Dobbelt op på grundlovsjubilæum
Denne avis udkommer ganske få dage før Grundlovsdag, som i år har 175-års jubilæum. Derfor har vi naturligvis også givet ekstra plads til Grundloven i avisen. Vi har nemlig al mulig god grund til at være vanvittigt taknemlige for vores danske grundlov, som sikrer os en række helt fundamentale friheder og rettigheder.
Gode gamle Grundtvig var en af dem, der var med helt inde omkring tilblivelsen af Grundloven, men Grundtvig var faktisk lidt nervøs for Grundloven og indførelsen af demokrati. Han var utryg ved mængden/pøblen. Det krævede dannelse og uddannelse at lede et land, mente han. Det er måske ikke den mest folkelige holdning fra en ellers meget folkelig mand, men jeg er tilbøjelig til at give Grundtvig ret.
Ulempen ved et demokrati er, at det altid er flertallet, der bestemmer, også hvis flertallet ikke har ret eller ikke har den nødvendige viden om det, der besluttes. En ting bliver som bekendt hverken mere eller mindre rigtig eller sand af, at mange mener det. Når det er sagt, mener jeg selvfølgelig (som så mange andre før mig), at demokrati er den mindst dårlige styreform, vi indtil videre har kunnet finde på og dermed også klart at foretrække frem for andre.
Grundloven sikrer os åndsfrihed, trosfrihed, ytringsfrihed og flere andre former for frihed, og hvis vi ikke er taknemlige for det, har vi virkelig fulgt dårligt med i, hvordan det ser ud i de dele af verden, der ikke har de samme frihedsrettigheder. Grundloven har den indbyggede fordel, at den er umådelig svær at ændre. Derudover må ingen nye love stride imod Grundloven. Gør de det, bliver loven underkendt af domstolene.
Magtens tredeling, den lovgivende, udøvende og dømmende magt, blev indført med Grundloven. En tredeling, der med lidt god vilje kan bringe tankerne hen på den treenige Gud. Ikke for at gøre magtens tredeling til Gud, men mere for at sige, at hvor Grundloven og magtens tredeling sikrer, at der ikke er en enkelt person eller en enkelt gruppe, der fuldstændigt kan tage magten i Danmark, besidder Gud netop denne magtens tredeling, som giver ham al magt.
Gud er i sin natur ikke specielt demokratisk – ikke desto mindre er han den perfekte leder. Han er enevældig, og det er i dette tilfælde den perfekte styreform, da Gud samtidig er 100 procent retfærdig, 100 procent ærlig og 100 procent kærlig. Guds grundlov må vel for øvrigt være det dobbelte kærlighedsbud: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, hele din sjæl, hele din styrke og hele dit sind, og du skal elske din næste som dig selv.
Tænk at have en grundlov, der bygger på to kærlighedsbud. Tænk at have al magt og så bruge den til at byde folk at vise hinanden kærlighed. Kan man forestille sig et enevældigt menneske komme på den idé? Jeg mindes i hvert fald ikke at have oplevet det. Det er guddommeligt smukt. Guddommeligt genialt. Bare guddommeligt.
Tillykke med 175-året for Grundloven. Der er meget at være taknemlig for, men der skal i virkeligheden lyde et endnu større tillykke til dig, der bygger dit liv på Guds grundlov. I øvrigt en grundlov, der med lidt god vilje muligvis har 3.470-års jubilæum i år. Det kunne i hvert fald være et bud, hvis man følger den historieskrivning, der angiver år 1446 f.kr. som tidspunktet for jødernes udfrielse af Egypten og kort derefter Guds åbenbaringer til Moses – herunder kærlighedsbuddet i Femte Mosebog, som udgør første del af Guds grundlov det dobbelte kærlighedsbud: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.
