Saudi-Arabien: To afrikanske kristne fængslet i Jeddah
To afrikanske mænd er i de forgangne to måneder blevet fængslet i den saudi-arabiske havneby Jeddah for at have drevet kristne aktiviteter, fortæller Michael Bobjerg Christensen fra Åbne Døre i Danmark.I denne uge fik disse mænd at vide, at de er indstillet til udvisning til deres hjemlande. Den 44-årige Girmaye Ambaye fra Eritrea blev arresteret den 25. marts, og den 32-årige Adana Yizengaw blev arresteret den 27. april.
De to mænd er aktive i den Etiopisk-Eritreanske Kristne Forsamling i Jeddah og fik inddraget deres opholdstilladelse af det saudiske politi, hvorefter de blev arresteret.
De saudiske myndigheder har forhørt mindst 12 medlemmer af Jeddahs Etiopisk-Eritreanske Kristne Forsamling i de seneste måneder og advaret dem mod at fortsætte med at komme i kirken.