Politikerglæde
Politikerglæde, det er ikke et ord, jeg mindes at have stødt på ret ofte – med god grund, vil nogen måske indvende. En hurtig google-søgning på politikerglæde giver da heller ikke de helt store resultater. Faktisk ingen.
Men så må det jo hermed indføres. Jeg synes, der er god grund til politikerglæde i vores land. Vi har mange gode og dygtige politikere – og lige for tiden er der ovenikøbet næsten kø ved vidnesbyrdsmikrofonen for politikere, der frimodigt deler deres personlige tro, hvilket vi også har flere eksempler på i denne uges avis. Det er intet mindre end glædeligt og skaber i min verden noget så uvant som politikerglæde.
Hvis du ved det kommende valg ønsker at stemme på et parti, der har en personlig kristen på stemmesedlen, så er der gode nyheder: Jeg tror, at der i alle de partier, der stiller op til Folketinget, befinder sig en eller flere personligt kristne. Det giver så selvfølgelig det problem, at du ikke umiddelbart kan udelukke nogen partier på den baggrund. Det er altså et ret unikt lille åndeligt åndehul i dansk politik, vi er vidne til. Vi skal langt tilbage i historien for at finde en tilsvarende mængde politikere, der tør tale åbent om deres kristne tro på den måde, som vi ser lige nu.
Det er meget glædeligt. Og Danmark har brug for det. Vi har brug for politikere, der ikke kun er bevidste om Danmarks demokratiske værdier, men som også er bevidste om de kristne værdier. De værdier vores demokratiske samfund bygger på. Et samfund, der har alt for lidt at stå imod med, når de kristne værdier ryger ud til fordel for et svært definerbart demokratisk værdisæt. I denne uges avis har vi en politiker fra Socialdemokratiet, to fra Liberal Alliance og en fra De Konservative, der hver især deler et vidnesbyrd om deres kristne tro.
Når vi har dem med i avisen, er det ikke for at anbefale dem frem for andre, det er simpelthen, fordi det er interessant at høre deres fortællinger og deres refleksioner om tro. Vi har meget at være taknemlige for i Danmark. Vi har et godt demokrati, og der er ikke nogen, der vinder noget ved, at vi udelukkende fokuserer på alle fejlene. Lad os huske at være taknemlige for det enestående lille smørhul af et land, vi lever i. Ord skaber virkelighed, og vores ord kan også være med til at bygge op – i stedet for at rive ned.
Vores land er bestemt ikke perfekt, og jeg kan sagtens finde mange ting, som, jeg synes, er helt galt. Men som de fleste andre i Danmark, lever jeg mit liv trygt stort set hver eneste dag – uanset om jeg er hjemme eller ude, og jeg kan stort set sige, tro og mene, hvad jeg vil, uden det giver mig nævneværdige problemer. Jeg kan sagtens finde eksempler på mennesker, der opfører sig åndssvagt, som er fanget ind af mørke, og som spreder mørke.
Men det er ikke flertallet. Langt fra. Derfor er der heller ikke nogen grund til at skabe en virkelighed med mørke, fjendske og hadske ord. Lad os være lidt happy-happy og sprede lys med gode ord. Det smitter. Det heler. Det bløder det hårde op. Og det kommer næsten altid godt tilbage. Og hvis, du synes, det lyder lidt for hippieagtigt, så bare husk på Jesu ord om at være mod andre, som du ønsker, at andre skal være imod dig. Han sagde ikke, vær mod andre, som du er sur over, at andre er mod dig.
Lad os vælge at bruge tiden fornuftigt og oprigtigt glæde os over at bo i et land, hvor der hverken falder bomber, flyver krigsdroner eller sidder et tyrannisk og ondsindet styre ved magten.
Fortsat god valgtid.
