Der er ofte 30 grader i Bangkok, alligevel tager Nicolaj gerne sin danske uld-præstekjole på

Når Nicolaj Stubbe Hørlyck holder gudstjeneste i Den Danske Kirke i Bangkok, har han sin sorte præstekjole af uld på, som han har medbragt fra Danmark, da han flyttede til Thailand i september 2024 for at blive præst for Den Danske Kirke i Udlandet. Selv om det sjældent er under 30 grader om dagen i Bangkok, og det derfor kan synes noget upraktisk med den danske præstekjole, er det vigtigt at bringe noget genkendeligt ind i kirkelivet for danskere i udlandet, mener han.

”Når man som dansker er på ferie eller har bosat sig permanent i Thailand og opsøger kirken, er det typisk, fordi man har et savn efter det danske eller er i en usikker eller svær situation, og så har man brug for at blive mødt af noget genkendeligt. Jeg skal være dansk præst for danskere, og det er jeg meget bevidst om,” siger Nicolaj Stubbe Hørlyck. Den Danske Kirke i Thailand blev etableret for omkring otte år siden, og de første syv år var Christa Lund Herum, som nogle vil kende fra DR-dokumentaren ”Mændenes paradis”, udsendt som præst dertil.

I september 2024 overtog Nicolaj Stubbe Hørlyck opgaven, som blandt andet indebærer at afholde månedlige gudstjenester i det hus i Bangkok, som er indrettet som kirke og mødested for danskere. ”Det er et beboelseshus, hvor man træder direkte fra gaden ind i et rum, hvor vi har indrettet kirke på en meget jordnær måde. Altertavlen er en stor fladskærm, og man kan se direkte ud i det åbne køkken, hvor kaffemaskinen snurrer, og der er karrysild og flødeboller i køleskabet, og på en af væggene hænger et billede af en dansk hotdog,” siger han.

Præsten går på bar og på stranden

Den Danske Kirke i Udlandet arbejder med at være kulturbærere, som bringer dansk kultur og kirkeliv ud til de danskere, som opholder sig forskellige steder i udlandet. Mange steder har udlandskirkerne være i funktion i over 100 år, men kirken i Bangkok er ganske ny, og derfor er arbejdet først ved at finde sin form, fortæller Nicolaj Stubbe Hørlyck. ”Siden jeg kom hertil, har jeg opsøgt danskere en masse forskellige steder. På barer i Pattaya, på stranden i Hua Hin, ved skandinaviske sammenkomster og ved julefrokoster. Jeg forsøger at finde ud af, hvilke behov og ønsker danskere i Thailand har til en dansk præst og kirke, og det er meget forskelligartet.”

Overordnet er der tre grupper af danskere i Thailand: Turisterne, som der er omkring 180.000 af om året, de fastboende, som er udsendt for danske virksomheder eller driver selvstændig virksomhed, samt de mere eller mindre fastboende, som ofte er pensionister, heraf klart flest mænd. Den sidstnævnte gruppe kan være i socialt vanskelige situationer og have brug for hjælp i forbindelse med blandt andet sygdom. Desuden kan både yngre og ældre danskere ende i problemer, som medfører, at de kommer i fængsel, mens andre bliver ramt af sygdom, ulykker eller har psykiske problemer.

”Jeg samarbejder med ambassaden og bliver bedt om at hjælpe med mange forskellige ting. En ret stor del af mit arbejde handler også om at være i kontakt med pårørende hjemme i Danmark,” siger Nicolaj Stubbe Hørlyck og nævner, at han for eksempel har været i jævnlig kontakt med en dansk kvinde, hvis søn sidder fængslet i Thailand. ”Ofte er jeg den eneste person, som fængslede danskere har kontakt med, så der bliver jeg en slags livline for både dem og deres pårørende. I andre tilfælde kan jeg blive brobygger mellem dansk og thailandsk kultur, så danskere, der fx er i kontakt med thailandske myndigheder, ikke risikerer, at situationen bliver værre end nødvendigt,” uddyber han.

