De kristne friskoler vil gerne være folkelige og med til at præge samfundet

Lørdag den 9. marts har Foreningen af Kristne Friskoler og daginstitutioner (FKF) deres årlige generalforsamling. I den anledning har Udfordringen taget en snak med sekretariatschef Jakob Carl Christensen om betydningen af kristne friskoler.

Den første kristne friskole blev etableret i 1972 og i løbet af 70’erne blev der oprettet 10-12 kristne friskoler. ”De kristne friskoler udsprang særligt af et ønske om at beskytte børnene mod det omkringliggende samfund. Der var en protesttænkning og en protestretorik, som har præget skolerne i mange år. Der skete meget i 1970’erne, som man var nervøse for,” fortæller Jakob Carl Christensen.

Friskolerne blev oprettet af lokale ildsjæle og forældre, der ønskede at skabe en kristen skole til deres børn. ”Skolerne var til en vis grad en hybrid, der voksede ud af søndagsskoletænkningen. Den missionale tankegang fyldte meget. Man var meget tydelig på andagter og kristne værdier og havde helt fra begyndelsen et tydeligt kristent fundament, men mindre almenpædagogisk tænkning,” siger Jakob Carl Christensen.

Har ofte fået kritik

I dag er der 35 kristne friskoler og 16 daginstitutioner og ca. 7.500 elever og 800 børn i dagtilbud. De kristne friskoler har gennem tiden fået kritik for at være for ”missionske”, og forskellige politikere har jævnligt været ude med kritik af skolerne, som de har anklaget for at gå mere op i at være kristne end i at være gode skoler.

”Vi møder altid modstand fra den røde fløj, men vi kæmper også for samfundet, og jeg mener også, vi har en folkelig opbakning. Alt, hvad der foregår på vores skoler, er helt transparent, vores værdier, vores økonomi, vores ledelsesform, vores pædagogik. Vi skjuler ikke noget. Derudover er der jo grundigt tilsyn med alle skoler, netop for at sikre, at skolerne har en praksis indenfor loven,” siger Jakob Carl Christensen.

Kritik fra kirkelige kredse

Også i kirkelige kredse har der, måske særligt i de senere år, været kritik af, at skolerne fungerer som lukkede drivhuse eller beskyttede osteklokker, hvor børnene ikke møder det virkelige samfund. En kritik, som Jakob Carl Christensen er ærgerlig over.

”Vores samfund har i allerhøjeste grad brug for kristen tro,
kristne værdier og kristen tænkning.”

”Omkring 70 procent af eleverne på de kristne friskoler kommer fra ikke specielt kirkelige hjem, men det varierer meget fra skole til skole og by til by. Her er København og Vestjylland hver sin yderpol,” forklarer Jakob Carl Christensen og tilføjer:

”Vi vil ikke være lukkede enklaver, vi vil gerne være folkelige, og vi vil gerne være med til at præge samfundet med kristne værdier, ligesom vi gerne vil præge vores elever med kristne værdier. Vi har ikke en beskyttelsesstrategi, men en udrustningsstrategi, hvilket vores motto ”Ind i samfundet – med værdierne i behold” illustrerer meget godt.”

Jakob Carl Christensen mener, at de kristne friskoler både er med til at styrke samfundet og det enkelte menneske. ”Som skoler repræsenterer vi det, der rækker ned i rødderne til en kristen tro. Det er en folkelighed, og samtidig bekræfter den kristne tro og de kristne værdier livet, som er skabt af Gud. Det er både samfundsopbyggende og menneskeopbyggende bidrag,” siger Jakob Carl Christensen.

Aktuelle i debatten

Ifølge Jakob har de kristne friskoler og de kristne værdier noget vigtigt at byde ind med – også i den aktuelle folkeskoledebat, der tog sit udgangspunkt i en gruppe børn på Borup Skole, som med vold og trusler har skabt en utryg hverdag for mange elever på skolen.

”Den almindelige holdning i dag til, hvad vil det sige at være barn, er, at børn i bund og grund vil det godt, og når et barn opfører sig uhensigtsmæssigt, er det udelukkende kulturen eller forældrene eller samfundet, der bærer ansvaret, men det er en løgn. Vi skal arbejde med et realistisk syn på barnet, kvalificeret af den kristne tænkning. Børn rummer også potentiale for det onde. Barnet har et alderssvarende ansvar for sine handlinger. Du fratager også barnet værdighed ved at fratage skylden, selvom det måske ser anderledes ud på overfladen,” mener Jakob Carl Christensen.

Jakob Carl Christensen er uenig i det, han betegner som den gængse holdning til ansvar hos børn:

”Der er nødt til at være ordentlighed, retfærdighed og frihed både om barnet og den voksne. Der er nødt til at være et ansvar. Man kan ikke bare nøjes med at sige, at det er synd for barnet, når det har handlet uhensigtsmæssigt. Det bygger på en falsk idé om barnet, at barnet endelig ikke må få at vide, at det kan gøre sig skyldigt, og ikke må have adgang til en følelse af skam,” siger han.

Samfundet har behov for de kristne værdier

Samfundets behov for kristne værdier stopper ifølge Jakob Carl Christensen ikke med folkeskolen og synet på børn. Det rækker langt videre end det og taler ind i et helt grundlæggende tomrum, mener han.

”Vores samfund har i allerhøjeste grad brug for kristen tro, kristne værdier og kristen tænkning. Samfundet har smidt fundamentet for regler ud, men i samme forbindelse smed vi også vores grundlæggende værdier ud, og nu har vi ikke længere en udefrakommende faktor, vi kan pejle efter. Hele fundamentet er væk, det skaber store identitetskriser,” siger Jakob Carl Christensen.

Derfor mener han, at de kristne friskoler har en vigtig opgave i samfundet, og i hvert fald er det noget, de arbejder med i Foreningen af Kristne Friskoler og daginstitutioner.

”Vi har et meget uudviklet sprog for den kristne pædagogik og tænkning i forhold til at gøre det forståeligt for mennesker, der ikke er opvokset i kirken. Der vil vi gerne være med til at skabe et sprog og en kultur, som er kvalificeret af det kristelige, og som er præget af kristne værdier,” slutter Jakob Carl Christensen.