40 år med nødhjælp: Sveriges svar på Dirch Passer ville hjælpe børn i nød

En enkel sang og en kort bemærkning vendte op og ned på entertaineren Sigvard Wallenbergs liv. I år er det 40 år siden, han startede Children’s Mission, der hvert år giver nødhjælp, lægehjælp og uddannelse til 600.000 mennesker.

Sigvard Wallenbergs hjerte blødte for nødlidende børn, som det fremgår af billedet fra Filippinerne.

I år er det 40 år siden, Sveriges svar på Dirch Passer startede ”Skandinaviska Barnmissionen”, som internationalt går under navnet Children’s Mission, også herhjemme i Danmark.

Sigvard Wallenberg var dengang en feteret kendis med underholdning i de svenske folkeparker. Nyheden om hans omvendelse spredte sig som en løbeild og fremkaldte spydige kommentarer fra journalister. Hjælpearbejdet startede, da Sigvard besøgte Filippinerne og med egne øjne så den elendighed, børn og familier gennemlevede på Manilas lossepladser. Så han blev fadder for en flok på 16 børn og fortalte om projektet hjemme i Sverige.

I dag har arbejdet spredt sig også til Danmark, Færøerne og Island med 17 arbejdslande i Østasien og Nord- og Østafrika. Hvert år hjælper Children’s Mission 600.000 børn og voksne til et værdigt liv.

Et møde med Gud

Skandinaviska Barnmissionen, som organisationen hed i Sverige dengang, blev officielt registreret den 1. marts 1984. Men eventyret begyndte allerede i 1977, da Sigvard Wallenberg ”fik et møde med Gud”. Det fortæller sønnen Bo Wallenberg, der overtog hjælpearbejdet som generalsekretær i 1996.

”Far var kendt for at optræde i folkeparker og rejste land og rige rundt for at underholde folk. Da han i voksenalderen fik et møde med Gud, bad han en bøn:

”Gud, hvis du vil bruge mig, står jeg til din rådighed. Jeg kan spille klaver, jeg kan være sjov, og jeg kan synge. Disse gaver stiller jeg til din rådighed, men jeg beder dig: Send mig, hvor ingen andre vil hen, og når jeg når dertil, vil jeg yde hjælp til ånd, sjæl og krop!” Omvendelsen blev et vendepunkt i 25 års succesfuld karriere, hvor han blev kaldt ”Nordens største artist”. Med undertitlen: Vægt: 115 kilo!

Det snurrede i sjælen

Komikeren Sigvard Wallenberg blev kaldt ”Nordens største artist” – og det handlede ikke kun om hans vægt. Han har fortalt om sin omvendelse i selvbiografien ”Frelse”, som udkom på Rhema Forlag (udsolgt).

Han var vokset op i en kristen familie og havde gået i søndagsskole som barn, men som ung havde en prædikant provokeret ham med, at hans livsstil hindrede Guds værk i menigheden, hvorfor han så forlod kirken. Derefter blev det til et udsvævende liv på de skrå brædder, erkender han i selvbiografien ”Frelse, hvad er det for noget?” (Rhema-forlaget 1980).

Men en dag efter et liv i sus og dus stod han på en kaj, mens det svenske missionsskib Elida sejlede i havn, og 54 unge sang den kendte ”Han er min sang og min glæde”. Sigvard fik en klump i halsen:

”Alt imens sangens budskab velsignedes, snurrede det rundt i min sjæl. Hvad havde jeg egentlig gjort med mit liv? Hvad var det egentlig, jeg lavede? En klovn, det var, hvad jeg var, indholdsløs og tom. En parodist, som bare kørte land og rige rundt og serverede et surrogat, når det var livets vand, folk ville have.”

”Da brast det i mig”

En ven på kajen ramte hovedet på sømmet, da han sagde til Sigvard: ”Hvad ville du og jeg have været, hvis vi havde stået deroppe på dækket i stedet for at sidde her?” ”Da brast det i mig,” fortæller Sigvard Wallenberg i bogen. ”Jeg fik med ét en vision om, hvad jeg kunne være blevet, hvis mit liv og mine talenter havde været brugt i Herrens tjeneste.” Sønnen Bo Wallenberg fortæller om den kovending, hans far Sigvard nu foretog:

”Far blev hurtigt en eftertragtet evangelist, der rejste rundt i hele Norden og fortalte om familiens oplevelse. Imens blev bønnen ved med at dukke op: ”Gud, send mig, hvor ingen andre vil hen, og når jeg når dertil, vil jeg yde hjælp til ånd, sjæl og krop!” Gud hørte hans bøn, og under mærkelige omstændigheder endte han på Smokey Mountain-lossepladsen i Manila, Filippinerne, hvor omkring 500.000 fattige levede af andres affald.

Gav alle sine rejsepenge

Dette barn leder efter mad og andet brugbart på lossepladsen Smokey Mountains i Manila, Filippinerne.

Det blev begyndelsen på Skandinaviska Barnmissionen, nu Children’s Mission:

”På lossepladsen var der en lille kirke, hvor far prædikede. Deltagerne var sårbare og fattige, men de elskede Jesus. Dette rørte min fars hjerte, og han spurgte præsten, om der var noget, han kunne gøre for at hjælpe menigheden. Så sagde præsten, at menigheden tog sig af 16 forældreløse børn. Far gav præsten alle sine rejsepenge og lovede, at han ville hjælpe disse børn. Han ville ikke prædike i en eneste kirke i Norden uden at fortælle om børnene og samle penge ind til dem.”

