Klimakrise og ekstremisme udgør en dødelig cocktail for kristne i Nigeria

Benægtelserne har stået i kø, siden den amerikanske præsident, Donald Trump, på Truth Social truede den nigerianske regering med militær indgriben mod landets islamister, hvis ikke regeringen selv sørgede for at stoppe drabene på kristne:

”Der findes ikke forfølgelse af kristne i Nigeria,” lyder det således igen og igen fra den nigerianske regering, fra ACLED (Armed Conflict Location and Event Data) samt fra danske og internationale forskere.

16.769 civile kristne dræbt på fem år

Blandt andet har Nigerias informationsminister, Mohammed Idris Malagi, sagt til tv-kanalen Al Jazeera, at “de fleste angreb ikke er drevet af religiøse motiver”, og at påstande om målrettede angreb mod kristne afspejler en “mangel på forståelse af landets kompleksitet”. Men tallene taler deres eget sprog. Ifølge Observatory for Religious Freedom in Africa blev 55.910 mennesker dræbt i 9.970 angreb i Nigeria i perioden 2019-2023.

Det svarer til et gennemsnit på knap syv dødelige angreb om dagen. 25.030 dræbte var medlemmer af sikkerhedsstyrker eller terrorgrupper. De resterende 30.880 var civile, og det er dem, som er relevante i denne sammenhæng. 16.769 af de dræbte civile var kristne og 6.235 var muslimer. Det vil sige, at der dræbes 2,7 kristne civile for hver dræbt muslimsk civil. En muslims død er naturligvis lige så betydningsfuld og tragisk som en kristens – den er blot mindre sandsynlig.

De talrige angreb betyder, at mange civile lever under høj usikkerhed og i frygt for det uventede. I flere områder sover børnene således i træer om natten for at være i sikkerhed.

Flere årsager til angreb

At volden i Nigeria er kompleks, er der ingen, som benægter. Fattigdom, klimaforandringer og kamp om ressourcer spiller ind. Det nomadiske fulani-folks migration mod syd i jagten på græsarealer til deres kvæg skaber spændinger med kristne jordejere. Men mange af fulanierne er radikaliseret med en islamistisk ideologi, der retfærdiggør vold mod kristne som “vantro”. Det er en ikke uvæsentlig del af baggrunden for de mange, mange voldelige angreb mod kristne landbrugere de senere år.

Derudover har Boko Haram og Islamic State West Africa Province (ISWAP) gentagne gange erklæret kristne som mål. For få uger siden udsendte to grupper knyttet til Islamisk Stat en advarsel, hvor de gav kristne tre muligheder: Konvertér, betal skat eller dø.

’Vi vil udslette alle kristne’

Nigeria deles ofte op i tre ’bælter’ – et nordligt, et mellembælte og et sydligt. I det nordlige bælte er 74 procent af befolkningen muslimer, og 12 af delstaterne har indført sharia. I mellembæltet er der et lille kristent flertal, mens 71 procent af indbyggerne i den sydlige del er kristne. Klimaforandringer er som nævnt en del af forklaringen på fulaniernes vandring fra nordbæltet til mellembæltet, hvor angrebene på kristne især har fundet sted de senere år.

Lokale kristne rapporterer dog, at der er en klar religiøs dimension i angrebene. Dels går fulanierne i høj grad efter kristne landsbyer, og dels råber fulanierne “Allahu Akbar” og “vi vil udslette alle kristne” under angrebene. Angrebene sker typisk ved, at hundredvis af fulanier på motorcykler, bevæbnet med AK-47’ere, om natten invaderer en kristen landsby, mens de brænder, skyder, dræber og plyndrer. Andre gange dukker der blot nogle få mænd op på motorcykler, som angriber enkeltpersoner i nogle få landsbyer og derefter forsvinder igen.

Flygtningelejre

Disse ekstremt voldelige angreb er årsag til tusindvis af kristnes død og har fordrevet millioner fra deres hjem. Mange fordrevne bor nu under forfærdelige forhold i interimistiske flygtningelejre. I 2023 var jeg på en rundrejse i tre af de delstater, der ligger i mellembæltet, nemlig Benue, Plateau og Kaduna. Her så jeg ved selvsyn en række følger af disse angreb og overgreb, og jeg talte med nogle af de overlevende, som beskrev angrebene som angivet ovenfor.

