Det nye juleevangelium – Et djævelsk modstykke til kristendommen, pænt og dygtigt pakket ind

Læserindlæg er udtryk for læserens egen holdning.

Af Carsten Dalsgaard Hansen, præst og daglig leder på Hellig Kors Kloster

Set fra Guds modstanders perspektiv er inkarnationen en direkte trussel. Han er jo ”denne verdens fyrste”. Han gjorde oprør mod den allerhøjeste, himlens og jordens skaber. Og som konsekvens heraf er han af ærkeenglen Mikael blevet smidt ud af himlen og ned på jorden. Desværre lykkedes det ham inden da at forføre de første mennesker på jorden og gennem sine løgne få dem over på sin side. Og det har haft fatale konsekvenser for hele menneskeheden siden da. Konsekvensen er, som vi vist alle ved, at døden kom ind i verden i og med oprøret og ulydigheden mod Gud.

Men den gode historie er til gengæld, at Gud ikke fortrød sit skabereksperiment. Heller ikke, at han havde skabt menneskene. Han gav os mulighed for besindelse. Så meget elsker han os, at han lader os leve i mange år, inden vi skal dø af sygdom eller alderdom. Han giver os god tid til at vende om. Men det er det mindste af det hele. Han besluttede, at han ville give os mulighed for at blive frelst fra synd og død og evig fortabelse.

Hvordan det kunne ske, ja det er jo, hvad julen og påsken og pinsen handler om. Det kunne ske gennem Guds egen elskede og enbårne søn, vor Herre Jesus Kristus. Ved at han blev menneske og kom herned for at konfrontere Djævelen og befri alle dem, som han holder fanget. Ved at tage imod evangeliet om Jesus og vende om fra gudløshed og hedenskab kan vi blive frelst. Det er den virkelig gode historie, evangeliets fantastiske nyheder.

Men nu er der opstået en anden konkurrerende historie. En historie, som fortæller os et tilsyneladende endnu bedre evangelium. Et evangelium, hvor inkarnationen er udvidet til at omfatte ikke bare Jesus, men alle mennesker. Og ikke os alene, men alt det skabte. I det nye evangelium er Gud på mystisk vis blevet alt i alt og alle. Pan-en-teisme kaldes dette evangelium. Eller ”dybdeinkarnation”.

Det gode ved dette nye evangelium er, at det bygger på ”nåden alene”. Ingen krav om omvendelse og tro. Ingen krav om hellighed og gudsfrygt. Ingen ekskluderende skel mellem mennesker. Kun ren guddommelig inklusion. Og heller ingen adskillelse mellem Gud og mennesker. For det viser sig nemlig, at Gud bor i os alle. Gennem meditation og kontemplation kan vi finde ind til en guddommelig kerne dybt inde i hjertet.

Og Jesus, ja han var jo verdens lys. Han var så oplyst, at han til sidst blev en kristus. Og derfor kunne han formidle den hemmelige ”gnosis” og give alle os andre åndelig oplysning og vejledning, så vi også kan blive en kristus, som han blev det. Er det ikke vildt? Er det ikke bare fantastisk. Så behøver vi kun gå i kirke én gang om året, nemlig juleaften for at høre om den universelle inkarnation.

Det er da næsten for godt til at være sandt. Og ja, det er det også. Der er nemlig i virkeligheden tale om et kæmpemæssigt falsum. Et religiøst blændværk. Et djævelsk modstykke til kristendommen, pænt og dygtigt pakket ind i smukke og overtalende ord og spændende nye begreber. Der er tale om en helt ny og kompatibel udgave af kristendommen, som flugter med både buddhisme og New Age. Også kaldet progressiv kristendom.

”Et djævelsk modstykke til kristendommen,
pænt og dygtigt pakket ind i smukke og
overtalende ord og spændende nye begreber.
Der er tale om en helt ny og kompatibel udgave
af kristendommen, som flugter med både buddhisme
og New Age. Også kaldet progressiv kristendom.”

Hvor kommer den fra? Ja, den er stille og roligt igennem årtier vokset frem overalt i den vestlige verden, den gamle kristne verden. Men arnestedet er det vestlige USA. Omkring årtusindskiftet kaldtes den Emerging Church – frembrydende kirke. Det er en meget mere spirituel udgave af kristendommen, end vi hidtil har kendt til. I virkeligheden er der tale om en romantikkens renæssance.

Efter den store katastrofe i og med Første Verdenskrig, hvor Gud pludselig blev en meget fjern Gud, har teologerne kæmpet for at genfinde Gud i en mere og mere sekulariseret og religionsløs verden. Og nu er det så angiveligt lykkedes. Nu er Guds transformation endelig sket, hjulpet frem af store ånder som Karl Barth, Rudolf Bultmann, Dietrich Bonhoeffer, Paul Tillich, biskop John A.T.Robinson og biskop John Shelby Spong.

Den ene, Jesus Kristus, er afløst af Det ene. Et verdensbillede med en skaber foroven og en skabning og et skaberværk forneden er afløst af en kosmisk enhed af alting. De fremmeste repræsentanter for den nye universalistiske udgave af kristendommen tæller navne som Richard Rohr, Brian McLaren, Rob Bell og på vore egne længdegrader Lars Sandbeck, Johannes Værge og Niels Henrik Gregersen. Da disciplene bad Jesus fortælle dem, hvad tegnet på hans genkomst og verdens ende ville være, svarede mesteren: ”Se til, at ingen fører jer vild.”