Sulten igen?

Folk ledte og ledte. De kunne ikke finde Jesus efter bespisningen af de 5000+. De var blevet sultne igen! De længtes efter denne hellige mands kunnen; han skabte overflod og fysisk ekstase med det ene mirakel efter det andet. Det var rart og spændende at være i – og de ville have mere!

Da de endeligt fandt ham, spurgte de i øst, og Jesus svarede i vest. For Jesus ville dybere i samtalen og ønskede, at deres oplevelse af ham skulle være mere end bare fysisk. Han så, at de var klar til at se et dybere lag af ham. Nu var det tid til at åbenbare endnu en sandhed; ”Jeg er… også Livets Brød” (vers 35). I dagens læsning møder vi julens og påskens budskab. Brødet, der var sendt af Gud, blev født i Betlehem, som stammer fra hebraisk Beit Lechem, hvilket betyder “Brødets Hus”.

Jeg tror vores fjende, Satan, elsker når vi som kirke bruger al vores tid og penge på at mætte tomme maver, for han er kun optaget af det fysiske og at vedligeholde afhængighed – og mer’ vil have mer’. Men når Jesus tilbyder det sande brød – også i dag – bliver folk ikke åndeligt sultne mere. Derved mister vores fjende sin magt, for han kan ikke hamle op med dét tilbud. Det var en sandhed, fristeren ikke kunne svare Jesus imod:

”Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.” (Matt. 4,4).

Har vi givet det rigtige tilbud?

I kirkens evangeliske og sociale arbejde, må vi spørge os selv: Har vi også tilbudt dem Livets Brød, så de ikke behøver søge andetsteds? Lad os som kirke tilbyde varmt, nybagt brød fra Herren. Det profetiske har sådan en funktion med en liflig duft, som tilfredsstiller behovet til rette tid.

Lad gæret virke!

Da min mor døde, indså jeg, at jeg ikke havde fået hemmeligheden bag hendes fantastiske boller, men det havde min kusine heldigvis. Hun sendte opskriften med ordene: Hemmeligheden er den lange hævningstid. Lad gæret virke sin kraft, så bliver bollerne helt, som Inger lavede dem. I sangen af Johannes Johansen synges:

Du, der mætted’ tusind munde,
du, der selv er livets brød,
du rev masken af den onde,
da du sulted’ og led nød.

I denne strofe er én af Guds mange paradokser nævnt; Livets brød, som selv sultede og led nød, som profeteret af Esajas i kapitel 53.

Men så begyndte gæret at virke

Livet kunne ikke slukkes, selvom dette ene brød blev ”fortæret” af graven. Og i den mørke ”grav-ovn”, blev brødet bagt og handlingen udløste igen gærets kraft og handlingen resulterede i succes og blev udført efter Guds hensigt. Opstandelseskraften var aktiveret. Og ved Brødets brydelse blev det mangfoldiggjort. Jesus forklarede den proces, han skulle igennem i Joh. 12, 23-25:

”Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv.”

For hvert slag Jesus blev ”æltet”, blev kraften aktiveret og profetien opfyldt. Slagene var ikke enden på det hele, det var blot en proces på vej til målet. For han var på vej mod påskedag og ville mætte verden med evig frelse. Et råd fra en Guds soldat til en anden: Giv tid til gærets virkning og giv brødet ud – og se Gudslivet genopstå i mennesker med sin tilfredsstillende forvandlende kraft! Min bøn i denne fastetid er taget fra tredje vers i sangen ”Bryd du mig livets brød”:

Udgyd din Ånd, min Gud,
med kraft i mig.
Berør mit syn, så klart
jeg skuer dig.

Prædikentekst: Joh. 6, 24-37

Jesus er det brød, som giver liv til verden

Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: »Rabbi, hvornår er du kommet hertil?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.«

Så sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?« Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.« Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ›Brød fra himlen gav han dem at spise.‹ « Jesus sagde så til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.”

De sagde til ham: »Herre, giv os altid det brød!« Jesus sagde til dem: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. [Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.«]

Bibelteksten bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.