Åndsfrihed og vigepligt

Læserindlæg er udtryk for læserens egen holdning.

Foreningen Åndsfrihed

I Foreningen Åndsfrihed har vi indledt det nyt år med at tænke over vigepligten – efter statsministerens nytårstale, hvor hun endnu engang brugte udtrykket: ”I Danmark er det sådan, at når demokrati og religion støder sammen. Så er det Gud, der har vigepligt”. Statsministeren sprang straks herefter til en direkte henvendelse: ”Derfor – til de mennesker, der er kommet hertil og begår kriminalitet: I skal ikke være her.”

Det er en påfaldende kobling mellem religion og kriminalitet – eksemplificeret med en irakisk mands overfald med en golfkølle og en mand fra Kosovo, som har mishandlet sin ægtefælle og børn.
Det er alvorligt, når statsministeren lader det være underforstået, at kriminalitet har en direkte kobling til religion – nok især islam. Ikke mindst, fordi statsministerens nytårstale får stor opmærksomhed og dermed risikerer at legitimere en islamofobi, der i forvejen er alt for udbredt.

Det er også alvorligt, at komplicerede spørgsmål om demokrati, religions- og åndsfrihed reduceres til en tommelfingerregel. Det er fundamentale værdier for vores samfund, som her bliver definitivt vægtet mod hinanden i en simpel huskeregel, som i tvivlstilfælde kan gøre det af med tvivlen: ”Hvis religion og demokrati støder sammen, er det Gud, der har vigepligt”. Men hvis der er noget, 2026 kalder på, så er det ikke en forsimpling af komplicerede spørgsmål – men derimod at vi tvivler, stiller nye spørgsmål, og at vi tænker over tvivlen.

Det er ikke, fordi man kan være i tvivl om, hvorvidt dansk lovgivning gælder for alle i Danmark. Det gør den! Men det ændrer ikke ved, at det er muligt at komme i tvivl om, hvorvidt en lov er retfærdig – og at tvivlen fx kan bunde i en religiøs overbevisning eller et livssyn. Vi kan ikke bare sige: Når din samvittighed og flertallet er uenige, så er det altid flertallet, der har ret. Man skal overholde dansk lovgivning – men hvis samfundet skal være et samfund præget af åndsfrihed, så skal vi fejre – ikke fjerne – muligheden for samvittighed, tvivl og tænkning. Så skal vi ikke få afskaffet besværet med simple tommelfingerregler?