Genudgivet nyklassiker holder ind i 2026

Det er altid spændende og dejligt at åbne en ny bog lige fra trykkeriet. De første sider bladres med forsigtighed. Papiret knirker og dufter friskt. Forventningens glæde og spændingen er stor. Hvad skal jeg som læser nu opleve og udsættes for? Denne gang sidder jeg med en genudgivet nyklassiker i hænderne og husker tilbage. Jeg læste “Stengrunden” for rigtig mange år siden, og den gjorde stort indtryk. Nu er bogen så kommet i nyoversættelse fra svensk af Anette Broberg Knudsen. Jeg er spændt! Vil den tale til mig så meget som sidst, og holder den i 2026?

Bogen starter godt ud. Jeg opdager, at det stort set kun er første del, der har brændt sig ind i min hukommelse. Vi er i Sverige i 1850’erne, og den nye præst skal på sygebesøg i en fjern landsby og give den sidste nadver. Det er vist en del af kerneydelsen for en præst, men for vores urutinerede og temmelig teoretisk funderede universitetselev er det umuligt. Den døende bonde søger trøst og tilgivelse, men ingen ord fra teologistudiet eller de filosofiske bøger hjælper i den opgave.

Situationen er barsk for både den døende, præsten og de pårørende. Der er ingen hjælp at hente mod døden. Heldigvis træder den gamle kone Katrine ind. Stille og roligt forklarer hun om nåden og Jesu død på korset. Den døende lytter, og han finder hvile, men den unge præst lytter også ivrigt med både ører og hjerte. Nu forstår han, at hans fine ord ikke hjælper, men kun Jesus er den sande trøst og frelse. Denne oplevelse bliver livsomvæltende for ham og forandrer hans liv og tjeneste.

Denne første del er blevet den mest kendte og er blevet filmatiseret i Sverige. Bogen fortsætter med den unge præsts udvikling og personlige vækkelse, der bliver til fornyelse i hele sognet. Bogen er delt op i tre selvstændige historier, der alle foregår i samme område i Sverige. Alle handler om, hvordan troen former mennesker, menigheder og samfund. Den anden del handler om dåb, og den tredje del handler mest om troens relevans i en moderne tid.

Titlen “Stengrunden” refererer til både hjertets hårdhed og nådens solide klippegrund. Det forklares grundigt i en prædiken, hvor en af bogens mange præster forklarer om synd og frelse. Han beskriver, hvordan en bonde skal rydde sin mark for sten. I starten kan bonden være fuld af iver og optimisme, mens han fjerne den ene sten efter den anden. Gradvist vil man opdage, at der bliver ved med at være sten, og til sidst opdager man, at selve marken er en stor stengrund, for granitten er lige under overfladen.

Man skal altså ikke tro, at man ved egen kraft kan fjerne al dumhed, synd og egoisme, for det lader sig ikke gøre! Heldigvis er der en anden klippe at bygge på. Det er Golgathas klippe, hvor Jesus vandt over synden, så vi nu kan leve i frihed fra synden. Bo Giertz skrev bogen i 1941. Den er oversat til flere sprog og som tidligere nævnt også filmatiseret. Han var svensk biskop og har skrevet flere bøger om troslære. Han bliver regnet som en af de allerstørste og vigtigste kirkelige ledere i Sverige. Som et fun fact kan det også nævnes, at hans bedstefar er grundlægger af den store svenske telegigant Ericsson.

Mange i de ældre generationer vil sandsynligvis genlæse bogen med glæde, og jeg synes også, at nye læsere kan være med. De skal dog acceptere den præmis, at der bliver forkyndt meget tydeligt gennem hele bogen. Der er passager, der nærmest er hele prædikener. Nogle af karaktererne virker også til at være skabt netop til at have bestemte holdninger, så de kan indgå i forfatterens udlægning af den rette lære. Vi får grundige forklaringer på bl.a. dåb, retfærdiggørelse, bibelsyn og synd.

Det gør dog absolut læseoplevelsen bedre, at sproget og oversættelsen flyder ganske fint og veloplagt. Fx beskrives en person i bogen som: “Han var meget intellektuel, og hans forelæsninger var godt krydrede, men det var fransk parfume, ikke bibelsk salt.” Eller den om den plagede, døende bonde fra bogens start, der “har øjne som en kat til at se i mørket, men lyset er han blind for”. Der er mange sådanne one-liners, der på den ene side er præcise og morsomme, men også en smule indforståede.

Historierne om landsbyboerne er medrivende, og beskrivelserne af de små svenske landsbyer er gode. Som et stykke historie om Sverige i gamle dage med krigene og kampen for det daglige brød, fungerer den også godt. Vi får præcise beskrivelser af menigheden på godt og ondt. Det er rørende at læse, hvordan de gamle i kirken støtter og vejleder de yngre, længe før det hed mentorordning eller medvandring.

Det er bestemt ikke hver dag, at Lohse udsender fjerde udgave af en bog. Det er utvivlsomt en bog, som mange troende i Danmark har et forhold til. Ingen tvivl om, at der vil være gensynsglæde hos mange. At jeg kan huske gode passager fra for 25 år siden, er vist også en indikation af at “Stengrunden” er effektfuld og rørende!

Bo Giertz: Stengrunden
312 sider. 249,95 kr.
Oversat af Anette Broberg Knudsen.
Forlag: Lohse