KristenDemokraterne nåede ikke at blive opstillet til folketingsvalget

KristenDemokraterne nåede ikke at få nok vælgererklæringer til at kunne stille op til det kommende folketingsvalg den 24. marts 2026. Det er første gang i partiets historie.

KristenDemokraterne (tidligere Kristeligt Folkeparti) blev stiftet i 1970 og har ad flere omgange siddet i regering og var senest medlem af folketinget i 2005.

Siden er det ikke lykkedes at komme ind i folketinget, men det er hver gang lykkedes at samle det nødvendige antal vælgererklæringer, som man skal have for at være opstillingsberettiget til folketingsvalget. Men som Jeppe Hedaa ganske rigtigt forudså allerede inden valget blev udskrevet, så ville det denne gang blive ualmindelig vanskeligt at nå at indsamle det nødvendige antal vælgererklæringer. Efter folketingsvalget i 2019 er reglerne nemlig blevet ændret for at gøre det sværere at blive opstillet, da det, ifølge et flertal af politikerne på Christiansborg, var blevet for let at stille op.

Med det nye system er det til gengæld blevet alt for svært at samle vælgererklæringer, mener formand for KristenDemokraterne Jeppe Hedaa. ”Vi (i KristenDemokraterne, red.) er eksperter i at indsamle vælgererklæringer. Det har vi gjort i mange år, og normalt kan vi klare det med en intens indsats på fire til otte måneder, men med de nye regler er det stort set umuligt at lykkes med det, medmindre du fx hedder Inger Støjberg eller Lars Løkke,” siger Jeppe Hedaa.

”Systemet fungerer ikke”

Det kræver 20.195 vælgererklæringer at blive opstillet til folketinget. Et par uger inden valget blev udskrevet, havde KristenDemokraterne lidt over 1.000 erklæringer. I november forsvandt ca. 4.000 erklæringer, da indsamlingen blev nulstillet i overensstemmelse med de nye regler.

”Det nuværende system begrænser nye partiers mulighed for at deltage i demokratiet. Vi har haft mere end 50.000 borgere inde i processen, men fik kun omkring 4.000 godkendte erklæringer ud af det. Det viser, at systemet ikke fungerer efter hensigten,” siger Jeppe Hedaa.

Et demokratisk problem

I dag kræver en vælgererklæring flere trin. Først skal man ved brug af MitID afgive en støtteerklæring til partiet. Derefter skal man efter en betænkningsperiode på mindst syv dag afgive den endelige vælgererklæring – igen med brug af MitID. Når man har godkendt med MitID anden gang, skal man scrolle længere ned på siden og godkende endnu engang, inden erklæringen er blevet registreret.

Ifølge Jeppe Hedaa er der mange, der aldrig når så langt. Blandt andet fordi man ikke modtager en meddelelse om, at erklæringen ikke er godkendt, selvom man lige har godkendt den for anden gang via MitID. Vælgererklæringen udløber i øvrigt efter 18 måneder.

”Systemet er udviklet for at hindre de små partier i at stille op. Det er et demokratisk problem. Du kan blive skilt med et enkelt klik, mens det er væsentligt mere besværligt at give en vælgererklæring. Vi foreslår, at man fremover skal kunne støtte et partis opstilling med ét enkelt digitalt godkendelsestrin,” siger Jeppe Hedaa.

Mister økonomisk støtte

Udover det allerede nævnte kritiserer Jeppe Hedaa også, den del af de nye regler, der betyder, at partier, der ikke opnår valg, ikke længere modtager partistøtte. Tidligere modtog partier som KristenDemokraterne 40 kroner pr. stemme – selvom de ikke blev valgt ind i folketinget.