Menighedsfakultetets forhistorie og dens betydning for dansk kirkeliv
Menighedsfakultetets mangeårige underviser, Peter V. Legarth, har med bogen ’I støbeskeen – Private initiativer til teologisk uddannelse i Danmark fra 1896 til 1967’ tegnet et grundigt billede af hele forhistorien til det, der efterhånden blev til Menighedsfakultetet i Aarhus.
Selvom titlen antyder, at fremstillingen begynder i 1896, tager forfatteren læseren med helt tilbage til begyndelsen af Det Teologiske Fakultets historie i København i katolsk tid. Derefter tegner han linjen frem til den første protestantiske præsteuddannelse i Haderslev, der forresten også på den tid var den eneste lutherske præsteuddannelse i Norden. Få år efter blev den teologiske uddannelse ved Københavns Universitet imidlertid genåbnet, nu som luthersk fakultet, og præsteuddannelsen i Haderslev blev nedlagt.
Det Teologiske Fakultet i København var nu i en lang årrække det eneste sted, der blev uddannet præster til Den Danske Folkekirke. Efterhånden opstod der imidlertid flere og flere kritiske røster, som kulminerede i slutningen af 1800-talllet, hvor bibelkritikken vandt indpas på fakultetet. Blandt kritikerne var Indre Missions formand Vilhelm Beck, der med sin berømte tale i Bethesda i 1896 huskes for sætningen:
”På knæ for Guds ord, professorer!” Men også fra Grundtvigsk hold lød der kritiske røster. Men mens kritikken fra Indre Mission gik på bibelkritikken, gik den grundtvigske kritik mest på den manglende folkelighed på Det Teologiske Fakultet. Efterhånden opstod der et ønske om et alternativ til den teologiske uddannelse ved Københavns Universitet, og både fra missionske og grundtvigske kredse blev der taget initiativ til teologiske skoler.
Trods den klare kritik af linjen på teologi i København var Indre Mission dog fra starten imod de tanker, der opstod om oprettelsen af et menighedsfakultet. Legarth kommer med nogle tanker om, hvorfor der var denne modstand, og peger bl.a. på Indre Missions tætte tilknytning til Folkekirken. Således kunne bekymringen gå på, at man var bange for, at det ville betyde en opståen af valg- og frimenigheder eller frikirker.
”Bogen danner nemlig en ny vinkel
på dansk kirkehistorie og har således
relevans for alle, for hvem kirke- og
teologihistorie har interesse.”
Samtidig kunne der være en bekymring for den teologiske linje på et sådant fakultet, hvis man skulle gå sammen med andre vækkelsesbevægelser om oprettelsen. Endelig påpeger forfatteren, at Indre Mission var en udpræget lægmandsbevægelse, og at interessen for teologi ikke har været førsteprioritet i bevægelsen. I mellemtiden opstod der i 1942 endnu et statsligt teologisk fakultet, denne gang i Aarhus.
Efterhånden blev Menighedsfakultetet imidlertid en realitet trods modstand og en svær start. Siden har fakultetet vundet mere og mere indpas og har i dag eksamensret under et udenlandsk universitet, men håber stadig – som Legarth afslutter bogen med – at fakultetet får sin egen eksamensret. Udover at gennemgå Menighedsfakultets historie afsætter forfatteren også et kapitel til at præsentere andre teologiske uddannelser i Danmark, bl.a. Pinsekirkens højskole i Mariager og Apostolsk kirkes højskole i Kolding.
”I støbeskeen” har sandsynligvis ikke en bred appel, hvilket dog på ingen måde har noget med bogens kvalitet at gøre, da den er både grundig, velskrevet og interessant. Så lad dig ikke forskrække af bogens omfang og tilsyneladende lidt snævre emne. Bogen danner nemlig en ny vinkel på dansk kirkehistorie og har således relevans for alle, for hvem kirke- og teologihistorie har interesse.
Peter V. Legarth: I støbeskeen. Private initiativer til teologisk uddannelse i Danmark fra 1896 til 1967
438 sider. 299,95 kr.
Forlaget Mellemgaard
