Tilbage til tilgivelsen

Tænk, hvis du aldrig blev tilgivet. Uanset, hvor mange gange du havde sagt undskyld og fortrudt, så ville dine medmennesker altid se dig gennem et par briller, der holdt fast i dine overtrædelser. Lige meget, hvad du fremover ville gøre, så ville du blive set som ham eller hende, der gjorde dét eller dét. Store eller små ting, der bliver holdt ”regnskab” og dine fejltagelser glemmes aldrig. Uudholdeligt, ikke?

Jul, vinterferie og påske er typisk nogle af de tidspunkter, hvor familierne samles – eller netop ikke samles på grund af gnidninger og stridigheder. Gamle sår – store og små – kommer op til overfladen. Og uanset, om du bruger tid med familien eller ikke, så kan jeg næsten godt garantere dig, at der vil blive rodet op i de gamle sår og skabt nye. For vi er brudte mennesker, som desværre kommer til at såre og skade dem, der er tæt på os. Ikke engang altid bevidst.

Da Jesus skulle sige noget om tilgivelse, så fortalte han en historie om en mand, som skyldte 200 tons guld til kongen. En fuldstændig ubetalelig gæld. Kongen tog derfor alt, hvad han ejede. Han selv, kone og børn måtte sælges som slaver. En håbløs situation. Men så faldt manden på knæ og bad kongen om at være ham nådig. Utroligt nok fik kongen medlidenhed med ham og eftergav ham ikke bare noget, men alt. Hvilken lettelse for manden, men hvor ufortjent egentlig. Det er jo uretfærdigt? Han skyldte vel pengene?

Da manden kort tid efter så en bekendt på gaden, som kun skyldte ham nogle få tusinde kroner, så greb han ham i struben og sendte ham i fængsel, indtil han kunne betale sin gæld til ham. Hvordan kunne han behandle en anden på den måde lige efter, at han fik eftergivet så meget selv? Det er, som om han ikke helt forstod, hvilken utrolig nåde han lige var blevet vist.

Kongen hører selvfølgelig om det og bliver rasende: ”Her eftergav jeg dig hele din gæld – og det bare fordi du bad mig om det. Burde du så ikke vise andre lidt medfølelse?” Manden bliver herefter sat i fængsel, indtil gælden er betalt – hvilket vil sige aldrig. For gælden er jo alt, alt for stor til, at han nogensinde kan betale den tilbage.

Jesus minder os om, at Guds nåde også er ufortjent. Vi skal også bare bede om den uanset, hvad vi har gjort. For vores ubetalelige syndsgæld blev betalt på korset af den eneste, der kunne – men du fortjener det ikke. Det er nåde.

Jesus slutter historien af med en advarsel, så vi ikke ender som det selvretfærdige fjols her, som ikke forstod, at hvis vi er blevet givet ufortjent evig tilgivelse af Gud, så bliver vi også nødt til at vise andre nåde og tilgive dem – af hele vores hjerte.

Også selvom det gør ondt. Ellers ender vi også i et evigt ”fængsel”. Jesus advarer: ”Sådan vil min himmelske far også gøre med jer, hvis I ikke tilgiver hinanden af hele jeres hjerte”. (Matt 18:21-35) Så kom tilbage til tilgivelsen. Ellers har du ikke forstået, hvad Jesus gjorde for dig.