På et tidspunkt kørte vi gennem et område, som havde været ramt af angreb. Landsby efter landsby var blevet ødelagt af terrorgrupperne, og vi kørte halvanden time, hvor der ikke stod ét hus intakt tilbage. Vi havde bevæbnede vagter med os overalt, da risikoen for angreb ikke var drevet over. Jeg besøgte også flygtningelejre. I en af de mindre, Makurdi-lejren, bor der over 13.000 flygtninge.

Teltene, folk bor i, er interimistiske – flikket sammen af presenninger, tæpper, sække og reb – og de sanitære forhold er forfærdelige. En af de indbyggere, jeg talte med i lejren under mit besøg, en ung mand på omkring 20 år, fortalte, at han og hans familie var kommet hertil for et par måneder siden. Før, sagde han, ”drev vi et landbrug og havde mad nok til alle i familien året rundt. Nu er vi blevet tiggere og lever et dag-til-dag liv uden at vide, hvor det næste måltid skal komme fra.

”Danske medier og forskere bør være påpasselige
med at bruge data herfra ukritisk, da ACLED ikke
er en komplet kilde. ACLED registrerer nemlig
ikke systematisk ofrenes religiøse baggrund.”

Jeg vil meget gerne vende tilbage til vores egen landsby og dyrke vores jord igen, men fulanierne har overtaget vores hjem og vores jord, og derfor er det ikke muligt.” Myndighederne i Nigeria har løbende arresteret og retsforfulgt medlemmer af Boko Haram og ISWAP, men det kniber mere med at slå ned på islamistiske fulanier. Mange nigerianere, der har været udsat for vold, tror ikke på, at gerningsmændene nogensinde bliver straffet. De har igen og igen set voldsmænd slippe ustraffet afsted med angreb – eller set mistænkte blive arresteret kun for at blive løsladt kort tid senere.

Ukritisk brug af data

Som ovenfor nævnt er ACLED en væsentlig kilde til data og analyse om vold og konflikter. Men danske medier og forskere bør være påpasselige med at bruge data herfra ukritisk, da ACLED ikke er en komplet kilde. ACLED registrerer nemlig ikke systematisk ofrenes religiøse baggrund. Når Open Doors verificerer hændelser, hvor kristne er blevet dræbt for deres tro, mangler disse hændelser således ofte i ACLED’s database.

Vores forskning monitorerer systematisk ofrenes religiøse tilhørsforhold og verificerer rapporterede hændelser gennem et stærkt partnernetværk samt via primære og sekundære kilder for at sikre troværdige tal. Derefter sammenholdes med ACLED’s data for at give et mere fuldstændigt billede. Derfor må vi fastholde, at kristne i Nigeria er udsat for voldelig forfølgelse af religiøse årsager.

Kristen tro som årsag til vold

Vores seneste opgørelse over kristne dræbt af religiøse årsager – den udkommer hvert år i januar – viser, at ud af 4.476 dræbte på verdensplan, var 3.100 fra Nigeria (det tal, som Trump citerede)

– hvilket i øvrigt er det laveste antal i Nigeria siden 2020.

Og når det gælder kidnapninger af religiøse årsager, fandt 2.830 ud af 3.775 kidnapninger af kristne sted i Nigeria, mens flere end 100.000 kristne blev fordrevet af religiøse årsager i Nigeria; i hele verden drejede det sig om 209.771 kristne. Bemærk i øvrigt, at vi i vores opgørelse er meget nøje med kun at medregne de tilfælde, hvor vi kan dokumentere, at ofrenes kristne tro er en medvirkende årsag til drabene. Bruttotallene er langt højere.

Denne kronik har tidligere været bragt i Jyllands-Posten

Læs også: Debat efter USA’s angreb i Nigeria: Er Nigerias muslimer lige så udsatte for angreb som kristne?