Alkohol eller ej – hvad siger Bibelen egentlig?

Af Anne Manning-Pedersen. Kandidat i teologi, bibellærer og -rådgiver

Alkohol har altid været en varm kartoffel i kristne kredse, og mange siger rigtig meget både for og imod. I denne sammenhæng ser jeg på, hvad Bibelen siger om dette vigtige emne. Det gælder om, at den enkelte træffer de bedste valg – ikke nødvendigvis de kloge eller de kulturelle – men de bibelske valg.

De to bibeltekster, som flest kristne nævner, når talen falder på alkohol, er den om Jesus, der skaber vand om til vin – og så den om Paulus, som anbefaler Timoteus at drikke lidt vin af hensyn til sin mave. Men var det nu også en fermenteret drik, der var tale om?

Vin eller ugæret saft?

Det er sandt, at Jesus skabte vand om til vin. Men sandheden om beretningen er ret så anderledes, end vi tror. I oldtidens litteratur brugte man det samme ord, ”vin” for både gæret og ugæret druesaft. Også Bibelen bruger ordet vin på samme måde. Uanset, hvordan vi bruger ordet vin i dag, bruges det som en ugæret drik i Klagesangene 2,11-12.

Derimod er der tale om en gæret drik i Ordsprogene 31,4. Når Bibelen nævner ”vin”, fremgår det altså kun ud fra konteksten, om der er tale om en gæret eller en ugæret druesaft. Derfor præciserede oversætterne af King James-bibelen ikke altid, hvordan man skulle forstå hhv.det hebraiske ord yayin og det græske ord oinos i en given tekst.

Dette må vi huske, så vi tolker bibelteksterne om vin korrekt ud fra deres kontekst og ikke ud fra vores egen kultur. Vi må også huske, at ord ændrer betydning over tid. Ordet ”druesaft”, som betegner ugæret vin, kom først med i ordbogen Webster’s Dictionary i 1896.

Alkohol er bevist usundt

For nylig kunne man læse en artikel på CNN.com, hvoraf det fremgår, at druesaft indeholder alle de samme sundhedsmæssige fordele som vin. Rød druesaft er et hjertevenligt produkt, som indeholder alle de stærke sygdomsbekæmpende antioxidanter, der også findes i vin. I artiklen kan man desuden læse, at den alkohol, der findes i vin, faktisk er usund.

En forsker ved University of Wisconsin, John Folts, Ph.D., udtaler, at ‘med druesaft kan du drikke nok til at få fordelene uden at skulle bekymre dig om at blive fuld.’

Bibelens ”nye” vin

Skriftlige historiske kilder bekræfter, at den bedste vin på Bibelens tid var den første vin, som blev fremstillet af den første druehøst. Selv børn kunne roligt drikke af denne vin, (Klagesangene 2,11-12), så det var altså ikke den alkoholiske vin, som mange tror, der var tale om. Med henvisning til den vin, som blev serveret under den sidste nadver, sagde Jesus til sine disciple i Matt. 26,29, at han ikke skulle drikke af vintræets frugt igen, før han skulle drikke den ”nye” vin i sin fars rige.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Nadvervinen, som repræsenterer Kristi rene, ubesmittede blod, må derfor have været ugæret, ligesom brødet, som repræsenterer hans rene, ubesmittede legeme, var usyret.

Det, at forvandle vand til ugæret druesaft, må siges at være et endnu større mirakel end det at forvandle vand til vin. Brylluppet, som beskrives i Joh 2, fandt sted lige før påske (v. 13), hvor folk kun havde gammel vin tilbage. Når Jesus’ vin beskrives som ”god vin” (Joh 2,10), hentyder det til, at der var tale om frisk druesaft , allerede før den første druehøst. Og dermed ville det være et større Guds under at kunne smage det så sent på året, lige før påske.

Gør Jesus vand til vin?

Bibelen siger det tydeligt i Efeserbrevet 5,18, at vi ikke skal drikke os fulde i vin på grund af den potentielle ondskab, det kan føre med sig. Hvordan kunne Jesus handle i modstrid med det, Gud siger om vin, og samtidig være den fuldkomne Guds Søn? De to ting passer ikke sammen. Hvis Jesus virkelig skabte gæret vin, burde det være moralsk acceptabelt for kristne at drikke alkohol.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Og så kunne ingen vel bebrejde en alkoholiker for at drikke, eftersom Jesus havde tilladt muligheden for at opbygge denne afhængighed? Og hvem kunne holdes ansvarlig for konsekvenserne af at drikke alkohol, hvis Jesus selv godkendte det uden videre? Kunne han, der talte så stærke ord imod at føre andre til fald (Luk 17,1-2), selv gøre netop det? Kunne han, der sagde i Joh 10,10, ‘…jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv,” virkelig have anbefalet alkohol, som beviseligt ikke bare kan ødelægge vort eget liv, men også vore pårørendes?

Endelig er det utænkeligt, at antage, at Jesus skaffede disse jøder 450-680 liter af en væske, som Bibelen siger vil spotte, ødelægge, føre til fattigdom, smerte, bekymringer, konflikter, vrøvl, unødvendige bekymringer, forringer dømmekraften, vækker begær og gør folk til slaver. Kan du forestille dig, at Jesus ville skaffe så meget alkoholisk vin til mennesker, som allerede havde drukket så meget, at vinen var sluppet op?

Hvordan kunne den syndfrie Jesus placere så stor en fristelse foran disse mennesker? Hvis Jesus gjorde det, ville han være en frister. Og hvis han var det, ville det diskvalificere ham til at være Guds fejlfrie Lam, som kom for at frelse os fra den død, som fristelser og synd fører til. Kan vi virkelig forsvare denne opfattelse om vores Herre? Nej! Heldigvis ville ingen sand kristen gå så vidt!

