Når jeg giver op, har du en vej

Jeg er blevet ret glad for en lovsang, hvor en del af omkvædet lyder ’Hvor jeg giver op, har du en vej’. Det er nemlig noget af det mest fantastiske ved at leve med Gud.

At leve med Gud er nogen gange bare at gøre tingene anderledes. At vende tingene på hovedet i forhold til, hvad der ellers virker normalt i verden. Fx at der kan være stor visdom i at give op. Den almindelige tilgang er jo nærmere, giv aldrig op – men i livet med Gud, kan du faktisk med fordel ofte give op. Det kan være i situationer, hvor du har gjort, alt hvad du kan. Eller i situationer, der er helt håbløse eller umulige allerede i udgangspunktet.

I de situationer er det fantastisk at leve med en Gud, der uden problemer kan løse alle uløselige ting. Det er fantastisk, at tro på en Gud, der er så stor og samtidig så nærværende, at jeg bare kan sige, Gud, jeg giver op – men jeg giver det over til dig. Og så har han en vej. Det kan være på mit arbejde. Det kan handle om økonomi. Det kan handle om sociale sammenhænge. Det kan være i kirken. Det kan være i forbindelse med sygdom. Der, hvor jeg giver op, har Gud en vej.

Faktisk er det en strategi, vi med fordel kan øve os i. At give op og give det over til Gud allerede inden problemerne er opstået. Det skal ikke forveksles med dovenskab. Det kan man læse om flere steder både i ny og gammel testamente, at Gud ikke er specielt stor fan af dovenskab. Men alligevel er der en stor velsignelse i at give op. Når jeg giver op, har Gud en vej. Det handler om tillid. Og så handler det om ikke at tro eller stole mere på sig selv end højst nødvendigt.

Gud vil hellere end gerne bruge alle vores gode evner, men han vil helst have, at vi først giver op, skruer ned for vores velmenende ego, vores store ansvarsfølelse og pligtopfyldende adfærd og i stedet giver både tid og plads til Gud. Gud er ikke som en kynisk arbejdsgiver, der først sætter pris på dig, når du har ydet alt, hvad du overhovedet kan. Hos Gud skal man heldigvis ikke på den måde gøre sig fortjent til hans kærlighed eller gøre sig fortjent til at blive accepteret, han er ikke først tilfreds med dig, når du har slidt dig halvt ihjel for hans skyld.

Han er tilfreds med dig, når du giver op og giver plads til ham. Når du har gjort det, så kan du tage arbejdshandskerne på igen og stille og roligt gå i gang. Han er i øvrigt heller ikke først tilfreds med dig, når du lykkes med at være perfekt – og det gælder i alle områder af dit liv. Både trosliv, fromhedsliv, arbejdsliv og hverdagsliv. Du er nødt til at opgive at ville frelse dig selv eller gøre dig selv fortjent til noget. Men når du giver op og giver plads, har Gud en vej.