Hvordan gør vi åndelige oplevelser forståelige?
Indforståede ord om “Herrens nærvær” dukker ofte op i nogle kirkers SoMe-opslag. Men mister vi kontakten til modtageren, når sproget bliver for abstrakt?
Som SoMe-folk har vi en vigtig opgave: Vi skal gøre vores kirke kendt i byen. Det sker med små beskrivelser af kirkens events, fællesskaber og liv.
Undgå kirkesprog
En væsentlig begivenhed i kirken er de tilbagevendende gudstjenester. Dem skal folk ude i byen også kende til. Vi skal derfor invitere og fortælle om, hvad der sker i gudstjenesterne.
Hvis de kirkefremmede skal have gavn af vores små beskrivelser, skal de kunne forstå det, vi kommunikerer. Men alligevel støder jeg ofte på meget indforståede beskrivelser af gudstjenester på kirkers Facebook-sider.
Fx formuleringen: ”Vi har haft en fantastisk gudstjeneste, hvor vi har bøjet os ned foran tronen og oplevet Guds nærvær.” Hvis jeg var en, der ikke kom ret meget i kirke, ville jeg nok undre mig over, hvad der præcist var foregået ved den gudstjeneste. Spørgsmålene ville stå utålmodigt i kø: Hvad var det for en trone, der var i kirkerummet? Hvordan så den ud? Eller handlede det mere om, at de fremmødte forestillede sig en trone?
Og så oplevelsen af Guds nærvær. Hvad skete der i situationen? Hvordan mærkede de pågældende Guds nærvær? SoMe-tekstens ukonkrete formulering kan få modtageren til at hoppe ud af opslaget.
Brug hverdagsord
Det er oplagt, at vi som kirker bruger vores sociale medier til at fortælle om muligheden for at opleve det spirituelle i kirken. Men vi skal gøre fortællingen konkret, og vi kan med fordel anvende et hverdagssprog, som kirkefremmede forstår. I en lille video i et SoMe-opslag kan en person fx berette om sin oplevelse ved gudstjenesten:
”Hej, jeg hedder Line. Forleden havde jeg en særlig spirituel oplevelse under gudstjenesten. Under bønnen mærkede jeg en stærk forbundethed med den Gud, jeg tror på. Det føltes, som om en ro og tryghed omsluttede mig. Jeg kunne slappe helt af og læne mig ind i Gud.” Line taler med ord, enhver kan forstå.
Vær personlig
Det er ikke alle, der kan begribe, hvad der præcist er sket for Line i situationen. De har ikke selv oplevet noget tilsvarende. Men de vil formentlig anerkende, at Line har haft en særlig oplevelse.
Derfor fornemmes hendes fortælling troværdig. En individuel stemme føles mere konkret og ægte, end en abstrakt og indforstået formulering om, hvad en hel forsamling kan have oplevet. Modtageren af opslaget vil også nemmere kunne leve sig ind i den personlige fortælling. Vi forstår og spejler os bedre i individers følelser end i en fremmed kirkegruppe. Vi vil derfor kunne relatere til Lines lille beretning.
Fortæl om det spirituelle
Måske vil nogle af modtagerne relatere så meget til Lines lille historie, at de faktisk møder op i kirken. For hvis Line kan have sådan en oplevelse, kan det også ske for mig, tænker de. Det giver mening, at vi som SoMe-folk kommunikerer om det spirituelle i kirken. Helst i et sprog, som folk uden for kirken forstår. Og gerne gennem personlige fortællinger.
