Forfatter Sigrid Undset – en kvinde, der søgte sandheden

De fleste kender Sigrid Undset som en af Nordens største forfattere. Hendes monumentale trilogi Kristin Lavransdatter har fascineret læsere i generationer med sin dybdegående skildring af middelalderens Norge og en kvindeskæbne præget af kærlighed, tro og ansvar.

Men Undset var mere end en forfatter. Hendes eget liv var præget af store valg – intellektuelt, åndeligt og personligt. Et af de mest afgørende valg traf hun i 1924, da hun konverterede til katolicismen. I anledning af 100-året for hendes konversion er biografien Det virkelige liv udkommet i Norge. Bogen går tæt på Undsets religiøse udvikling, hendes kamp med troen og den betydning, katolicismen fik for hendes liv og forfatterskab.  Udfordringen har talt med biografiens forfatter, historiker og teolog Bernt Oftestad, om Undsets vej mod troen og hendes brud med tidens kvindekamp.

Fra fritænker til troende

Sigrid Undset voksede op i et protestantisk Norge, men hendes forældre var fritænkere, der tog afstand fra traditionel kristendom. ”Hjemme hos Undset blev der aldrig talt om religion,” fortæller Bernt Oftestad. ”Hendes far, en fremragende arkæolog, havde brudt med sin kristne baggrund, og hendes mor, der var fra Kalundborg, havde en traditionel dansk folkekirkebaggrund, men troen spillede ingen stor rolle i hjemmet.”

Som ung betragtede Undset sig selv som agnostiker. Hun var skeptisk over for religion og stod uden nogen fast trosforankring. Men en eksistentiel søgen trak hende alligevel i en anden retning. Oftestad fortæller: ”Hun så, at det moderne krav om frihed fra religion, metafysik og kirke førte til en selvcentreret individualisme og relativisme. Menneskelivet mistede sin forankring. Friheden havde ikke andet mål end selvrealisering. Hvis man havde en mening med livet, var den noget, man selv skabte. Undset reagerede på denne ideologi ved at blive agnostiker.

Moderniteten satte sin lid til videnskaben. Men for Undset kom videnskaben aldrig tæt på det virkelige liv. Det virkelige liv rummer både svigt og kærlighed, fornedrelse og undergang, men også det gode og det smukke. Videnskaben kunne ikke indfange denne eksistentielle erfaring. I dens virkelighed var der ingen sande ’værdier’ at finde.” Det var mødet med Rom, der for alvor gav Undset en ny retning i det åndelige liv:

”Undset fik et nært møde med den katolske kirke i Rom, hvor hun opholdt sig flere gange fra 1909,” forklarer Oftestad. ”Senere i England læste hun G.K. Chesterton og præsten Hugh Benson. Benson var konvertit, mens Chesterton var på vej mod konversion. Trods sin skepsis over for kirke og religion må Undset have været fascineret af det katolske. ’Den romerske kirke har da i det mindste form – den virker ikke irriterende på ens intelligens,’ skrev hun til en veninde.” Lige så stille begyndte hun at se katolicismen som den sandhed, hun søgte.

Bruddet med kvindesagen

Inden sin konversion var Undset engageret i kvindesagen. Hun var optaget af kvinders livsvilkår, men hun tog skarpt afstand fra de moderne feministiske idealer.

”Undset var som ung kvindelig forfatter engageret i kvindesagen og kvindelivet. Men hun havde ingen forståelse for Ibsens frigjorte og myndige kvinde. Undset opfattede kvinders liv helt anderledes, og da kvindebevægelsen begyndte at kræve fri abort og prævention som en del af kvindekampen, måtte Undset bryde med den,” siger Oftestad og tilføjer:

”For kvinderne handlede det om at vinde frihed gennem kontrol over deres ’børneproduktion’. Dette blev set som et middel til at sikre sig et værn imod ufrihed og undertrykkelse. For Undset ramte dette selve forudsætningen for vores menneskelige civilisation: ’Moderskabet’, som giver os familien – mor, far og barn – kan ikke rationaliseres, hverken politisk eller økonomisk, for her står vi over for ’selve livet’,” forklarer Oftestad.

”’Den romerske kirke har da i det mindste form
– den virker ikke irriterende på ens intelligens,’
skrev hun til en veninde.”

Undset havde denne opfattelse allerede før sin konversion, men den katolske lære om køn, samliv og familie bekræftede blot det, hun allerede stod for.

Troens intellektuelle grundlag

Undsets vej til katolicismen var ikke kun følelsesmæssig – den var også intellektuel. Hun fandt en fast filosofisk grund i middelalderteologen Thomas Aquinas’ tanker. ”Thomas Aquinas’ filosofi åbnede den virkelige virkelighed for hende. Begreber som godhed og kærlighed fik et objektivt virkelighedsindhold. De etiske værdier, som både den enkelte og kulturen må have som grundlag, fik en filosofisk basis i den virkelige virkelighed. I det lå også troen på en evig Gud.

Undset indså, at gudstroen var en nødvendig konsekvens også for hende. Vejen til konversion begyndte derfor som et filosofisk opbrud,” forklarer Oftestad. For Undset var troen ikke blot en følelse, men en erkendelse af en dybere sandhed.

En ny livsforståelse

Efter sin konversion voksede Undset stadig dybere ind i det katolske trosliv. ”Fra 1920 voksede Undset stadig dybere ind i katolsk tanke og trosoplevelse. Både intellekt og hjerte må konvertere. Hjertet er noget andet og mere end en muskel i menneskekroppen. Det er menneskets livscentrum,” siger Oftestad. Hun hentede inspiration fra kirkefaderen Augustin, som mente, at tanken får sin retning fra hjertet.

”I mennesket ligger en eksistentiel søgen og uro efter hvile i fællesskab med Gud. Hos Undset forenes Thomas Aquinas og Augustin i en mystisk Kristus-fromhed. Den giver frelsende enhed med Kristus gennem nadveren og et liv formet af hans offer – et frivilligt kærlighedsoffer på vejen til saligheden. Dette er netop hvad Undset forstår som det virkelige liv,” forklarer Oftestad.
Undsets relevans

Hvorfor er Undsets historie stadig vigtig i dag?

”Det moderne gennembrud har gået sin gang, og vi er nu i postmodernismen. Centreringen om det subjektive jeg er blevet stadig stærkere. Det bærer nihilismen med sig. Men behovet for at finde en sikker grund for livet er levende også i dag. Undsets liv og forfatterskab kan være en god vejviser,” siger Oftestad. ”Mange søger mod østlig mystik, men den giver ikke andet end tom erfaring. Undsets mystik giver fællesskab med Gud ved at blive ét med Kristus – hans liv, død og opstandelse – gennem Kirkens sakramentale liv.”

Undset levede det virkelige liv – et liv med tvivl, søgen og til sidst en overgivelse til troen. Hendes historie lever videre, og hendes bøger taler stadig til os i dag.