”Jesus har altid forbløffet mig. Hans godhed favner alle områder af mit liv”

Ruth Kupeian var en af talerne ved Aglow National Konference 2025. Hendes rørende historie er et vidnesbyrd om, hvordan et liv overgivet til Gud kan bruges til hans ære.

Kan du starte med at fortælle os lidt om dig selv?

”Jeg er en diaspora-armenier født i Beirut, Libanon. Mine forældre er andengenerations overlevende efter folkedrabet. Deres forældre var velhavende og succesrige jordbesiddere, som mistede deres levebrød og kære, da de blev tvunget ud af det østlige Tyrkiet (Vestarmenien) under 1. verdenskrig. De var mere heldige end de anslåede 1,5 millioner armeniere, der blev massakreret eller døde af sult under disse deportationer. Ungtyrkerne, der kom til magten på det tidspunkt, ønskede at udrydde ”det armenske problem”, som de kaldte os. Som et resultat blev jeg, selv før jeg blev født, frarøvet min fortid – min historie og arv. Da borgerkrigen brød ud i Libanon, kunne min familie immigrere til Montreal i Canada, hvor jeg voksede op. Jeg er den sidste af fem søskende, der ved meget lidt om vores forfædre, og hvor og hvordan de levede.”

Troen på Jesus

Hvordan kom du til en personlig tro på Jesus?

”Min mor var en dybt engageret helligåndsdøbt kristen. Så langt tilbage, som jeg kan huske, har jeg haft en følelse af Guds nærvær og omsorg for mit liv. Som fire-årig stod jeg på en stol i køkkenet og bekendtgjorde for min mor, at jeg havde givet mit liv til Jesus. Hun tog mig ikke alvorligt før et par uger senere, da jeg stod på den samme stol og sagde det samme. Jeg spurgte hende, om hun havde bemærket, at jeg ikke længere blev sur og kaldte mine søskende grimme navne, når de drillede mig. Denne gang troede hun på mig, og hun glædede sig og gav mig et kram. Som teenager var jeg frygtelig genert, faktisk så meget, at jeg fuldstændig nægtede at have noget med voksne at gøre. På min 15-års fødselsdag knælede jeg og overgav lidenskabeligt mit liv til Jesus igen. Jeg bad ham også om at helbrede mig for min forfærdelige generthed og lede mit liv efter hans vilje og hensigter. Det var næsten som et øjeblikkeligt mirakel. Jeg blev ikke bare helbredt for min generthed, men jeg begyndte at opleve Guds vejledning i mit liv meget tydeligt.”

Guds vejledning

Fortæl lidt mere om Guds klare vejledning i dit liv

”Jeg var ikke særlig ambitiøs og havde ingen idé om, hvad jeg ville med mit liv. Jeg havde ingen til at opmuntre eller vejlede mig i dette, men det var, som om Gud ledte mig til at studere sygepleje.
Efter at jeg havde afsluttet en sekulær eksamen i rådgivningspsykologi, følte jeg, at Gud ledte mig til at tage min doktorgrad i kristen rådgivning. Dette førte derefter til et teologisk kursus om det bibelske perspektiv på kvinder, hvilket jeg blev opfordret til at følge af direktøren for det universitet, hvor jeg studerede. Efter at have været kristen det meste af mit liv, troede jeg, at jeg vidste alt, hvad der var at vide om Guds perspektiv på kvinder. Men jeg besluttede mig alligevel for at tage kurset, og det ændrede mit liv fuldstændigt. Det var efter dette, at jeg begyndte at forstå mit kald og min identitet i Kristus, som kvinde, og gennem årene har Gud åbnet mange døre for mig, så jeg var i stand til at hjælpe andre kvinder ved at undervise dem i dette kursus.”

Fra Canada til Armenien

Hvad er årsagen til at du flyttede fra Canada til Armenien?

