Både hos katolikker, ortodokse og protestanter findes der efterhånden flere og flere, der har opdaget værdien af at bede tidebøn – en bønsform, der har rødder tilbage i jødedommen. Som salmisten i Salmernes Bog 119,164 skriver: ”Syv gange dagligt priser jeg dig.”

Bøn over hele døgnet

I kirken blev tidebønnen fra begyndelsen mest bedt i klostrene. Her var dagen inddelt i hele otte bønstider, der fordelte sig over hele døgnet. Man startede således midt om natten med matutin, hvorefter man igen gik til sengs for tidligt om morgenen at stå op for at bede laudes, også kaldet morgenbønnen.
Derefter fulgte i løbet at dagen fire kortere tidebønner: prim, terts, sekst og non, der – som navnene siger – skulle bedes i den første, den tredje, den sjette og den niende time på dagen (ikke at forveksle med kl. et, tre, seks og ni). Derefter fulgte aftenbønnen, vesper, og endelig bønnen før natten, komplet. Senere blev dagens tidebønner dog reduceret til syv bønstider, da prim blev droppet.

Tidebønnens opbygning

Tidebønnerne er opbygget over samme læst, men kan veksle lidt efter hvilken tradition, man følger, og fra tidebøn til tidebøn. Hver tidebøn indledes med en kort bøn om hjælp i bønnen. Derefter synges en hymne, hvorefter man synger eller læser et antal salmer fra Bibelen, ofte tre. Disse salmer er primært taget fra Salmernes Bog, men dertil kommer andre salmer fra Det Gamle Testamente og i nogle traditioner også fra Det Nye Testamente.

Til matutin eller læsningernes tidebøn, som denne bøn også kaldes, er der desuden to længere læsninger, den ene fra Bibelen, den anden fra den kirkelige tradition. Efter at have bedt salmerne læses en kort bibeltekst, og man synger en vekselsang. Herfra er tidebønnerne lidt forskellige. Matutin og de korte bønner i løbet af dagen afsluttes herefter med en bøn, hvorimod laudes, vesper og komplet udvides med endnu en lovsang fra Det Nye Testamente.

For laudes’ vedkommende er der tale om Zakarias lovsang, som man kan finde i Lukasevangeliet kapitel 1, vers 68-79. Til vesper er det Marias lovsang, som står i vers 46-56 – også i Lukasevangeliet kap. 1. Til komplet synger man Simeons lovsang fra Lukasevangelium, kapitel 2, vers 29-32. Laudes og vesper fortsættes nu med en række forbønner, der kan afsluttes med frie forbønner. Alle tidebønner afrundes med en bøn fra dagen.

Tidebønnerne egner sig godt til fællesbøn og kan derfor med fordel bedes sammen i bedegrupper. Her kan det anbefales at bruge de gregorianske melodier, der er lavet til salmerne. Det kan man selvfølgelig også gøre, hvis man beder dem alene, men vekselvirkningen, når to grupper eller to personer skiftes til at synge et vers, er med til at stemme hjertet til bøn.

Mit første møde med tidebønnen

Første gang, jeg selv stiftede bekendtskab med tidebønnen, var, da jeg som teenager kom i en karismatisk kreds i Snedsted i Thy ledet af sognets præst, Bent Feldbæk Nielsen. Tidligt hver morgen gik han over i kirken og bad sammen med et par af os unge nogle kapitler fra Salmernes Bog. Jeg vidste ikke dengang, at der var noget, der hedder tidebøn, og jeg opdagede da heller ikke, at det faktisk var det, vi bad i dens mest enkle form.

Allerede den gang oplevede jeg imidlertid værdien af på den måde at bede med Bibelen, og jeg tænker, at der sikkert er mange kristne, der på den måde – uden at vide det – har stiftet bekendtskab med den ældgamle tradition med at bede tidebøn.