Fra KFUM og KFUK til indisk valfartssted for hinduer

Den 50-årige præst er uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og blev i 2004 ordineret til en stilling som kristendomskonsulent og international konsulent i KFUM og KFUK. Herfra rykkede han i 2008 til Tamil Nadu i det sydlige Indien sammen med sin hustru Anna Stubbe Hørlyck. De var begge udsendt af Danmission, og mens Anna arbejdede med udsatte kvinder og børn, var Nicolaj udsendt som præst til at arbejde med religionsdialog ud fra dialogcentret Quo Vadis i byen Tiruvannamalai, der er et kendt valfartssted for Shiva-troende hinduer.

Desuden har byen i et halvt århundrede været valfartssted for åndeligt søgende fra Vesten, som søger spirituel dybde og mening i østlige traditioner.

”Der var min opgave i høj grad at facilitere religionsdialog mellem kristendom på den ene side og især hinduisme, men også buddhisme og islam på den anden side samt at være i dialog med åndeligt søgende, som var rejst til Indien for at dyrke meditation og yoga. Disse søgende havde ofte forladt kirken, fordi de ikke syntes, at den var relevant eller meningsfuld, og så var det min opgave at møde dem i den søgen og være i samtale med dem om, hvad kristendommen har at tilbyde,” fortæller Nicolaj Stubbe Hørlyck.

Som barn havde han hørt sin farfar, der havde været missionær netop i Tiruvannamalai, fortælle om sit arbejde med at bygge kirker og forkynde kristendommen for kasteløse indere, og han havde hørt sin far berette om sin opvækst som missionærbarn. Derfor var det at rejse ud som præst ikke en fremmed tanke for ham. Han havde dog tidligt mærket, at han ikke ville være missionær på samme måde som sin farfar, for tiden var en anden, og hans tilgang til præsteembedet var også anderledes.

”Min farfar skulle etablere en lokal kirke, uddanne præster og bygge kirker og hospitaler, hvor der ingen kirke var. Da jeg kom til Tiruvannamalai, var der for længst etableret en lokal kirke, som nu havde indisk ledelse, og som selv stod for at forkynde og missionere. Så min rolle blev en anden end min farfars,” siger han.

Fra Nørrebro til Bangkok

Efter fire års ophold i Indien tog Nicolaj Stubbe Hørlyck og hans kone og to sønner tilbage til Danmark, hvor han blev børne- og ungdoms- og sognepræst i Brorsons Kirke på Nørrebro i København. En kirke, som var præget af den urbane kontekst med en gennemsnitsalder på 34 år blandt sognebørnene.

”Ligesom i Indien gjaldt det om at være kirke i den konkrete kontekst og tilpasse formen til de mennesker, man skal være kirke for og med. I Brorsons Kirken gav det sig udtryk i, at vi havde rytmisk musik til alle gudstjenester og arbejdede med nye gudstjenesteformer og med at inddrage nye former i kirken. Desuden fyldte dialogen med især islam en del,” siger Nicolaj Stubbe Hørlyck.

Efter 12 år i Brorsons Kirke søgte han stillingen som dansk præst i Thailand, hvor konteksten igen er anderledes, end han har været vant til både i Indien og i København.

”Thailand er et overvejende buddhistisk land, og ligesom i Indien er religionen meget nærværende i hverdagen og i gadebilledet. Fra min lejlighed kan jeg kigge over på en stor lokal katolsk kirke, hvor der er messer både på thai og engelsk hver dag, og jeg kan se kuplen og minareten på en lille indonesisk moské, og desuden er der adskillige buddhistiske templer inden for kort afstand. Men min opgave her er ikke at være i dialog med anderledes troende og heller ikke at omvende thaier til kristendommen,” siger han.