”Det var endnu en vigtig vejledning fra Gud. Han gjorde det muligt for mig at besøge Armenien for første gang i sommeren 1991 under det kommunistiske regime. Ingen i min familie havde nogensinde været i Armenien, men dette besøg blev endnu et vendepunkt i mit liv. De første par dage var meget vanskelige, da jeg stod ansigt til ansigt med den kommunistiske ånds hårdhed og grusomhed. Alt, hvad jeg kunne tænke på, var at vende tilbage til Canada. Men så mødte jeg nogle vidunderlige kristne, og ved udgangen af mine tre uger der besluttede jeg, at jeg ville vende tilbage. Efter yderligere to sommerture besluttede jeg at flytte permanent til Armenien, og inden for kort tid åbnede Gud mirakuløst døren for mig, så jeg kunne flytte til Armenien med min familie. Da jeg ankom til Armenien, var jeg gift og havde en lille søn. Men mit liv brød hurtigt sammen. Jeg var pludselig enlig mor til to små børn – en 6-årig søn og en 17 måneder gammel datter. Det var en meget mørk periode i mit liv, og jeg følte, at mit liv og min tjeneste var forbi. Men så greb Gud ind igen. Jeg blev inviteret til at være tolk ved et Aglow-møde i Armenien. Ved mødets afslutning opfordrede de mig til at starte en Aglow-gruppe. Jeg følte mig meget utilstrækkelig, men de opmuntrede mig og bad for mig, og i 2002 kunne jeg starte den første Aglow-gruppe i Jerevan. Det var en stor opmuntring for mig, da jeg så mange kvinders liv blive berørt og genoprettet. Gud greb ind igen og hjalp mig og mine børn, da vi boede i et lille, mørkt hus og havde brug for et bedre sted at bo. Efter at der var gået et stykke tid med at søge og bede, gav jeg endelig op, da jeg ikke kunne finde noget, jeg havde råd til. Så en nat havde jeg en drøm, hvor jeg ledte efter huse og endelig kom til et sted, der lå på en bjergside med en smuk udsigt. Jeg så en mand og bad ham om at hjælpe mig med at købe jord på præcis dette sted, så jeg kunne vågne op til dette smukke landskab hver morgen.  Jeg fortalte ham, at jeg ikke havde råd til at bygge et hus med det samme, men jeg troede, at jeg kunne gøre det lidt efter lidt. Jeg troede, at det var en symbolsk drøm om, at Gud ville genopbygge mit liv. Det var sandt, men Gud havde også idéen om et fysisk hjem, som han ville hjælpe os med at bygge. Jeg begyndte at søge efter jord, og det første sted, jeg fik vist, blev jeg straks draget imod i mit hjerte. Det havde en vidunderlig udsigt over Ararat-bjerget, ligesom i min drøm. Selvom det ikke var så smukt som min drøm, kom det tæt på. Efter mange mirakler og bekræftelser på, at dette var det rigtige valg, købte jeg jorden, og i 2018 var huset færdiggjort. Det kaldes Duernes Hus, fordi det ikke kun er mit hjem, men også blev et tilflugtssted for flere familier under krigen i Artsakh i 2020. Det er fortsat et hjem, der er åbent for Guds folk fra Artsakh og mange andre nationer, hvor folk kan finde fred og trøst.”

Hjælp til flygtninge

Har du en drøm i øjeblikket?

”Siden krigen og tabet af Artsakh i 2023 har Gud lagt på mit hjerte at samle støtte for at hjælpe flygtningefamilier med at genopbygge deres liv. Indtil nu har otte familier fået økonomisk hjælp til at købe jord med hjælp fra Aglow og andre troende kristne fra hele verden. Vi tror, at Gud, som begyndte dette arbejde, vil fuldføre det, og at disse familier vil være i stand til at bygge deres hjem.
Jeg arbejder også på en bog om det egalitære perspektiv på kvinder. Den vil blive oversat til armensk, da der, så vidt jeg ved, ikke findes nogen armenske bøger, der taler om dette emne,” siger Ruth Kupeian.

Hun forklarer, at det egalitære perspektiv handler om mænds og kvinders ligestilling i samfund og kirke.

Jesus hjælper

Hvordan har du klaret alle de udfordringer, du har stået over for?

”Selvom jeg har oplevet mange tab i mit liv, inklusive mine forældres og min brors og ældste søsters tidlige død, er jeg så taknemmelig for Jesus, som har været alt for mig. Han viste mig, hvordan Han reagerer på min villighed til at give mit liv til ham og min tillid til, at han vil vejlede mig. Han har aldrig svigtet mig. Han har aldrig forladt mig. Han har altid forbløffet mig. Jeg har set, hvordan Hans godhed favner mig i alle områder af mit liv. “Din godhed og din trofasthed vil forfølge mig alle mine dage, og jeg vil bo i Herrens hus for evigt,” står der i Salme 23,6. Jeg tror på hans løfte om, at det bedste endnu ikke er kommet. Jeg ser så meget frem til at se det fortsatte arbejde, han vil udføre i mit liv og i mine kæres liv og i min nation. Han arbejder altid på vores vegne. Han stopper aldrig. Al pris og ære går til ham og tilhører ham for evigt,” slutter Ruth Kupeian.