Hvad tør du tro om den dag, Jesus blev født?

Julens tekst er faktisk ikke så almindelig, selvom vi måske kan have en tendens til at almindeliggøre den. Nogle af avisens læsere er nok så skriftkendte, så man kan sidde og småmumle juleevangeliet næsten ordret. For andre er det ikke tilfældet og måske en nyere fortælling? Men det der sker her, ligger ikke inden for normalitetsområdet. Det er ikke hverdagsagtigt.

En engel står pludselig foran hyrderne, som vogter får på marken. Det er nat. Pludselig går det fra at være buldrende mørkt, til at være et landskab, der er fuldstændig badet i et strålende lys, og ovenikøbet fra Guds herlighed. Hyrderne bliver forskrækkede. Det tror jeg da lige! Det var kirkegængeren og præsten også blevet. Det her er ikke normalt. Englen har en ret god indlevelse; har måske været forbi sin coach eller chatgbt, og kommer og beroliger inden breaking news for alvor rammer:

”Jeg er kommet for at fortælle jer en stor og glædelig nyhed, der angår hele folket. I nat er jeres Frelser født. Det er Messias. Han er jeres Herre”.

Kan det virkelig være Guds frelse til os mennesker?
Kommer frelsen sådan til os? Skrøbelig som en baby?

Hvordan ville vi reagere?

Hvad ville vores respons være efter sådan en noget usædvanlig oplevelse? Dansk reservation? Tøven? Kritisk indstilling? Hvor er hullerne i osten? Klap lige hesten! Stor og glædelig nyhed, der angår hele folket… hmmm… Evangeliet betyder de gode nyheder. Er det ikke lige en omgang for optimistisk og poppet at skulle stille skarpt på de gode nyheder, når vi nu er borgere i en verden med så mange dårlige nyheder? De dårlige nyheder står i kø. Jeg lukker hverken øjne eller øre for menneskelig smerte og sårbarhed. Så en god nyhed kan virkelig være svær at tage imod i denne tid.

Af og til er vi i det hjørne, hvor vi tolker alt i værste mening. Det kan skyldes os selv; vi har en dårlig dag, eller vi synes, verden går imod os. Eller det kan skyldes, at nyheden eller nyhedsoverbringeren ikke synes os troværdig. Det kan også være en kombination eller noget helt tredje. Vi kan så nemt komme til at tale de gode nyheder ned. De der engle, de sang da godt nok højt, hva’? Og de sang godt nok længe, hva’? Det føltes som en evighed.

Gud er livets Gud, Han er for livet,
og tilbyder mennesker ”liv i overflod”
– ikke bare til at eksistere og komme
igennem det her liv på jorden. Gud
ser mennesket, helt fra undfangelsen
af og giver mennesket høj værdi.

Og hvad skulle det der lys egentlig til for? Det var godt nok skarpt for øjnene, hva’? Hvad vil du sige til de her nyheder? Og så pludseligt ovenikøbet. Ingen advisering, ingen chance for at forberede sig på det uventede. Bum. Det var en lille baby-dreng, en lille jødisk fyr, der blev født, som vel vejede de her 3,5 kg. Kan det virkelig være Guds frelse til os mennesker? Kommer frelsen sådan til os? Skrøbelig som en baby?

Gud kommer til os

Gud vælger på denne dag at iføre sig krop, at blive menneske, ”inkarnation”, kalder vi det for, dvs. at komme i kød, at ”Ordet bliver menneske” – eller som en anden mere fri og poetisk oversættelse udtrykker det: ”Gud flyttede ind i nabolaget”. Ordet kommer altså tæt på os – og her i julen i skikkelse af fødslen af Jesusbarnet. Gudssøn og Menneskesøn bindes uløseligt sammen og udleves i en hel person. I Jesus Kristus.

