Lad os beholde en plads om bordet – i stedet for at komme på menuen

Læserindlæg er udtryk for læserens egen holdning.

Af generalsekretær i Mission East, Betina Gollander-Jensen

Med denne parafrase af Canadas premiereminister Mark Carneys tale på Davos, så mener jeg, at du, Troels Lund Poulsen, gambler med vores værdier og sikkerhed. Og så gør du det endda med mangel på baggrundsdata og forglemmelse af de direkte farer, det har for Danmarks sikkerhed og velstand.

“Så glæd jer” – skriver Troels Lund Poulsen i sit nye udspil. Her ønsker Venstre at fjerne det, der svarer til 6,5 milliarder kroner til bl.a. mennesker i nød. Men det virker temmelig meget som en ommer, hvis Troels Lund Poulsen tror, at udviklingsbistand er ”gratis” at skære i. Efter 35 års arbejde i nogle af de farligste og sværest tilgængelige egne af verden, har vi i Mission East en mening om forsvars- og vicestatsminister Troels Lund Poulsens (V) nye udspil om at reducere i udviklingsbistanden.

Troels Lund Poulsen drømmer om at skære i udviklingsbistanden fra 0,7 procent af Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) til 0,5 procent. Det skulle opsnappe godt 6,5 milliarder kroner fra dem, der har allermindst i verden.

Vil vi stadig hjælpe mennesker i nød – eller vende dem ryggen?

En simpel omprioritering kalder Troels Lund Poulsen det udspil, der kan koste folk livet. Så simpelt synes det faktum i omprioriteringen at være.  I virkeligheden risikerer Troels Lund Poulsens foreslåede sparekniv at kunne komme til at koste menneskeliv og Danmarks indflydelse ude i verden. Vi er en mindre organisation – og alligevel har vores bistandsindsatser hjulpet over 1,1 millioner mennesker de seneste tre år.

Og det for en pris af ca. 260 kr. per hjulpet person – alt inklusivt. Det er et faktum. Er det for dyr en pris for at hjælpe 1,1, millioner mennesker, der bl.a. lever med et handicap, eller for at give psykologhjælp til børn, der har set krigens rædsler – eller for at udstyre en eneforsørgende kvinde med en køkkenhave til at supplere familiens kost?

Det er i hvert fald 1,1 millioner liv, vi hos os ikke ønsker at gå på kompromis med. Samme opfattelse har de danskere, vi møder, når vi er ude at fortælle om vores arbejde. I stedet virker Venstres udspil til helt at glemme det danske værdigrundlag – altså, at vi danskere står solidt plantet i vores traditioner og værdier om at hjælpe dem i nød, om solidaritet, om at deltage i fællesskabet. Et fællesskab med verdens lande, som Venstre nu ønsker at melde Danmark ud af, omend ikke helt, så dog en smule. En dårligere plads om bordet.

Kæden hopper derfor af for mig, når Venstres udspil netop går imod de danske værdier, som Venstre selv siger, at vi skal værne om. Et udspil, som næppe bringer Danmark flere venner ude i verden, næppe åbner flere døre for dansk erhvervsliv og danske interesser, næppe bringer mere dansk velstand og sikkerhed.

En plads rundt om bordet

Det nytter ikke noget at begræde, at den gamle, trygge verdensorden er brudt sammen, hvis man med den anden hånd river fundamentet væk under det, som kunne være med til at sikre Danmark en plads rundt om bordet. Udviklingsbistanden giver netop Danmark en plads rundt om bordet i internationale sammenhænge, hvad enten vi taler FN, EU, udviklingsbanker eller i de lande, hvor udviklingsbistanden skaber resultater.

”Så Troels Lund Poulsen – vi
og verdens mest udsatte glæder
os ikke over dit forslag, som
mest af alt ligner hazardspil
med danske værdier og sikkerhed.”

Vi får en plads ved højbordet, i dialogen, og vi taler med større vægt, når vi engagerer os i andre lande på en interesseret og konstruktiv måde. Med Venstres forslag risikerer vi at miste pladsen om bordet. Er det virkelig det, Danmark har brug for lige nu? Størstedelen af vores udviklingsbistand går til Ukraine. Det kan næppe nogen være i tvivl om er en god investering i vores egen sikkerhed. Andre dele af bistanden går til at mobilisere flere penge til udviklingsbistanden ved at hjælpe danske virksomheder med at reducere risikoen ved at investere i udviklingslande, fx vindmølleparker i Kenya eller vandforsyning i Sydafrika.

Spørgsmålet er, er dét denne del af bistanden, Venstre vil skære i? Eller er det udviklingsbistanden, der går til klimaindsatser? Så hvis man ikke bevæges af, at ens medmennesker langt borte lider nød, så vil det næppe heller øge danskernes sikkerhed – eller give flere penge til velstand – hvis vi skal til at håndtere et øget migrationspres. Klimakrisen rammer udviklingslandene hårdt, og store dele af tidligere frugtbar jord er nu udtørret og eller lider af oversvømmelser.

Det skaber fattigdom og øget arbejdsløshed i lande med i forvejen høj arbejdsløshed. Det kan give øget migration. Hvis vi i stedet beholder – ja, endog øger – vores klimaindsatser, kan vi med bl.a. dansk teknologi skabe arbejdspladser ikke kun i Danmark, men også i udviklingslandene. Det er ikke bare et forslag, der er faktisk evidens for, at vi med danske klimaindsatser både kan fremme danske klimaløsninger og samtidig skabe arbejdspladser.

I 2024 gik ca. 3,7 mia. kr. af udviklingsbistanden til humanitær bistand til fordel for ca. 3,5 mio. mennesker. Bistand, der ikke alene yder basal nødhjælp, men også skaber infrastruktur og forhold, så folk kan vende tilbage til deres land, når der igen er fred. Det ser vi lige nu i fx Syrien, hvor dansk humanitær bistand medvirker til, at flygtninge kan vende hjem til områder, hvor der bliver genetableret vandforsyning, lavet minerydning og genopføres skoler.

Så Troels Lund Poulsen – vi og verdens mest udsatte glæder os ikke over dit forslag, som mest af alt ligner hazardspil med danske værdier og sikkerhed. Jeg tror, at du tager grundigt fejl – både af danskernes værdier og hvad Danmark har brug for lige nu!