Børnehjem og mobil lægeklinik

Som sagt, så gjort. Arbejdet voksede hurtigt, og 350 børn fra lossepladsen kom dagligt til kirken for at modtage mad og andre basale fornødenheder. Året efter blev børnehjemmet Leto Christian Center indviet med børnehjem for cirka 75 forældreløse børn, et dagbørnehjem for 300 børn, en fuldt udstyret sundhedsklinik, en tandlægeklinik og en kirke med 500 siddepladser.

I 1989 blev endnu et center indviet ved den store losseplads i Manila. På Molfrid Christian Center fik endnu flere mennesker hjælp til dagen og vejen. Samme år blev en mobil lægeklinik indviet, og Children’s Mission kunne nu også træde til med nødhjælp, når de hyppige tyfoner, oversvømmelser og vulkanudbrud ramte øgruppen.

Redningshold rykker ud

Takket være Sigvard Wallebergs forbindelser og gåpåmod lykkedes det at involvere det svenske luftvåben i nødhjælp til tusindvis af ofre for vulkanudbruddet på øen Luzon i 1990. Over 20 tons medicin og babymad blev leveret til de overlevende. Øen Tacloban er særlig ramt af ødelæggelser fra tyfoner, så her byggede Children’s Mission i 1991 100 huse til mennesker, der havde mistet alt. Samme år kom vulkanen Pintubo i udbrud, og Children’s Missions redningshold måtte igen rykke ud. Sammen med lokale myndigheder evakuerede de 2.000 mennesker, som også fik lægehjælp og husly.

Og sådan kunne vi blive ved. I 1992 begyndte Children’s Mission et arbejde blandt børn, der er ramt af stråleskader fra Tjernobyl-katastrofen i 1986. Der blev oprettet en bus- og lastbilsforbindelse mellem Ukraine og Norden med hjælp til de mest udsatte. Samme år kom de såkaldte Tjernobyl-børn på sommerlejr i Norden, bl.a. på Bornholm.

Sigvard Wallenbergs søn, Bo Wallenberg, er nu generalsekretær i Children’s Mission. Her ses han med et sygt barn i Ukraine.

Syge børn gemt væk

Bo Wallenberg fulgte sin far til Ukraine og fik her især hjerte for børn med handicap, der blev skjult af familierne i skam. I et jubilæumsskrift, som udkommer 15. maj, fortæller han om et besøg på et ukrainsk børnehjem, der gemte de børn væk, som var syge eller havde et handicap:

”Syge børn lå og sad i senge uden madrasser. Nogle havde Downs syndrom, en pige havde sin blære på ydersiden af kroppen. En dreng havde et deformt hoved, fordi hans alkoholiserede far havde slået ham i hovedet med en hammer.” Bo Wallenbergs desperate bøn lød: “Jesus, jeg er nødt til at hjælpe disse børn, koste hvad det vil!”

Med på turen var en journalist og en fotograf fra den svenske avis Aftonbladet. Avisen startede en indsamling, der førte til, at flere af børnene kunne blive opereret i Sverige og Tyskland, og at børnehjemmet blev indrettet, så levevilkårene for børnene blev meget bedre.

Hjælpen går slag i slag

Hjælpearbejdet udvides år for år. Et jordskælv på bunden af Det Indiske Ocean i julen 2004 skabte en voldsom tsunamibølge og forfærdelige ødelæggelser i flere asiatiske lande. Children’s Mission reagerede hurtigt og skaffede nye både til fiskere i Sri Lanka, der havde mistet alt. I 2007 blev arbejdet udvidet til det afrikanske kontinent med hiv/aids-oplysning og fattigdomsbekæmpelse i Zambia.

”Så længe, der er en tåre, der skal tørres,
og så længe, der findes nød at lindre,
er der altid en mening med dit liv!”
Sigvard Wallenberg

Takket være 45 hjælpeskoler får fattige børn i Bangladesh mulighed for skolegang.

I 2010 indsamlede hjælpeorganisationen 300.000 kroner til jordskælvsramte i Haiti. Og i 2012 fik hundredvis af fattige børn skoleuddannelse i Bangladesh. I 2018 fik også børn af murstensarbejdere skolegang og lektiehjælp, da deres forældre stod uden muligheder på grund af gæld, som de arbejdede af under slavelignende forhold på murstensfabrikkerne. Og da krigen brød ud i Ukraine i 2022 var Children’s Mission på pletten med nødhjælp til familier i krigszonerne og fordrevne i Lviv, Lutsk og omliggende byer.

Mening med livet

Generalsekretær Bo Wallenberg og gruppen Tre Barytoner giver her en koncert, som blev sendt på den svenske Kanal 10 og gav et overskud til børnemissionens arbejde. Foto: Facebook 2022

Så omfattende et hjælpearbejde – blandt 600.000 mennesker på tre kontinenter årligt – havde Sigvard Wallenberg næppe forestillet sig. Selv om sønnen Bo Wallenberg efter farens død i 2003 fandt en seddel i dennes bibel, hvor Sigvard Wallenberg havde skrevet: ”Så længe, der er en tåre, der skal tørres, og så længe, der findes nød at lindre, er der altid en mening med dit liv!”

Children’s Mission udgav et jubilæumsblad den 15. maj 2024. Bladet kan læses online på www.childrensmission.dk.