelig ville kende ham, måtte jeg give slip på kontrollen. Til sidst kom dagen, hvor jeg længtes mere efter Kristus, end jeg længtes efter at styre mit eget liv.”

En metafysik af forundring

For Dreher begynder alt med forundring. “Vi kan ikke tvinge Gud til at vise sig for os. Men vi kan forberede vores sjæl, så vi genkender ham, når han gør det,” siger han. Han taler om, hvad han kalder en “metafysik af forundring”:

“Indtil den moderne tid troede alle kristne, at Gud på en mystisk måde var til stede i skaberværket. Det betyder ikke, at træet er Gud, men at det peger på Gud. Verden består ikke blot af død materie – den guddommelige Logos gennemstrømmer alt. C.S. Lewis beskrev den middelalderlige verdensforståelse som et kosmos, hvor alt synligt og usynligt hang sammen gennem Gud. Alt havde mening, fordi det deltog i Skaberens liv. Først i den moderne tid – for omkring 500 år siden – mistede vi denne forståelse. Verden blev af-fortryllet.”

At leve i en kristen fortryllet verden, forklarer Dreher, er at erfare og tro på følgende otte punkter: 1) Mysterium og undren, 2) En transcendent orden, 3) Formål og mening, 4) Muligheden for forløsning, 5) Forbindelse med det uendelige, 6) Eksistensen af hellige steder, 7) Mirakler, der bryder den naturlige orden, 8) Epifanier – dvs. øjeblikke, hvor alt samles i et glimt af Guds nærvær “Denne måde at opleve virkeligheden på var helt normal i den førmoderne kristendom,” understreger Dreher igen.

“Og den er stadig normal i mange ikke-vestlige kulturer i dag. Vi i Vesten tog en forkert drejning, da vi i moderniteten glemte, at alt i den synlige verden har sin rod i Gud og deltager i hans liv. Ånd og materie hænger sammen – og selv naturvidenskaben begynder langsomt at nærme sig den erkendelse, blot med andre ord.”

Opmærksomhed og bøn som trospraksis

Hvordan genfinder man så denne åndelige sans? Dreher svarer uden tøven: “Gennem opmærksomhed”. “Tro handler lige så meget om, hvordan vi retter vores opmærksomhed, som om, hvad vi bekender os til. At leve i tro er at lære at se. Når vi beder, retter vi vores blik mod Gud og indøver den form for nærvær, som gør os modtagelige for hans virkelighed.” For Dreher er bøn ikke blot ord, men en måde at være opmærksom på Gud i alt, hvad vi ser.

“At genvinde forundringen er at leve mere i det oplevede end i det tænkte”, siger han. “Det handler om at træne vores blik til at se verden som gennemlyst af Guds nærvær. Når vi gør det, bliver troen levende – og verden hellig igen.”