Hvad betyder krigen i Iran for danske organisationer og deres medarbejdere? Og tolker de krigen i lyset af bibelske profetier?

Som de fleste andre lige nu følger vi også på Udfordringen med i, hvad der foregår i Mellemøsten. Som de fleste andre har vi stor medfølelse med dem, der lige nu lever i frygt og dem, der allerede er blevet ramt i og af krigen – særligt uskyldige civile.

Som de fleste andre håber vi også på, at det brutale præstestyre, der står bag tusindvis af drab på helt almindelige iranere, må blive erstattet af noget andet og bedre for folket i Iran. Dog er det lige nu meget svært at se, hvordan det skal ske, og hvem der skal tage over – men vi håber, og vi beder. Vi beder også for både det iranske og det israelske folk, og hvem der ellers er berørt af krigen i de allerede involverede lande.

Lavpraktiske spørgsmål og åndelig kamp

Når vi skriver vores avis her, går der fire til fem dage, før den ligger i postkassen rundt i landet. Det giver os en begrænset mulighed for at være aktuelle i den her slags nyheder. Derfor har vi valgt en vinkel, der taler ind i noget af det, som vi oplever, der blandt andet bliver talt om i kirkemiljøer i Danmark. Det er helt lavpraktiske spørgsmål om arbejdet og medarbejderne – og derudover også et åndeligt spor.

Vi véd, at der altid er en åndelig dimension i alle krige. Spørgsmålet er blot hvilken, og hvilken betydning det skal tillægges. Det er der mange forskellige bud på rundt omkring i kristne kredse både i ind- og udland – særligt når Israel er indblandet. Eksempelvis går der historier om, at flere i det amerikanske militær på ledelsesniveau har talt om, at angrebet mod Iran skal ses som en del af et ønske om at fremskynde Jesu genkomst, og der er angiveligt allerede kommet over 100 klager fra over 30 forskellige militæranlæg om officerer, der på ordre forklarer, at krigen mod Iran er forudset i Johannes’ Åbenbaring.

Tilsyneladende et budskab, der skulle være kommet fra den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth eller i hvert fald fra folk omkring ham.

Der er angiveligt allerede kommet over
100 klager fra over 30 forskellige militæranlæg
om officerer, der på ordre forklarer, at krigen
mod Iran er forudset i Johannes’ Åbenbaring.

Dét har vi spurgt om

På den brede baggrund af tanker har vi valgt at stille et par relativt simple spørgsmål til nogle af de danske organisationer, der arbejder med eller i Israel. Der er ingen tvivl om, at alle fem meget gerne havde fyldt hele siden her med deres syn på dette, på Israel og på åndelige kampe i det hele taget. Men i denne omgang er de altså blevet tvunget ned i en ramme, hvor de kun har fået ganske få tegn til at give deres besyv med.

Vi har spurgt dem om, hvordan deres medarbejdere eller samarbejdspartnere oplever de nyeste angreb, og om de overvejer hjemkaldelse af medarbejdere. Derudover har vi også spurgt, om de ser den seneste udvikling i lyset af bibelske profetier – og i så fald hvilke?

Vi har spurgt C4Israel, Israelsmissionen, ICEJ Danmark, Dansk-Jødisk Venskab og Ordet og Israel om følgende spørgsmål:

Hvordan oplever jeres medarbejdere eller partnere i Israel de nyeste angreb? Overvejer I hjemkaldelse af medarbejdere eller ændring af opgaver? Ser I den seneste udvikling i lyset af bibelske profetier?

Vores medarbejdere i Jerusalem har besøg af et tidligere lederpar, der sætter dem ind i opgaverne. Samtidig er et par ved Genesaret Sø i gang med vedligeholdelse. Alle tre par har de seneste dage måttet i bomberum flere gange. Alligevel kører køreskolebiler og skraldebiler stadig i Jerusalem, selv under alarm. Naboerne i opgangen spiller brætspil, klapper hunden og snakker med de nye danske naboer i bomberummet.