Fastelavn og danske årstidssalmer i troperne

Der findes allerede kristne kirker i Thailand, som driver mission blandt deres landsmænd og kan gøre det bedre, fordi de kender kulturen og sproget, uddyber han. For de fleste danskere er kultur, sprog, traditioner og kristendom tæt vævet sammen, og Den Danske Kirke, som ligger for enden af en blind vej centralt i Bangkok, er derfor lige så meget et kulturelt møde- og samlingssted som et kirkerum, forklarer Nicolaj Stubbe Hørlyck.

”Her er der mulighed for at samles om danske traditioner som fastelavn, juleklip og foredrag. Da vi sidst havde julebasar, havde jeg fået konstrueret en flødebollekatapult, som jeg kendte det fra min barndom, og på den måde er danske traditioner og kultur helt centralt for mit virke her,” siger han. Ved højtider og andre særlige lejligheder holder han også gudstjeneste i fx Hua Hin og Pattaya, hvor der bor mange danskere, og kan også tage ud til danskere rundt om i landet og lave en kirkelig velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab. Desuden tilbyder kirken dåb og konfirmation.

”Ved gudstjenester og konfirmation lægger jeg vægt på, at vi bruger samme tekster som i Folkekirken, og vi synger danske salmer, som kan være med til at fastholde en kirkelig tradition og også give adgang til en fornemmelse af årstidernes skiften i Danmark, som man jo ikke mærker i et tropisk klima. Det kan synes lidt spøjst at synge ”det er hvidt herude”, når det er 30 grader udenfor, men det kan være med til at gøre vinter og jul mere nærværende,” siger han.

Ofte er jeg simpelthen den livline,
danskerne har, så det er ikke stedet
at prædike. Omvendt får de et indtryk
af et kristent menneskesyn og værdier”

– Nikolej Stubbe Hørlyck

Han forsøger at gøre sine prædikener enkle og tilgængelige for mennesker, som ikke har nogen stærk kirkelig forankring, og han gør sig umage med at forklare, hvad der foregår rent liturgisk. ”Det synes jeg altid, at man skal gøre, men her, hvor mange opsøger kirken lige så meget, fordi den er noget dansk i det fremmede, som fordi de er vant til at gå i kirke, synes jeg, at det er ekstra vigtigt,” siger han.

Brug for penge

En betydelig del af Nicolajs tid går med at hjælpe danskere, som er blevet ramt af ulykker, sygdom eller social krise under deres ophold i Thailand, og her er det ikke direkte forkyndelse, der kommer i første række. ”Ofte er jeg simpelthen den livline, danskerne har, så det er ikke stedet at prædike. Omvendt får de et indtryk af et kristent menneskesyn og værdier og vil forhåbentlig opleve, at kirken netop er nærværende i situationer, hvor de ellers føler sig alene, eller hvor ingen andre kommer,” siger han.

Nicolaj Stubbe Hørlyck håber, at flere danskere i Thailand med tiden vil blive klar over eksistensen af en dansk kirke og vil opsøge ham og også engagere sig i kirken. Den Danske Kirke i Udlandet drives på meget andre vilkår end folkekirken i Danmark. ”Mange tænker nok, at de har betalt for de danske kirker i udlandet, når de har betalt kirkeskat. Men det er ikke sandt. Lokalt skal kirkerne stort set finansiere alt, og derfor er der også en del brugerbetaling. En betragtelig del af præsternes løn dækkes dog via finansloven,” fortæller han.

Nicolaj Stubbe Hørlyck håber, at flere danskere i Thailand både private og virksomheder vil støtte kirken økonomisk i form af pengebidrag, gaver eller sponsorater. ”Vi modtager også gaver fra private og menigheder i Danmark. Andre udlandskirker i byer som Paris, London og New York har en lang historie og en veletableret menighed. Vi er ganske nye, og en ret stor del af vores arbejde foregår blandt mennesker, som ikke har mulighed for at betale. Derfor håber jeg, at nogle af dem, der har råd til at betale, vil gøre det, så vi kan hjælpe dem, der ikke har råd,” siger han.

