Nye kristne i Tyrkiet kan møde stor modstand fra familien

Umut er generalsekretær for Evangelisk Alliance i Tyrkiet og præst i en kirke, der støttes af Dansk Europamissions forbedere og givere. Det er dejligt at tale med ham, da han udtaler sig nuanceret om kirkens situation i Tyrkiet.

Bliver kirken i Tyrkiet forfulgt?

– Jeg mener ikke, det er korrekt at sige, at den tyrkiske konvertitkirke bliver forfulgt, men nærmere, at den er under pres. Det ville være forkert over for vores brødre og søstre i lande som Pakistan og Iran, som udsættes for fysiske angreb og fængsel på grund af deres kristne tro.

Hvilket pres er kirken under? 

– I de senere år er flere missionærer eksempelvis blevet udvist fra Tyrkiet. Der er også eksempler på, at personer, der konverterer til den kristne tro, mister deres arbejde. I deres familier kan konvertitkristne opleve modstand. For to uger siden hjalp jeg en ung mand, hvis forældre var pensionerede politifolk. Da han kom til tro på Jesus, slog hans forældre hånden af ham. I sidste uge blev han gift med en kristen pige. I vores kultur er det en tradition, at svigerforældre besøger hinanden før et bryllup, taler om deres børns forhold og lykønsker hinanden. Men hans forældre ville ikke. Derfor måtte jeg som præst og en kvinde fra menigheden agere forældre for ham og udføre traditionen. Flere unge troende holder deres tro hemmelig af frygt for familiens reaktion, særligt piger.”

Hvorfor særligt piger?

– Særligt piger, da kvinder ifølge kulturen er andenrangsborgere, og drenge mere frimodigt kan sige: ’Jeg tror på Jesus’. I familiekonflikter står piger svagere.

Vokser kirken i Tyrkiet? 

– Ja, kirken vokser i hele Tyrkiet, men den bliver også mere moden. I en tid, hvor mange er åndeligt søgende, er det afgørende at fokusere på oplæring, så nye troende får en bibelsk og sund tro. Mange missionærer med stort bibelkendskab er blevet udvist af landet, så ansvaret ligger nu hos os tyrkiske præster og ledere, for at kirken bliver bibelsk funderet. Vi er meget taknemmelige for støtten fra Dansk Europamission, der sikrer, at nye ledere kan trænes og udrustes til at tage ansvar for at lede kirken. Folk er interesserede i kirken. I december sidste år holdt vi loppemarked, og op mod 5.000 mødte op. Vi uddelte et tusinde eksemplarer af Injil (Det Nye Testamente, red.) og andre bøger om kristendommen. Vi delte evangeliet ansigt til ansigt med folk. Folk delte også på Instagram, at der var loppemarked. Der var hundredvis, der ventede på at komme ind. Til julearrangementerne kom mange nye i kirken, ikke kun vores, men også andre kirker. Vores kirke er åben hver dag, så folk kan komme ind fra gaden. Folk respekterer kirken.

Hvad mener du med, at folk respekterer kirken?

– For 20 år siden blev kristne set som en trussel mod den nationale sikkerhed, men denne opfattelse er ved at ændre sig. Man kan sagtens stadig møde holdningen, at kristne er fjender og en trussel, men særligt de unge ser mod kirken. Det er tid til normalisering af konvertitkirkens relation til samfundet. Hvis jeg for 20 år siden sagde, jeg var kristen, ville folk undre sig. De sagde: Du er tyrker, du bør være muslim, men nu er det blevet mere normalt at være tyrker og kristen. Vi venter på høsten, men vi venter ikke passivt, men aktivt. Vi forbereder kirken på vækkelse.

Hvorfor er der sket denne forandring i Tyrkiet? 

– Der er ikke kun én grund, men mange. For det første har folk set islamisk lederskab de sidste tyve år i politik. For det andet søger folk efter noget åndeligt, der er ægte. En tredje grund er evangelisation gennem medier, møder i kirker og kirkernes nødhjælpsarbejde. En fjerde grund er den økonomiske krise. I kirken kan folk finde fred.

Hvorfor er det vigtigt?

– Først skal mennesker opleve Guds nærvær og fred, eksempelvis til lovsang eller forbøn til en gudstjeneste. Dernæst kan folk få viden om den kristne tro. Dette mener jeg er den bedste tilgang over for tyrkere og folk i Mellemøsten generelt. Hvor nogle folk i Vesten måske er filosofisk anlagte, forstår vi i Tyrkiet i højere grad med vores følelser. Derfor bruger vi ikke apologetik eller filosofi i evangelisation. Mennesker har brug for at se Guds hånd, hans indgriben i deres liv og helbredelse. Helligånden rører folks hjerter og forandrer alt. Guds rige består ikke i ord, men i kraft. Guds rige er fred og glæde ved Helligånden, siger Umut med et stille smil.