Forskellige tidebøger

Men der findes også egentlige tidebøger. I Den Katolske Kirke findes således versioner: Den ene, Antifonale monasticum, har rødder i det benediktinske klosterliv og benyttes fortsat i klostre, hvor man lever efter Benedikts regel. Denne tidebog findes ikke på dansk. Den anden, Liturgia horarum, benyttes af andre klosterfællesskaber, katolske præster og mange katolske lægfolk. Den udkom i noget af en ”mursten” på dansk i 1986, men har nu i en årrække været udsolgt.

Teksterne til Læsningerenes tidebøn kan dog stadig købes. Man kan også finde tidebogen i en nyere dansk oversættelse på nettet på webstedet Universalis. Vil man gerne opleve, hvordan tidebønnen bedes i klostrene, kan man henvende sig til fx benediktinerne i Høsterkøb ved Birkerød eller karmelitterne i Hammershøj ved Hillerød. Også i protestantiske kredse har tidebønnen vundet indpas.

”Allerede den gang oplevede jeg imidlertid
værdien af på den måde at bede med Bibelen.”

Oprindelig var det særligt i de højkirkelige kredse i Folkekirken. Men efterhånden har den også vundet indpas i karismatiske kredse ikke mindst gennem Bethlehemskirken på Nørrebro i København og under inspiration fra svenske Peter Halldorff, der har rødder i Pinsebevægelsen. Gennem tiden har der været flere danske udgaver af en protestantisk eller økumenisk version af tidebogen. Senest har Forlaget ProRex udgivet tidebogen i flere bind.

Hvorfor bede tidebøn?

Men hvorfor skal man så bede tidebøn? De fleste kristne har jo i forvejen en bønspraksis? Der er flere grunde:

1) Tidebønnen gør det lettere at opretholde en bønsdisciplin. Den kan danne en ramme om den morgen- og aftenbøn, man allerede beder, og være en hjælp til at bede i åndelige tørkeperioder, hvor følelserne er væk, og man kan være fristet til at slække på bønnen.

2) Når man har bedt tidebøn over længere tid, oplever man, at salmerne fra Salmernes Bog dukker op i ens tanker også udenfor bønstiderne. Dette sker især, hvis man synger salmerne på de gregorianske melodier – som man også ved det fra andre sange, man kan ”få på hjernen”.

3) Samtidig er tidebønnen en hjælp til ikke at blive ”egoistisk” i sin bøn. Når man udelukkende bede frie bønner – der også oftest bliver en fast remse – kan bønnen ende med at have fokus på ens egne behov og bøn for ens nærmest. Men i tidebønnen lægger man i virkeligheden stemme til alles sukke og bønner. Fx er det ikke altid, man kan lægge sine egne følelser og behov ind i klagesalmerne, men så bliver man i stedet talerør for dem, der ikke selv kan bede.

4) Når man beder tidebøn, bliver man desuden en del af en verdensomspændende bønsbevægelse. Til alle tider og i alle døgnets timer er der mennesker, der beder tidebøn. På den måde bliver de samme bønner uafladeligt bedt på alverdens sprog.

5) Og sidst, men bestemt ikke mindst, ved man, at de bønner, man beder, også blev bedt af Jesus, da han ”tog tjenerskikkelse på”.

Hvordan bede tidebøn?

Men hvordan kommer man så i gang med at bede tidebøn? I en almindelig travl hverdag er der selvfølgelig ikke mulighed for at bede alle dagens tidebønner, og i alle tilfælde kan det anbefales at starte langsomt op, fx med en enkelt daglig tidebøn, gerne laudes eller vesper. Hvis man ikke fra starten vil gå ud og investere i en tidebog, kan man begynde med blot at bede 1-3 salmer fra Salmernes Bog eventuelt indledende med en salme fra Den Danske Salmebog og så afslutte med frie bønner og Fadervor.

Senere kan man så anskaffe sig en tidebog og med tiden måske udvide sine bønnetider til laudes om morgenen, vesper, når man kommer hjem fra arbejde, og komplet, inden man går i seng.