Jeg håber, at denne gennemgang vil få os til at tænke dybere over, hvordan vi tidligere har opfattet dette mirakel.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Vin til Timoteus’ mave?

Den anden bibeltekst, som ofte citeres, er fra 1. Tim 5,23, hvor Paulus opfordrer Timoteus til at drikke lidt vin af hensyn til sin mave. Vi har allerede set, at ugæret druesaft er sund for kroppen. Hvis man tænker på disse sundhedsmæssige fordele ved druesaft, kan vi regne med, at Paulus gav Timoteus vejledning om naturmedicin – og ikke et råd om en social drikkekultur.

Ville apostlen Paulus have opfordret til moderat brug af alkohol, når Ordsp 23,31 siger: ”Lad dig ikke lokke af den perlende vin, uanset hvor godt den smager”. I Ordsp 23,29f beskrives vin som en drik, der forårsager sorg, smerte, skældud, masser af ballade, blå mærker og blodskudte øjne. Denne drik siges i Ordsp 20,1 at føre til overmod og slagsmål og mangel på visdom.

Og i Ordsp 23,32-33 advares vi om, at vinen bider som en slange, får øjnene til at se underlige ting, tungen til at tale mærkelige ord. Nej, det tror jeg bestemt ikke, Paulus ville have anbefalet! 1. Peter 5,8 siger det tydeligt: ”Vær ædru og våg; jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge.” Her rådes vi til at holde os ædru. Hvorfor? Fordi det er, når vi ikke er ved vore fulde fem, at Satan kan få held med at friste os og vildlede os.

Ville Paulus sætte Timoteus, den unge mand, som han havde trænet til at overtage sin egen tjeneste, i en sådan åndeligt udsat position? Det tror jeg bestemt ikke!
I Jakobs Brev 1,13 læser vi, at Gud ikke frister nogen. Hvad er fristelse? Det er det frø, der fører til synd. Den første mundfuld alkohol er den fristelse, som kan føre til afhængighed, hvilket er en synd, fordi det overgiver magten over mit liv til noget andet end Gud.

Når Gud selv ikke frister os til synd, kan vi heller ikke forvente, at Paulus ville udsætte Timoteus for nogen fristelse! Vi skal leve til Guds ære og ophøje ham i alt det, vi gør. ”Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære,” formaner Paulus i 1. Kor 10,31. Kan vi ærligt sige, at det at drikke alkohol ærer Gud? Hvis nogen ville svare ja til det, ville jeg gerne stille det simple spørgsmål: Hvordan det?

Hverken Gamle eller Ny Testamente skelner mellem (gæret) vin og druesaft, så det må vi udlede fra konteksten. Bibelen har mange advarsler mod alkohol, men i fx Klagesangene 2,11-12 er det klart, at der var tale om en druesaft, som børnene sagtens kunne drikke, påpeger kronikøren.

Hvem kan blive afhængig?

Til trods for den udbredte opfattelse om, at Bibelen støtter en moderat brug af alkohol, vil en nærmere undersøgelse vise, at Guds standard er total afholdenhed.
Vores gode og kærlige far kalder os til at leve et helligt liv i 2. Kor 6,11-18. Selv om fokus her er på ægteskab, handler afsnittet om alt det, der har potentiale til at gøre os urene.

Her siger Gud det tydeligt, at vi ikke engang skal røre det, der er urent. For mig er det en klar advarsel mod bare at ”røre” alkohol, fordi det har potentialet til at drage mig ind i sit forførende net og nedad i sin onde spiral.

1. Kor 10,23 siger: ”Alt er tilladt,” men ikke alt er gavnligt. ”Alt er tilladt,” men ikke alt opbygger”. Og 1. Kor 8,12-13 læser vi: ”Hvis I forsynder jer imod jeres medkristne og får dem til at gå imod deres samvittighed, så har I dermed forsyndet jer imod Kristus. Hvis det, at jeg spiser kød, får min medkristen til at miste troen, så vil jeg i al evighed afholde mig fra at spise kød”. Den samme bibeltekst kan anvendes, når det gælder alkohol.

Et sidste spørgsmål, som man kunne stille, er dette: Er jeg i fare for at blive afhængig af alkohol? Ja, det kan jeg aldrig vide, med mindre jeg prøver det – og så kan det vise sig at være for sent til at undslippe denne bedrageriske faldgrube. Det er ikke så mærkeligt, at Bibelen netop advarer os mod at røre det urene.

Kristus skal styre mit liv

For nylig talte jeg med en kær veninde, som blev alkoholmisbruger allerede som ung mor. Hun led under konsekvenserne af dette misbrug i næsten 30 år.
Heldigvis blev hun sat helt fri for sin afhængighed, da hun valgte at blive en sand efterfølger af Jesus. Herefter var hun ædru i næsten 10 år, men så en dag under en afslutningsfest for diakoner fik hun tilbudt et enkelt glas vin.

Det ene glas var nok til straks at føre hende tilbage i den onde cirkel. Og her blev hun så hængende i flere år, indtil hun for nylig besluttede sig for ikke mere at røre alkohol. Er hun bare svagere end mig? Nej, overhovedet ikke! Jeg holder mig væk fra alkohol, ikke fordi jeg er stærk, men fordi jeg ikke stoler på mig selv. For alkohol har potentialet til at styre mit liv, men jeg ønsker kun at have en Herre og mester, nemlig Kristus!