For vores nye lederpar Henriette og Karsten Lauridsen har det været en noget alternativ måde at lære naboerne at kende på. Vi ser tiden an og følger udviklingen tæt. Situationen i Mellemøsten kan ændre sig hurtigt. Desuden kræver hjemrejse nu kørsel over land til Egypten, da lufthavnen i Israel er lukket, og Jordan har mange aflysninger. Vi ser krigen og spændingerne med Iran som del af de ”fødselsveer”, dvs. endetidstegn, som Jesus nævner i Matt. 24,6-8 om krigslarm og folk, der vender sig mod folk.
Endetidens tegn kalder os til åndelig vågenhed – Kristus kommer snart! – ikke til præcise tidsplaner eller til at udpege hver begivenhed som ”nu sker Ezekiel 38”.

Situationen med Iran er alvorlig og tragisk med lidelse og død på begge sider. Guds frelse gælder alle – jøder, iranere og alle folk. Derfor opfordrer vi til forbøn:

– Bed for det israelske folk, for vores udsendte og for de messianske jøder i landet. Bed for det iranske folk – at Gud midt i krigens gru og rædsel må røre hjerter ud over hele Mellemøsten, og kalde mennesker til tro på Jesus Kristus.

– Bed Gud trøste de sørgende, hele de sårede og beskytte de uskyldige og værgeløse.

– Bed også om, at Gud snart lader de skyldige og ansvarlige for uretten og ondskaben på jorden stå til regnskab.

– Bed om, at fred må bryde frem.

Kort sagt: Bed om, at Jesus må komme igen. Jesu genkomst er verdens håb.

Jens Lomborg, generalsekretær i Ordet og Israel

Vi er i Dansk-Jødisk Venskab (DJV) i tæt kontakt med vores samarbejdspartnere i Israel. Siden den 28. februar har Iran foretaget vedvarende angreb mod den israelske befolkning efter den fælles operation mellem USA og Israel mod iranske militære og nukleare mål. I DJV har vi iværksat en kampagne gennem vores hjemmeside og Facebook, hvor vi opfordrer til forbøn og støtte til Israel. En af vores mangeårige samarbejdspartnere er den israelske organisation Jewish Agency, der står for al jødisk immigration til Israel.

Danielle Mor, vicepræsident i organisationen og vores gode ven, understreger, at hurtig og koordineret støtte hjælper med at stabilisere familier og hele lokalsamfund i en tid med intens usikkerhed. Bag overskrifterne er der virkelige mennesker, som gennemlever smertelige dage. Forældre, der beroliger deres børn i beskyttelsesrum. Nye immigranter, der oplever missilangreb for første gang.

Jewish Agency har ansvaret for over 20.000 personer, blandt dem tusindvis af nye jødiske immigranter, der bor på integrationscentre rundt om i landet. Danielle Mor gør status: ”Vi er tyndslidte efter to års krig, sorg og tab. Men vi vil være som Mordokaj og Esther i Bibelen, hvor frygt viger for håb og styrke. Tak til jer, vores danske venner, for al jeres forbøn og støtte. Jeg er dybt taknemmelig for vores partnerskab med jer. Dette er en krig mod de værste fjender af vores folk, det onde iranske regime, og hvis vi kan støtte frihed for iranerne, vil det være en velsignelse for alle”.

I DJV deler vi Danielles håb, for vi tror på Herrens ord, der lyder: ”Jeg sætter min trone i Elam (Iran)” (Jer. 49,38). Vi fastholder dette profetiske perspektiv med håb, for Gud har alt under kontrol.

Eva Ravn Møenbak, formand for Dansk-Jødisk Venskab

Purim og missilalarmer.I denne tid er fokus både på praktisk sikkerhed og på at fastholde håb og søge normalitet i en unormal virkelighed. Vores medarbejdere og partnere i Israel lever midt i en dramatisk og alvorlig situation. Siden 28. februar har samtlige ca. 40 medarbejdere, som kommer fra mange forskellige lande, haft daglig erfaring med sikkerhedspres, hvor de gentagne gange opholder sig i beskyttelsesrum.

Flere af dem var også til stede under krigen med Hamas og er bekendt med den type udfordringer, men det ændrer ikke ved, at dagene med luftalarmer, konstant opmærksomhed og fare for angreb er en stor psykisk og praktisk belastning. Alle overholder statslige retningslinjer, og der er flere gange daglig opfølgning og dialog om trivsel. Alle er tilbudt krisehjælp. Pt. er der ingen danske medarbejdere i Israel, men vores politik er, at det står enhver frit, om man vil forlade landet.

