Drik af livets vand for intet

”Den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.”

Dette er ordene, som Jesus siger til den samaritanske kvinde. Hun er gået ud til brønden for at hente vand. Hun tænker først, at han snakker om noget almindeligt vand – men undervejs i samtalen bliver hun klar over, at Jesus snakker om en hel anden slags vand. Jesus snakker om levende vand, som han vil give den, som beder ham. Kvinden er stadig forvirret og spørger, om Jesus måske ikke har forstået, at de netop står ved kilden, som blev anlagt af selve patriarken Jakob:

”Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og kvæg?” Jesus fastholder sit budskab til kvinden og siger, at den, der drikker vand af brønden, vil tørste igen. Men den, som drikker af det vand, Jesus vil give, skal aldrig i evighed tørste.

Smag og se, at Herren er god

Kvinden er forvirret, fordi hun prøver at forstå, hvad Jesus mon mener med sin tale om levende vand. Ligesom den samaritanske kvinde kan vi have svært ved at forstå, hvad Jesu ord betyder. Også vi kan have en tilbøjelighed til at ville forstå og gruble over, hvad sandheden er. De ord, Jesus siger, er ikke ment for, at vi skal nøjes med at gruble og tænke over dem. Hensigten for Jesus er, at vi skal tage imod dem og tro på ham.

”Smag og se, at Herren er god” (Sl 34, vers 9). Sådan skriver David i sin salme. Ordene minder os om, at Guds ord har til hensigt at give os langt mere end blot til vores forstand. Guds ord er givet, for at vi skal smage dem, tage dem ind i hjertet, tro dem og bygge vores liv på dem. Da vil vi se, at Gud er god. Jesu ord har samme hensigt, når vi hører ham sige: ”Den, der drikker af det vand, som jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste.”

Jesus understreger den samme pointe, da kvinden spørger ham om, hvem Messias, dvs. Kristus, er. Jesus svarer: ”Det er mig, den der taler til dig.” Hensigten med Jesu ord er, at vi skal drikke, dvs. tage hans ord til vores hjerte og tro på ham. Når vi gør det, oplever vi det forunderlige, at kilden vælder med vand inde i os, og troen vokser. Helligånden er kilden, der virker i hjertet, og gør troen på Jesus levende i os.

Drik af livets vand for intet

Går du med en længsel og dybe spørgsmål, du tumler med, så gå til Jesus med det. Hos ham får du af det levende vand, som fylder hjertet med fred. Når livet byder på tunge byrder og smerte, så har vi et sted, hvor vi kan vende os hen. Jesus tager imod enhver, der kommer til ham. Jesus blev født og kom til os for at give os adgang til livets kilde, der flyder til os gennem ham. I Jesus ser vi Guds herlighed, og i ham er Gud kommet os nær til liv og frelse.

Gennem sin død på korset bar Jesus vore synder og sonede vores skyld overfor Gud. Ved hans opstandelse er døden besejret, og vi kan nu få del i det evige liv sammen med Jesus. Ligesom den samaritanske kvinde omvendte sig og drak af den levende kilde, sådan må vi hver dag vende os til Jesus og drikke det levende vand, som han giver os. Vi får det kvit og frit, når blot vi kommer til ham. Ånden selv indbyder og siger: ”Kom! Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet.” (Åb. 22, vers 17)

Lad os derfor tage imod invitationen og i tro drikke af kilden med det levende vand, som Jesus giver. Lad os også række ud og invitere mennesker omkring os, så de hører de gode nyheder om Jesus, Guds søn, der gav sig selv til liv og frelse for os alle.

Prædikentekst: Joh. 4,5-26

Jesus møder den samaritanske kvinde

Jesus kom da til en by i Samaria, der hed Sykar, i nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; det var ved den sjette time. En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: »Giv mig noget at drikke.« Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad. Den samaritanske kvinde sagde til ham: »Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« – jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre.

Jesus svarede hende: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.« Kvinden sagde til ham: »Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?«

Jesus svarede hende: »Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.« Kvinden sagde til ham: »Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand.« Han sagde til hende: »Gå hen og kald på din mand, og kom herud!« Kvinden svarede: »Jeg har ingen mand.«

Jesus sagde til hende: »Du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand; for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt.« Kvinden sagde til ham: »Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.« Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne.

Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.« Kvinden sagde til ham: »Jeg ved, at Messias skal komme« – det vil sige Kristus; »når han kommer, vil han fortælle os alt.« Jesus sagde til hende: »Det er mig, den der taler til dig.«

Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.