Hvad gaverne fra de vise mænd fortalte om Jesus

Jesus finder vi i Bibelen, ikke i stjernerne, men kan stjernerne få os til at læse i Bibelen, så er det jo ganske godt.

På den måde fandt vise mænd fra Østerland frem til Jesus, mens han endnu lå i krybben. ”Hvor er jødernes nyfødte konge? Vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham!” Og svaret findes i Bibelen. Profeten Mika havde profeteret, at i Betlehem skulle der finde en særlig fødsel sted. ”Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel,” og udrustet med den viden forlod de Jerusalem og drog til Betlehem. Stjernerne ledte dem til Bibelen, Bibelen ledte dem til Jesus.

Mika var profet, mens Assyrien hærgede Mellemøsten og bl.a. medvirkede til det Israelitiske Nordriges fald i år 722 f.Kr. Imellem alle hans ord falder ordene om Betlehem som en særlig by i Guds frelsesplan. Dem kendte de tydeligvis på Jesu tid.

Efter Assyrien kom Babylonien, som hærgede videre og bl.a. var ansvarlige for Jerusalems fald i år 586 f.Kr. Inden de kom så vidt, fjernede de nogle af elitens børn, og en vis Daniel med sine tre venner blev ført til Babylon, opdraget i Babylons visdom, men tydeligvis også fyldte af Guds Ånd. Daniel bliver chef for alle de vise mænd i Babylon, og selvom intet kan bevises, er det ikke usandsynligt, at han blandt de mange vise ting, han lærte fra sig, også lærte profetier som Mikas fra sig. Eller måske profetien fra Bileam, der skulle forbande Israel under vandringen mod det forjættede land, men som endte med at tale om stjernen, der træder frem fra Jacob (4. Mos 24,17).

Hvorfor skulle ellers vismænd fra Babylon vide, at en bestemt stjerne skulle varsle en kongefødsel? Der er ved Jesu fødsel gået over 500 år siden Daniel, og noget i den overleverede visdom får vismændene til at rejse med gaver til Jerusalem, hvor de så må retledes af skriften, som de havde hørt rygter om, men ikke kendte godt nok til selv at regne det ud.

Men det virker til, at de havde hørt flere rygter. For gaverne, de kommer med, afslører, at de ved et eller andet om ham, der skal fødes. DE kommer med guld, røgelse og myrra. Guld giver man til en konge. De vidste, at den fødsel, som en særlig stjerne skulle bekendtgøre, ville være konge. Jesus er konge. Mange profetier, som Daniel kan have fortalt dem om, handler netop om en frelser i Davids slægt, der skal være konge. Den anden gave var røgelse, som signalerer guddommelighed. De har bestemt ikke kendt til det, vi som kristne kalder to-naturlæren om Jesu guddommelighed og menneskelighed. Men noget må de have vidst. Guld til kongen, røgelse til den hellige og guddommelige. Den tredje gave var myrra, en duftende balsam, som bl.a. bruges til at balsamere lig med, som det også sker med Jesus i Joh 19,39. Mange profetier handlede om den lidende tjener, der skulle dø for menneskets synd. Daniel har kendt Esajas 53, men hvor meget mon han havde fortalt videre? I hvert fald peger gaven allerede ved fødslen hen på døden. Kongen skal dø.

Så noget må de have vidst, de vise mænd, men ikke alt. Og sådan kan det være med os. Vi kan have hørt meget, som kan passe, og meget, som kan være falskt. Kun skriften kan lede os det rette sted hen. Som Grundtvig siger det: Vi har og en ledestjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist. Hvad der får os til at søge i Bibelen, er ikke så vigtigt. Men det er vigtigt, at vi gør det, så vi kan finde frem til kongen, der døde for os. Måske det kunne være et nytårsforsæt for 2026 at søge i skriften, for så kan vi også finde frem til frelseren.

Prædikentekst: Matt. 2, 1-12

De vise mænd tilbeder Jesus

”Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.«
Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten: ›Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel.‹ «
Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig.
Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.«
Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor.
Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.
Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.

Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.