Hvaler

Jeg har lyst til at skrive noget med fokus på Grønland. De har pludseligt fået verdens fokus. En ret så uønsket opmærksomhed med medfølgende utryghed. Desværre har jeg aldrig været i Grønland. Men jeg har været med til at bede for Grønland. For tiden tænker jeg ofte på et billede, som en kvinde for nogle år siden fik til et bedemøde i kirken. Hun så for sig to hvaler, som svømmede side om side. En stor hval og en lille hval. Den lille hval lærte af den store.

Den store hval var Grønland, og den lille hval var Danmark. Jeg blev faktisk lidt overrasket. Det var der vist flere, der blev. Vi er i Danmark ikke så vant til at tænke, at det er os, der skal lære noget af Grønland. Noget arrogant kan man vist godt sige….! Hvor er det godt at få Guds perspektiv. Og det er faktisk også et perspektiv og en tilgang som Kong Frederik giver udtryk for, når han fortæller, hvad han har fået fra Grønland. Her nævner han naturen og det, at han har lært det grønlandske folk at kende.

Lad os blive nysgerrige på grønlænderne. På deres lidt anderledes værdier og en folkesjæl, som vi måske ikke har haft syn for før, her i den lille hvals land, – men som vi nok har rigtig meget brug for at blive inspireret af. Må Gud velsigne grønlænderne med tryghed og hvile hos ham og må flere finde trøst i hans favn. Og må det samme ske i Danmark. Vi har alle brug for at vide os kendte og elskede af Gud.

Det er et godt sted at mødes. Med ønsket om Guds fred til dig, store hval.