Vi står klar til at assistere dem, der ønsker det – selvom det logistisk er vanskeligt, da hovedvejen ud går via lufthavnen i Tel Aviv, som er lukket på grund af konflikten. Mange af vores medarbejdere oplever en slående parallel mellem Irankonflikten og den bibelske fortælling om Purim, som blev markeret i netop denne uge: Perser-kongens dom om udryddelse vendes til udfrielse – at trussel om udslettelse vendes til befrielse fra ondskabens åg.

Alle vores bønner og tanker går til de mange sagesløse, som ufrivilligt bliver en del af en strid, som de ikke ønsker.

Nick David Hansen, national leder i Danmark af ICEJ

Vores præstepar i Jerusalem, Anna-Marie & Hans Jørgen Hansen, føler sig både triste og trygge. Det er en alvorlig situation, og det er trist. Samtidig gør luftalarmer, missilskjold og bomberum sit til, at man alligevel kan være relativt sikker. Deres bevægelsesfrihed er begrænset, men man udbygger mildest talt relationen til sine naboer i en sådan tid, så det kan godt opleves meningsfuldt midt i det, der er tungt og trist.

Israelsmissionen beskæftiger sig ikke med at udlede aktuelle politiske situationer af bibelske profetier. Vi er optaget af, at det jødiske folk – ikke bare i Israel, men verden over – skal lære jøden Jesus af Nazareth at kende som deres Messias. Flere har peget på, at det jødiske folk fejrer Purim i disse dage, som refererer til Esters Bog, hvor premierministeren i Persien, Haman, udstedte en ordre på jødernes udryddelse.

Jeg kan sagtens se parallellen til det iranske regime, som har drømt om og kæmpet for Israels udslettelse i over 40 år. Samtidig er klimakset i Esters Bog, da Ester med livet som indsats beslutter sig for uinviteret at gå i forbøn for sit folk hos kongen med ordene: ”Skal jeg dø, så lad mig dø!” Jesus lærte jo Emmausvandrerne og alle os andre, at ”alle Skrifterne” fortæller om ham, og han er den sande Ester, der ikke blot risikerede sit liv, men gav sit liv for sit folks frelse. Krigen i disse Purim-dage styrker derfor kun vores ønske og bøn om, at de må lære ham at kende.

Christian Rasmussen, generalsekretær Israelsmissionen

C4Israel, Kristne for Israel, har ikke udenlandske medarbejdere i Israel. Men krigen betyder en fuldstændig ændret hverdag for alle vore partnere – uanset hvor i Israel de befinder sig. Med 100.000 indkaldte af reserven, som opholder sig i Galilæa, nu hvor Hizbollah officielt har sluttet sig til kampen, er mange virksomheder og tjenester påvirket.

Sirenerne hyler uophørligt hele dagen, mens kontinuerlige missilbeskydninger og droner krydser Israels grænser. Vi står over for en krig på flere fronter, og landet er i en dybt sårbar position lige nu. Iran forsøger at trække så mange andre nationer som muligt ind i krigen. Dette er ikke overraskende, da profeterne har udtalt, at Jerusalem vil være et ”bæger” og ”en tumleskål” for nationerne.

Der er ingen tvivl om, at vi er vidne til opfyldelsen af bibelske profetier. Det er bestemt heller ikke tilfældigt, at det jødiske folk i tirsdags kunne fejre Purim, en højtid, hvor gaderne normalt ville være fyldt med børn i kostumer, musik og fest, for at fejre Persiens mislykkede forsøg på at udrydde det jødiske folk (Esthers Bog). I år var gaderne stort set tomme, og familierne var stuvet sammen i beskyttelsesrum. Purim i Israel blev meget anderledes.

Sidst på året, 2025, besøgte vi Beit Shemesh, hvor ZAKA-katastrofeberedskab har sit hovedkvarter. Mens missilerne falder, bevæger ZAKA-frivillige sig mod faren. De er fuldt mobiliseret og skynder sig til ødelæggelsessteder under aktiv beskydning for at yde deres akutte nødhjælpsarbejde.

Per Nielsen, Christians for Israel (C4Israel)