Debattører på ARC-konferencen i London: ’Kun kristendommen kan redde Vesten’

Tusindvis af mennesker fra hele verden var samlet til konference i Olympia i London den 23.-25. juni, forenet af en fælles bekymring omkring det, der truer vestlige samfund og en følelse af, at det haster med at vende tilbagegangen.

Det skriver Christian Today. Mange af de delegerede på ’Alliance for Responsible Citizenship’ (ARC-konferencen) var kristne – eller i det mindste sympatisører overfor kristendommen. De udtrykte deres overbevisning om, at kristendommen både har haft en grundlæggende rolle i Vestens udvikling, og at troen kan få en ny rolle, når det gælder genoprettelsen af Vesten. Blandt de kristne talere var blandt andre Ayaan Hirsi Ali, Carl Trueman, Rod Dreher, Eric Metaxas, Os Guinness, Kate Forbes, Danny Kruger og Miriam Cates.

Udenfor Olympia samledes en gruppe demonstranter med skilte, der stemplede konferencen som ”fascistisk”. Samtidig satte de delegerede indenfor ord på faktorerne bag ”årtiers dekonstruktion”, der har gjort vestlige samfund til det, de er i dag. Talerne pegede på den ”genopbygning”, de mener, er nødvendig for at genoprette frihed og velstand.

Chokeret over Vesten

Ayaan Hirsi Ali, der voksede op i en kultur med streng islam i Somalia, fik mulighed for at søge asyl i Holland, da hendes far havde sendt hende afsted for at blive gift med en fætter i USA. I Holland var hun i en periode en fremtrædende ateistisk debattør, en feminist og politiker, der kæmpede imod islamismen og dens kvindeundertrykkelse. Senere rejste hun til USA, hvor hun fik statsborgerskab. For tre år siden fortalte hun til manges store forundring, at hun var blevet troende kristen.

På ARC-konferencen fortalte Hirsi Ali, at det havde været chokerende for hende at se, hvordan vestlige nationer uden videre accepterer islam. Hun fortalte om sin egen opvækst, at den havde været præget af frygt, propaganda, påtvungen religion og mangel på individuel frihed.

Kristisk tænkning og individuelt ansvar

Hirsi Ali, der har en kandidatgrad i statskundskab fra Leiden Universitet i Holland, advarede om, at islamister og kommunister forsøger at dekonstruere vestlige institutioner. Hvis det skulle lykkes, vil vestlige nationer komme til at ligne det land, hun flygtede fra, påpegede hun. Derfor mener Hirsi Ali, at Vesten skal rekonstruere sine institutioner ved at modstå islamismen og genskabe de søjler, der traditionelt adskilte den fra andre, nemlig kritisk tænkning, individuelt ansvar og personlig ansvarlighed.

”Jeg vil sige til alle disse institutioner: Giv ikke efter for islamisternes krav. Konfronter dem med spørgsmålet: Hvorfor er I her? Hvis sharialoven er så fantastisk, hvorfor flytter så mange muslimer så til det vantro Vesten?” sagde hun. Hirsi Ali sagde, at det var meget let for vesterlændinge at falde i ”denne vrangforestilling, hvor de tror, ​​at der findes en eller anden utopi derude”. Denne falske forestilling skal konfronteres, hævdede hun.

”Der er denne idealistiske, romantiske historie om, at hvis bare kommunismen blev gennemført én gang til, denne gang anderledes, så vil det give noget andet. Det vil det ikke. Det vil give præcis det samme, som det giver overalt fra Mogadishu til Caracas til Sovjetunionen – masser af gæld, sult og hungersnød,” sagde hun og fortsatte:

”Der er intet alternativ til det, som den kristne vestlige civilisation har bygget. Det, man ser i dekonstruktionsperioden, er altid censur, selvcensur, politisk korrekthed, foregivelsen af, at der findes andre systemer og andre måder at gøre tingene på, og at andre verdener er bedre end det, man allerede har.”

Kristendommen har svaret

Hirsi Ali erkendte, at for meget individualisme kan føre til narcissisme og egoisme, men hun fastslog, at den kristne historie og den vestlige civilisationshistorie tilbyder midlet imod det. Dette skal fastholdes, selvom mange forsøger at stemple den vestlige civilisations resultater som ”hvidt overherredømme”. ”Vi blev kontrolleret af bibelske sandheder … en eller anden form for ansvarlighed blev indbygget i alle institutioner. Og det, vi gjorde, var at fjerne disse lag af ansvarlighed ved at stemple dem som hvide supremacistiske strukturer, der skulle fjernes,” sagde hun.

