Kommentar til alkoholdebat: Alkohol er ikke uproblematisk

Kommentar af Nikolaj Hartung Kjærby

Jeg vil gerne sige tak til Ole Beinthin (OB) for hans kommentar i Udfordringen den 3. september, hvor han sobert og grundigt gør rede for, hvorfor han mener, Anne Manning-Pedersen tager fejl, når hun i sin kronik ugen før (uge 35/ red.) hævder, at alle de positive udsagn om vin i Bibelen i virkeligheden handler om ugæret druesaft. Det er vigtigt at få det på plads, således at vi ikke lægger unødvendige byrder på vores medkristnes samvittigheder.

Jeg vil imidlertid også gerne sige tak til Anne Manning-Pedersen (AMP) for den oprindelige kronik, hvori hun peger på et problem, som jeg synes, at vi i den danske kirkelighed ikke tager alvorligt nok, nemlig at mange mennesker i vores land har alkoholproblemer. AMP’s beretning om hendes veninde, som efter at have været ædru i 10 år faldt tilbage i sit misbrug efter at være blevet tilbudt et glas vin under en afslutningsfest for diakoner (af alle steder!) er intet mindre end hjerteskærende læsning, men jeg er bange for, at noget lignende kunne være sket – og måske også sker – mange andre steder i det kirkelige landskab, hvor alkohol udgør en større eller mindre del af kulturen.

Som OB så rigtigt gør rede for det i sin kommentar, har der gennem størstedelen af menneskehedens historie ikke rigtig været nogen alternativer til at drikke alkohol, fordi drikkevandet mange steder har været af tvivlsom kvalitet, og det ikke har været muligt at opbevare den friske frugtsaft ret længe uden at den begyndte at gære. I dag er situationen imidlertid anderledes, og derfor bør vores tilgang til spørgsmålet efter min mening også være det.

For det første har vi i dag (i hvert fald i den vestlige verden) rigelig adgang til rent drikkevand, og i modsætning til Timotheus (1. Tim 5,23) behøver vi derfor ikke at drikke vin for vores sundheds skyld; tværtimod tyder nyere forskning på, at det er langt sundere at drikke vand end at drikke vin.

For det andet har vi i dag mulighed for at pasteurisere frugtsaft, så den holder sig frisk og god i meget længere tid end førhen. Som OB nævner, var det i 1869, at metoden til at pasteurisere druesaft blev opfundet af den amerikanske afholdsforkæmper Thomas Bramwell Welch. Welchs væsentligste motivation for at producere pasteuriseret druesaft var i øvrigt, at han ønskede at gøre det muligt at fejre Herrens nadver uden alkohol, og det viste der sig at være en så stor efterspørgsel på, at han i 1893 kunne stifte aktieselskabet ”Welch’s Grape Juice” (At ordet grape juice tre år senere for første gang var at finde i Websters ordbog, som AMP påpeger, er næppe nogen tilfældighed).

For det tredje skal vi være opmærksomme på, at det vin og øl som både Bibelen og flere af kirkehistoriens store skikkelser omtaler positivt, sandsynligvis har haft en noget lavere alkoholprocent end det, vi kender i dag. På pinsedagen brugte Peter jo argumentet ”Disse folk er ikke berusede, som I tror, det er jo kun den tredje time på dagen” (ApG2,15). Den tids vin var ikke stærk nok til, at det var realistisk, at man kunne nå at have drukket sig beruset allerede om formiddagen!

Derfor var farerne ved at indtage alkohol også mindre, end de er i dag (selvom de naturligvis ikke var helt fraværende).

Princippet fra Første Korintherbrev

Med alt det in mente vil jeg slå et slag for, at vi, der i dag kalder os med kristennavnet, først og fremmest lader vores forhold til alkohol bestemme af det princip, som Paulus beskriver i kapitlerne om afgudsofferkød i Første Korintherbrev.

Paulus gør det klart, at en kristen med god samvittighed kan spise alt, hvad han har købt på kødtorvet uden at undersøge, om det er afgudsofferkød (hvad det sandsynligvis i reglen har været), men at man skal lade være, såfremt man er i selskab med nogen, som derved kunne risikere at falde tilbage til en afgudsdyrkelse, de ellers havde forladt (1. Kor. 10, 25-32), for ”hvis mad bringer min broder tilfald, vil jeg aldrig i evighed spise kød for ikke at bringe min broder til fald” (1. Kor. 8,13).

Konkret vil jeg give følgende forslag til kristne, der, ligesom jeg selv, holder af at nyde en øl eller et glas vin i ny og næ: Lad os holde os fra alkohol, undtagen i private sammenhænge, hvor vi ved, at der ikke er nogen til stede, som har problemer med alkohol, og for hvem blot et enkelt glas kunne risikere at medføre tilbagefald til et misbrug.

Drop alkohol ved åbne kirkelige arrangementer

Vi er ikke herrer over hinandens tro, men medarbejdere på hinandens glæde (jf. 2. Kor. 1, 24), og derfor kan jeg ikke gøre andet end at foreslå og opfordre, men mit forslag og min opfordring skal være, at vi helt lader være med at servere alkohol ved åbne kirkelige arrangementer, for vi kan ikke vide, om der blandt deltagerne er en person, for hvem et glas vin kunne risikere at få katastrofale konsekvenser, som det gjorde for AMP’s veninde.

Og når vi fejrer nadver, bør der efter min mening altid i det mindste være mulighed for diskret at vælge et alkoholfrit alternativ, nu hvor det takket være Thomas Bramwell Welch er almindeligt tilgængeligt (Alternativt kan man servere alkoholfri druesaft til alle, som vi gør i de to kirker, hvor jeg er præst – jeg kan ikke se noget teologisk argument for, at nadveren skulle være ugyldig uden alkohol!).

Hvis ikke kirken skulle være et sikkert tilflugtssted for mennesker med alkoholproblemer, hvad skulle så? At tage hensyn til de svage er for mig at se netop ”at agte på legemet”, som ifølge Paulus er det vigtigste, når vi fejrer nadver (1 Kor 11,29). Hvis ovenstående betyder, at vi selv kommer til at undvære alkohol i en række situationer, hvor det vil være et savn for os, så kan vi glæde os over at være blevet fundet værdige til at lide afsavn for Kristi legemes skyld (og at vi i tilgift undgår alkoholens sundhedsskadelige effekter den dag).

For som OB så rigtigt skriver med henblik på en kristen bror, der af den ene eller den anden grund ikke drikker vin: ”Jeg respekterer hans samvittighed og vil til enhver tid hellere afstå fra vinens glæder end bringe ham til fald.”