Lad mig spørge dig: Hvad tør du tro om denne dag? Jesu fødselsdag er en festdag. Forbundet med stor glæde. Nu ved jeg ikke hvilket billede, du har af Gud? I vores kirke har vi et meget positivt billede af Gud, et livsbekræftende billede af Gud. Gud er livets Gud. Han er for livet og tilbyder mennesker ”liv i overflod” – ikke bare til at eksistere og komme igennem det her liv på jorden. Gud ser mennesket, helt fra undfangelsen af og giver mennesket høj værdi.

Gud ser dig

Gud som Skaber, ser dig, har øje for dig, og møder dig som menneske med kærlighed og værdighed. Faktisk så meget og så højt, så Gud giver sit allerbedste til os som mennesker: Sin egen søn, Jesus. Disse gode nyheder kan også blive dine, hvis du vælger at tro på ham. Så får julen en helt ny og meget personlig nærværende betydning for dig.

---

Juleevangeliet: Lukasevangeliet kap. 1, 1-4 + 2, 1-20

Juleevangeliet, som læses i kirkerne juleaften, er fra Lukasevangeliet i Det Nye Testamente

Evangeliet starter med en hilsen fra forfatteren, som var lægen Lukas. Læs eller genlæs juleevangeliet her:

Kap. 1, 1-4

Højtærede Teofilus! 1-3 Der er mange, som har berettet om de begivenheder, der har fundet sted iblandt os, og vi har hørt det fortalt af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og senere forkyndte os Guds ord. Når jeg nu har sat mig for at gennemgå det alt sammen og nedskrive det for dig i rækkefølge, er det, for at du kan blive overbevist om pålideligheden af det, du er blevet undervist om.

Kap. 2, 1-20

Jesus bliver født

På den tid befalede den romerske kejser Augustus, at der skulle foretages en folketælling i hele kejserriget. Denne folketælling foregik før den, som fandt sted, mens Kvirinius var guvernør i Syrien.
Alle tog af sted for at lade sig indskrive på listerne i den by, de stammede fra, og da Josef var af Kong Davids slægt, måtte han rejse fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa, Davids fødeby. Han var nødt til at tage sin forlovede, Maria, med sig, selv om hun var højgravid.

Mens de opholdt sig i Betlehem, kom det tidspunkt, hvor hun skulle føde. Maria fødte sin søn, den førstefødte. Hun svøbte ham i et tæppe og lagde ham i en krybbe i staldrummet, for gæsteværelset var optaget.

Englene og hyrderne på marken

Samme nat lå nogle hyrder under åben himmel og vogtede får på marken uden for byen. Pludselig stod der en engel foran dem, og hele landskabet lå badet i et strålende lys fra Guds herlighed. Hyrderne blev forskrækkede, 1men englen beroligede dem. „Vær ikke bange!” sagde han. „Jeg er kommet for at fortælle jer en stor og glædelig nyhed, som angår hele folket: I nat er jeres Frelser født i Davids by. Det er Messias, og han er jeres herre. Det her skal være et tegn for jer: I vil finde et lille barn, som ligger i en krybbe, indsvøbt i et tæppe.”

I det samme brød himlen ud i jubel. En hær af engle lovpriste Gud med følgende sang: „Al ære til Gud i Himlen og fred på jorden til dem, der gør Guds vilje!” Da englene igen var vendt tilbage til Himlen, sagde hyrderne til hinanden: „Lad os gå ind til Betlehem og se, hvad der er sket, det, som Gud har fortalt os om.” Så skyndte de sig ind til byen, hvor de fandt det sted, hvor Maria og Josef opholdt sig, og de fandt barnet, som lå i krybben.

Hyrderne fortalte nu, hvad englen havde sagt om barnet, og alle, som hørte deres beretning, var forundrede. Maria tog alle ordene til sig og tænkte ofte senere på, hvad der var sket den nat. Hyrderne vendte glade tilbage til fårene på marken, imens de lovpriste Gud for alt, hvad de havde set og hørt. Det var jo sket, som englen havde sagt.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk