Opdag værdien af tidebøn – opfølgning til Kirsten Krogs kronik

Læserindlæg er udtryk for læserens egen holdning.

Af Kim Thinggaard, formand for Selskabet for Tidebøn og Gregoriansk Sang

Tak til Kirsten Krog for den fine kronik om tidebøn. Jeg får lyst til at supplere lidt om udviklingen i Danmark indenfor Folkekirken. Kort kan fortælles, at inspireret fra Sverige og England tog nogle stud. theol.’er i 1926 intiativ til et bedefællesskab, “Theologisk Oratorium”, som mødtes regelmæssigt til tidebøn og samvær. De fik efterhånden udgivet Dansk Tidebog, først Psalmernes Bog fra 1931 og frem med gregorianske toner, som stadig er grundlaget for den Bibelske Psalme i Domkirkens morgenandagt i P2 hver lørdag.

Dansk Tidebog udkom samlet i 1961 med tilhørende antifonaler, dvs. melodisamlinger. Herefter begyndte nogle præster og organister at holde årligt “Tidesangskonvent” i Løgumkloster Kirke og Refugium, oprindelig 14 dage og senere kaldet “Sommermøde”, og det var grundlaget for stiftelsen Selskabet Dansk Tidegærd (det sidste er et nordisk udtryk: “en gerning i tiden”) i 1965. Det hedder nu Selskabet for Tidebøn Gregoriansk Sang, som har opretholdt traditionen fra sommermøderne, men som nu er et endags efterårsmøde, og som de senere år har været afholdt i Bethlehemskirken i København.

Oratoriebrødrene har fortsat mødtes indtil 2017, hvor undertegnede var med til at opløse fællesskabet, da det efterhånden mest bestod af emeriti. Ikke kun præster, men også et par organister og en historiker. Vi mødtes dog sidste år til et gensynskonvent – med tidebønner – og der planlægges et jubilæumskonvent i efteråret for at markere de 100 år siden grundlæggelsen. Altså er der stadig liv i oratoriet.

Sommermøderne i Løgumkloster blev også basis for udgivelsen af 2. udgave af Dansk Tidebog med tilhørende Antifonale I-II i 1971-77. Det var en større opgave, forestået af to præster og to organister, bla. Finn Viderø. En solid udgivelse med klassiske toner og den største samling af latinske hymner på noget nordisk sprog, hovedsageligst ved digterpræsten Harald Vilstrup. For godt 20 år siden kom der atter gang i udgivelserne af nye tidebogsudgaver.

Først kom Kirkeårets Festvespere med klassiske gregorianske toner, som bruges af det gregorianske herrekor i Ringsted, der i over 25 år har sunget festvesper i over 100 sjællandske kirker, samt af Københavns Vesperring, der samles seks gange om året i Bethlehems og Kingos kirker, begge på Nørrebro i København. Her er der et lille blandet kor, der øver til Festvesperen – åbent for interesserede!

Som nævnt af Kirsten Krog har ProRex udgivet den nye udgave af Dansk Tidebog, nu i fire bind med de enkleste gregorianske toner, som kan synges af alle – hvis ikke tidebønnerne læses. Hertil har vi også udgivet Antifonale I med ugens tidebønner til neogregorianske toner, som er en forenklet udgave af de klassiske toner, som tidligere blev brugt – men som har gjort det vanskeligt at udbrede tidesangstraditionen, ikke mindst i Danmark.

I modsætning til Sverige, der har det mere udbredt – bl.a. med en økumenisk tidebog. Vores svenske søsterforening Laurentius Petri Sällskapet har hvert år i maj et tidesangsdøgn i Vadstena klosterkirke, som min kone og jeg deltog i sidste år – vi var 70! Det neogregorianske opstod i Romerkirken efter 2. Vatikankoncil, da man i nogle klostre begyndte at synge tidebønner på modersmålet og havde brug for en enklere sangmåde.

Nogle steder gik man væk fra det igen, men vi har arvet vore neogregorianske toner fra Münsterschwartzach i Tyskland via Farnham Abbey og Alton Abbey i Sydengland. Næste Festvesper er Kyndelmisse i Bethlehemskirken, lørdag 7/2 kl. 17. Hvis man vil være med til at øve det gregorianske materiale, er man velkommen kl. 16.30. Som det også var nævnt i tidebønskronikken, har vi tidebøn i Bethlehemskirken på Nørrebro, som jeg som kantor emeritus har ansvaret for.

Morgensang tirsdag og fredag kl. 9.00, tolvsang onsdag kl. 12 og aftensang torsdag 18.30 (i forbindelse med korprøve) og lørdag kl. 17. Her synger vi en anden form for neogregoriansk sang, den nykomponerede til menighedsbrug, med melodier af Axel Madsen m.fl. foruden enklere klassisk gregorianske. Det har aldrig været et tilløbsstykke, men tidebøn fungerer nok bedst i ikke alt for store grupper.

Som formand for foreningen ville det jo glæde mig meget, om der kunne skabes opmærksomhed om denne bønspraksis, og hertil tjener Kirsten Krogs kronik ganske glimrende. Så også tak til Udfordringen.