Grooming-skandalen

Hun pegede på Storbritanniens groomingbande-skandale som et eksempel på, hvad der kan ske, når institutionel ansvarlighed bryder sammen. Sager som denne har skadet Vestens moralske autoritet. Når mindreårige piger har fortalt om seksuelt misbrug, og at de blev presset til at udføre kriminelle handlinger, har de fået at vide – blandt andet af toppolitikere – at de ikke skulle fortælle om gerningsmændenes race, nationalitet og religion.

”Unge kvinder i Storbritannien er blevet misbrugt af bander, og på en eller anden måde lod vi det ske. Det er ikke muligt for nogen vesteuropæisk leder at rejse til nogen del af den tredje verden og belære folk om menneskerettigheder, når den slags grusomheder finder sted her,” sagde Ayaan Hirsi Ali.

Ægteskaber i krise

Teologen Carl Trueman sagde, at Vesten står midt i kaotiske tider, og at mange af dens nuværende onder kunne spores tilbage til fremkomsten af ​​en psykologiseret, seksualiseret og politiseret selvopfattelse. På konferencens første dag blev der lagt meget vægt på behovet for at støtte ægteskaberne og familierne. Trueman sagde, at den moderne aversion mod ægteskab skyldes, at det er blevet fremstillet som undertrykkende.

”En skilsmisse uden skyld siger, at ægteskabets bindende karakter afhænger af, at de to involverede personer opfylder hinandens følelsesmæssige behov. Når det ophører med at være tilfældet, kan ægteskabet opløses. Det forvandler ægteskabet til et sentimentalt bånd med terapeutisk værdi. Og det forvandler i øvrigt også børn til følgeskader,” sagde han.

Ytringsfrihed under pres

Ytringsfriheden, der engang blev betragtet som noget positivt, der adskilte demokratiske nationer fra fx Sovjetunionen og Kina, er også kommet under enormt pres.  ”I dag anses enhver, der har en holdning, der sårer nogens følelser, for at have begået en voldshandling. Selv din krop må ikke stå i vejen for dine følelser,” sagde Trueman, der talte om transkønnethed som en af konsekvenserne.

Trueman advarede om, at når ytringsfriheden kommer under pres, vil religionsfriheden helt sikkert blive det næste offer. I Vesten har især kristendommen tidligere stået vagt om, hvad der var rigtigt og forkert, men det bliver stadig sværere. ”At fortælle nogen, at deres seksuelle adfærd er forkert, opfattes som at begå en voldshandling mod dem, fordi det er at sætte spørgsmålstegn ved deres indre følelser.”

Kulturrelativisme

Sir Paul Marshall, medejer af nyhedskanalen GB News, talte om ”radikal progressivisme” som ifølge ham er præget af nogle gode ideer fra den klassiske liberale tradition. Men nu har man ”frataget dem deres forankring i tro, ansvar og frem for alt sund fornuft”. I sidste ende ”søger den at nedbryde traditionelle strukturer som familien, kirken og nationen i individualismens navn”. ”Det ender med en trosbekendelse, der ser sig selv som positiv og konstruktiv, men bliver en motor for ødelæggelse,” sagde han.

Sir Paul fortsatte: ”De fleste progressive har også glemt Gud, eller i det mindste lever de ikke i troen på Gud. Traditionerne med kristen socialisme, arbejderklassens metodisme og nonkonformisme er alle gået tabt.” Som følge heraf forstår de progressive sig hverken på religion eller forskellene mellem religionerne. I stedet omfavner de kulturrelativisme og åbne grænser – og skammer sig over deres egen historie.

Sir Paul advarede om, at når samfund undgår at tale om ubehagelige sandheder, risikerer de at miste deres moralske retning og sammenhæng. ”Når et samfund holder op med at fortælle sandheden, fordi det kan være sårende eller upopulært, så vil det samfund snart miste sin nordstjerne. Det vil miste sin sjæl,” sagde Sir Paul Marshall.

---

Ayaan Hirsi Ali

Ayaan Hirsi Ali blev født i Somalia i 1969. Hun voksede op i en kultur præget af streng islam og blev som barn udsat for kvindelig kønslemlæstelse. Familien flyttede fra Somalia, og hun gik i flere år på en muslimsk pigeskole i Kenya. Senere fik hun mulighed for at søge asyl i Holland, da hendes far havde sendt hende afsted mod USA for at blive gift med en ukendt fætter. I Holland var hun i en periode kommunist og en fremtrædende ateistisk debattør.

Hun læste statskundskab, blev politiker og kæmpede imod islamismen og dens kvindeundertrykkelse, fx i form af omskærelse af kvinder. Senere rejste hun til USA. For tre år siden fortalte hun, at hun var blevet kristen, og i 2027 planlægger hun at udgive en ny bog med titlen ’Why I Am Now a Christian’ (Hvorfor jeg nu er kristen).