Som i mange andre udlandskirker er der en årlig basar, der er en vigtig indtægtskilde for kirken og et socialt samlingssted for danskere.

Fra templet til kirken

Nicolaj Stubbe Hørlyck får privatundervisning i thai og oplever, at det er til stor gavn at kunne tale en smule thailandsk. Dels er engelsk ikke et hovedsprog i Thailand på samme måde som i fx Indien, dels giver det respekt blandt lokale at kunne lidt af deres sprog, fortæller han. ”Det er også gavnligt at kunne lidt thai, når jeg er i kontakt med personale på hospitaler eller i fængsler, og når der kommer dansk-thailandske par til vores gudstjenester og arrangementer,” siger han.

Det sker jævnligt, at en dansker med en thailandsk ægtefælle eller kæreste besøger kirken netop med det formål at introducere sin partner for en del af dansk kultur. ”En ung dansk mand sagde til mig, at han havde taget sin thailandske kæreste med hen i kirken, fordi han ville give hende indtryk af dansk kultur og religion. Han gik med hende i templet og besøgte hendes familie, og den danske kirke var det sted, han havde mulighed for at vise hende, hvad en dansk gudstjeneste er, og hvordan vi samles til kirkekaffe bagefter,” siger Nicolaj Stubbe Hørlyck.

Selv går han jævnligt til messe i den lokale katolske kirke, og så har han et godt samarbejde med sin svenske og norske kollegaer, hvis kirker har været til stede i Thailand betydeligt længere end den danske. Han holder af at leve i en pulserende storby med mange kulturer og religioner, hvor man kan gå i sandaler året rundt, bestille frisk mangosmoothie, taxaer og tuktuk-ture via en og samme app og kan komme effektivt rundt i byen med flodbåd, som de lokale benytter sig meget af.

Samtidig er han helt klar på, at hans opgave i høj grad er at repræsentere noget dansk i det fremmede – og at bringe dansk kristendom til mennesker, der i forvejen er både danske og typisk også medlemmer af folkekirken. ”Min farfar bragte kristendommen ud til mennesker, som havde en anden religion og kultur, og jeg er med til at bringe kirken med ud til de mennesker fra Danmark, som bor i eller besøger Thailand. Jeg tror bestemt, at min farfar ville forstå og værdsætte det, jeg gør, og som Den Danske Kirke i Udlandet gør over hele verden. Kirken betød jo meget for ham, så han ville nok synes, at det er naturligt, at man som dansker i udlandet har adgang til dansk kirkeliv,” siger Nicolaj Stubbe Hørlyck.

Den Danske Kirke i Udlandet

Den Danske Kirke i Udlandet blev stiftet den 1. januar 2004 gennem en fusion mellem Dansk Kirke i Udlandet og Dansk Sømandskirke i fremmede Havne. For tiden er der 40 præster, 10 assistenter og en forstander udsendt til storbyer med mange danske tilflyttere, havnebyer med stort skibsanløb samt til Sydslesvig. Danske kirker findes i Europa, Asien, Australien, USA, Canada og Argentina.

Hvert år deltager op mod 23.000 i gudstjenester i de danske kirker udlandet, og over 30.000 deltager i forskellige aktiviteter ved kirkerne. Desuden har sømandspræster og assistenter årligt omkring 2.000 samtaler under skibsbesøg. Den Danske Kirke i Udlandet er en selvstændig folkekirkelig organisation, der delvist finansieres af en bevilling på finansloven. Lokalt finansierer kirkerne selv drift og aktiviteter.

Man kan som privatperson give støttebidrag eller støtte via medlemskab eller privatindsamlinger, ligesom menighedsråd kan tegne medlemskab og kan organisere kirkeindsamlinger til Den Danske Kirke i Udlandet. Læs mere på www.dendanskekirke.dk