Faste og påske i den russisk-ortodokse kirke

Faste er et vigtigt element i det liturgiske liv i den russisk-ortodokse kirke.

Ugens kronik er skrevet af
Maria Nenarokova og Connie Meyer

Den russisk-ortodokse kirke har bevaret alle fire fasteperioder, der blev etableret af de tidligste kristne. Den første faste, den store faste (før påske), blev indført af apostlene efter eksempel af Moses, Elias og Kristus selv, som vandrede i ørkenen, bad og fastede.
Faste er ikke spiseforbud. Det er afholdenhed på forskellige områder af menneskelivet for at styrke det åndelige liv. Faste forbereder menneskene åndeligt til kirkens store fester: påske, St. Peter & St. Paul, Guds moders hensovelse (28. august) og jul (7. januar).
I fasteperioderne spises brød og grød, frugt og grøntsager og lidt fisk. Den tunge del af kosten – kød, æg og mælkeprodukter – er udelukket, og det medfører en mental påvirkning.
Derfor er skriftemål og samtale med præsten særlig vigtige i fasteperioderne. Det er gennem disse skriftemål og samtaler, præsten yder den individuelle vejledning og oplæring af menighedens medlemmer.

Langfredag eftermiddag går præster med menigheden i procession omkring kirken med ikonen af den gravlagte Kristus, og ikonen lægges på en katafalk i kirken.

Den store faste inden påske har et særligt indhold og indledes allerede ni uger før påske med søndagsteksten om Zakæus, der kravlede op i et træ for at se Jesus. Spørgsmålet til den enkelte er:
Vil du også se Jesus?
Den følgende søndags tekst er tolderen og farisæeren, og her er spørgsmålet:
Hvem af dem er du/vil du være?
Den sidste søndag inden fasten er Verdensdommen.
Før Rusland blev døbt (988), eksisterede forskellige folkefester som i de øvrige indoeuropæiske folkeslag. Oprindelsen af disse fester går tilbage til forhistorisk tid.
En af disse fester er i Rusland maslenitza (smør-ugen). Søndagen lige før maslenitza spises kød for sidste gang inden den store faste. I løbet af maslenitza spises ”blini” (pandekager), som er et gammelt symbol på solen.
Søndag efter maslenitza er Tilgivelsens Søndag, hvor man beder om tilgivelse og tilgiver hinanden, så man kan indlede fasten i fred og harmoni med sig selv og sine omgivelser.
Den store faste indledes med, at der de fire første dage om eftermiddagen (kl. 17) læses Andreas af Kreta´s smukke lovprisninger af Gud og Guds moder.
Derefter er man inde i den store faste. Man lever lidt mere afdæmpet, går ikke i teatret, kontrollerer i særdeleshed sit temperament, så man ikke sårer sine nærmeste og kære, ligesom ægtepar sover adskilt – der produceres ikke børn i fasten.
I den store faste holdes ganske særlige gudstjenester onsdag og fredag: De forudberedte gavers liturgi. Disse gudstjenester indeholder mange læsninger og bønner, der forberedes ikke nadver – der bruges brød fra søndagens liturgi. I den store faste bruges Vasili den Stores om søndagen, hvorimod Johan Chrysostomos´s liturgi bruges om lørdagen.
På hverdagene er der i løbet af den store faste flere gudstjenester med oliesalvning, hvor mange møder op og bliver salvet med hellig olie syv gange på pande, ører, mund, hals og håndryg og -flade. Imellem salvningerne læses syv gange bønner og tekster fra evangelierne.
Påskeforberedelser Efter fyrre dages faste kommer den stille uge, hvor de praktiske påskeforberedelser begynder med hovedrengøring og tilberedning af påskekager, og æg bliver farvede og gemt.
Hver dag holdes der liturgi om morgenen.
Skærtorsdag er der yderligere gudstjeneste om eftermiddagen med 12 læsninger fra evangelierne.
Langfredag eftermiddag går præster med menigheden i procession omkring kirken med ikonen af den gravlagte Kristus, og ikonen lægges på en katafalk i kirken.
Påskelørdag er en travl dag, hvor gudstjenesten begynder kl. 7 om morgenen.

Påskelørdag er en travl dag, hvor gudstjenesten begynder kl. 7 om morgenen. Efter gudstjenesten strømmer folk i hobetal til kirkerne for at få påskekager og æg velsignet af præsterne, og det fortsætter hele dagen.

Efter gudstjenesten strømmer folk i hobetal til kirkerne for at få påskekager og æg velsignet af præsterne, og det fortsætter hele dagen.

Lørdag aften hen imod midnat strømmer folk atter til kirke for at deltage i påskeprocessionen, der slutter ved midnat foran den lukkede kirkedør, som præsterne åbner med råbet: KRISTUS ER OPSTANDEN!, hvortil den samlede menighed af fuld hals råber: JA! HAN ER SANDELIG OPSTANDEN!
Påskegudstjenesten begynder, og her løber præsterne med jævne mellemrum gennem kirken og råber: ”Kristus er opstanden!”, og jublende svarer menigheden: ”Ja! Han er sandelig opstanden!”
Denne gudstjeneste varer til ca. 01.30, hvor påskeliturgien begynder, og slutter med nadver henad kl. 04 om morgenen. Derefter brydes fasten, og menigheden spiser af de velsignede kager og æg, alt imens de hilser hinanden: ”Kristus er opstanden!”, og man svarer: ”Ja! Han er sandelig opstanden!”
Denne hilsen bruges indtil Kristi Himmelfart.