Benjamin Franklins tale i 1787 til det konstitutionelle konvent
Læserindlæg er udtryk for læserens egen holdning.
Af Peter Christensen
Hermed følger en tankevækkende tale fra Benjamin Franklin i 1787. Benjamin Franklin var med til at udforme den amerikanske uafhængighedserklæring.
Philadelphia, 28. juni 1787
”Hr. præsident,
Den lille fremgang, vi har gjort efter fire eller fem ugers tætte overvejelser og uafbrudte ræsonnementer med hinanden – vores forskellige følelser omkring næsten hvert eneste spørgsmål, hvoraf flere har været ligeligt fordelt – er efter min mening et melankolsk bevis på den menneskelige forstands mangler. Vi fægter i mørket for at finde den politiske sandhed, og vi ved næsten ikke, hvordan vi skal gribe den an, når den bliver præsenteret for os.
Hvordan er det gået til, Hr. Præsident, at vi ikke en eneste gang har tænkt på ydmygt at henvende os til Faderen af Lys for at oplyse vores forståelse? I begyndelsen af striden med Storbritannien, da vi var bevidste om faren, holdt vi daglige bønner i dette rum for guddommelig beskyttelse. Vores bønner, Hr. Præsident, blev hørt, og de blev nådigt besvaret.
Alle os, der var med i kampen, må ofte have bemærket de mange tegn på en overstyrende forsyn til vores fordel.
Og har vi nu glemt denne magtfulde ven? Eller forestiller vi os, at vi ikke længere har brug for Hans hjælp?
Jeg har levet længe, Hr. Præsident, og jo længere jeg lever, jo flere overbevisende beviser ser jeg på denne sandhed: at Gud regerer i menneskenes anliggender. Og hvis en spurv ikke kan falde til jorden uden Hans vidende, er det så sandsynligt, at et imperium kan opstå uden Hans hjælp? Vi har fået forsikret, Hr. Præsident, i de hellige skrifter, at ’hvis ikke Herren bygger huset, arbejder de forgæves, der bygger det.’
Jeg tror fuldt og fast på dette; og jeg tror også på, at uden Hans hjælpende bistand vil vi i dette politiske byggeri ikke få større succes end de, der byggede Babelstårnet. Vi vil blive splittet af vores små, lokale interesser; vores projekter vil blive forvirrede, og vi selv vil blive til et spot og et ordsprog for eftertiden. Og hvad værre er, eftertiden kan i fremtiden fortvivle over nogensinde at kunne etablere regeringer ved menneskelig visdom og overlade det til tilfældigheder, krig og erobring.
Jeg anmoder derfor om tilladelse til at foreslå: At der fremover holdes bønner, som nedkalder himlens hjælp og velsignelser over vores overvejelser, i denne forsamling hver morgen, før vi går i gang med forretningerne, og at en eller flere af byens gejstlige bliver anmodet om at lede denne tjeneste.”
Kontekst: Benjamin Franklin var 81 år gammel og konventets ældste medlem. Han var kendt som en mand af oplysningstiden og ikke nødvendigvis som en ortodoks religiøs person, hvilket gjorde hans appel om bøn endnu mere opsigtsvækkende.
Situationen: Delegerede var tæt på at give op. De store stater ville have stemmer efter befolkningstal, mens de små stater ville have lighed.
Resultatet: Selvom hans forslag om daglig bøn faktisk ikke blev vedtaget (da konventet ingen midler havde til at betale præster), hjalp talen med at dæmpe gemytterne. Kort efter nåede man det ”Store Kompromis”, som skabte det system, USA har i dag med et Repræsentanternes Hus og et Senat.
