Forbrydelse – straf eller bløde foranstaltninger?

Læserindlæg er udtryk for læserens egen holdning.

Af Peter Kujala

“Ordensmagten er jo ikke til skræk og advarsel for dem, der gør det gode, men for dem, der gør det onde. Hvis du vil undgå at leve i frygt for myndighederne, så gør det gode. Derved får du deres anerkendelse. De handler på Guds vegne til gavn for dig. Men hvis du handler ondt, har du grund til at frygte, for de har magt til at straffe dig” (Rom. 13, 3-4). Motivet for straf har varieret gennem historien: Hævn, gengældelse, konsekvens, social beskyttelse, offerets oprejsning og i moderne tid rehabilitering med terapi og pleje af gerningsmanden er blevet tilføjet.

Hvis vi ser på, hvordan det var på Jesu tid, blev forbrydelser straffet med et afskrækkende formål, der får vores straffe til at ligne “et slag på fingrene”. Hverken Jesus eller Paulus modsatte sig datidens straffe, de bekræftede det. På den anden side tilbød de tilgivelse og frelse, evigt liv i himlen, gennem omvendelse og tro. Men den verdslige retfærdigheds straf ville stadig blive udført, som bibelpassagen tydeligt viser. Ingen steder i Bibelen ser vi, at Gud ignorerer retfærdighed, tværtimod er det en høj prioritet, ligesom nåde for dem, der ydmyger sig i omvendelse.

I dag myrder 13-årige i Sverige, og der er planlagt fængselsstraffe for dem, og derudover længere fængselsstraffe generelt for alvorlige forbrydelser uanset alder.
Dette kritiseres for at være en tilbagevenden til hævnmotivet fra gamle dage, noget der ikke er konstruktivt for individet og samfundet? Oppositionen vil hellere prioritere rehabilitering, terapi, støtte og bløde foranstaltninger samt lave straffe, ofte en betinget dom.

Siden de førnævnte kritiserede foranstaltninger fortsætter samfundet med kriminalitetsforebyggende indsatser, noget som både venstreorienterede og højreorienterede politikere har kæmpet med i årtier uden held. Tværtimod er kriminaliteten blevet stadig mere udbredt i Sverige, mere grotesk voldelig og truende for samfundet, hvor kriminelle aktører opererer overalt og bringer dem hundredvis af milliarder i profit! Sverige nævnes ofte som et advarende rædselseksempel, men udviklingen går i samme retning i andre nordiske lande.

Jeg vil gerne argumentere for, at vi har en fundamental systemisk fejl i retssystemet med dets fokus på flere kram, tyrefester, fritidshjem, støtte og terapi, samarbejde hist og her og masser af programmer med pæne ord uden effekt, nogensinde. Det er, som om der er et mærkeligt behov for at frikende gerningsmanden, da folk jo inderst inde skal være gode. For derved at erklære sig selv og alle mennesker uskyldige, uden skyld trods folks åbenlyse egoisme og ondskab.

Førsteprioriteten bør være både social beskyttelse og retfærdighed, så gerningsmanden ikke umiddelbart fortsætter med at begå kriminalitet og skade, dræbe uskyldige, så kriminalitet ikke betaler sig. Forestil dig, at din datter bliver udsat for gruppevoldtægt, og din søn bliver myrdet i sit forsøg på at forsvare sin søster. Hvordan ville du ræsonnere, hvis gerningsmændene blev betinget løsladt efter tre års fængsel? Det bør være 30 år, ikke tre års fængsel!

Gennem håndgribelig straf får gerningsmanden mulighed for at træffe fornuftige fremtidige beslutninger, hvis der er en stærk konsekvens af hans forbrydelse. Dostojevskij beskrev i sin berømte roman “Forbrydelse og straf”, hvordan morderen Raskolnikov led i angst over sin forbrydelse. Skyldfølelser drev ham til at tilstå sit mord og tage sin straf i Sibirien, hvor han kunne vælge kærlighedens og troens vej med sin tilgivelse.

Hvad nu hvis vejen tilbage er vejen frem? Og så tænker jeg på tilbagevenden af kristendommens bud og moral. Det er det, der i høj grad formede de vestlige samfund, deres demokrati, love og opfattelser af rigtigt og forkert, men som i moderne tid er blevet skubbet til side i sekularisering og liberal normløshed. Hvad nu hvis nutidens “Raskolnikovs” fik fortalt Bibelens ti bud, blev imprægneret med kristen moral, som alle i fortiden blev, og deres samvittighed blev vækket, omvendelse og omvendelse fandt sted der i fængslet?

Historisk set er kriminelle og samfund, der er blevet “kristnet”, blevet betydeligt mindre kriminelle, med betydeligt og permanent bedre resultater end nutidens kriminalitetsforebyggelse.