Skam dig, men ikke for meget

Der er sagt og skrevet meget om nutidens unge og den trivselskrise, som mange mener, at vi står midt i. Christian Hjortkjær har tidligere bidraget til emnet med glimrende bøger, artikler og debatindlæg. Nu har han udgivet sin fjerde bog om de udfordringer, det giver at leve midt i det mylder, vi kalder samtiden.

Forfatteren har noget på hjerte, og gennem mange år først på universitetet og nu som højskolelærer så rummer han en god fusion af god, sund menneskelig fornuft samt kloge tanker, der kan løfte hans analyser op over tilfældige synsninger. Derudover gør det indtryk, at man tydeligt får det indtryk, at manden faktisk holder af de unge mennesker og ønsker at plante håb og livsmod i dem! Gennem hver side i bogen fornemmer man en kærlig, faderlig stemme, der ønsker at forklare, trøste, vejlede og kærligt ruske op i de unge.

Hvad er så det nye?

Bogens titel er “Skamfuld” og undertitlen er “Hvorfor det er godt at have skam i livet, men fatalt at have for meget”. Her bliver vi præsenteret for Hjortkjærs udgangspunkt for hans samtidsanalyse, for påstanden er, at skam er årsagen til meget af ungdommens mistrivsel, vi ser. De unge skammer sig nemlig. De er fulde af skam over ikke at leve op til deres idealer, og de er stopfulde af angst for at blive afsløret! Ifølge Hjortkær er skam en skjult komponent i mange psykiske lidelser.

Inden han rigtig går i gang med at forklare sig og argumentere, slutter han en pagt med læseren. Han taler direkte til os for at afstemme kontrakten mellem forfatter og læser. Det er typisk for hele stilen i bogen, for skrivemåden er nemlig en slags direkte tale til det unge menneske, der læser bogen. Som Hjortkjær selv formulerer det, så er bogen tænkt som et kram til dem, der ligger ned.
Så er scenen sat for en nærværende læseoplevelse. Lad os indgå pagten, købe præmissen og gå med på vejen ind i mørket i håb om at få et kram af Christian Hjortkjær, for det er helt sikkert rart og trøstende!

Hjortkjær beskriver grundigt og levende, hvordan skam på mange måder er godt, men det er fatalt, hvis man ikke kan finde balancen mellem skamløshed og skamfuldhed. Hjortkjær taler om en skammens bardun – en pæl eller et telt, der står sikkert, hvis man ikke hiver for meget fra en af siderne, men cirka lige meget fra begge. Det er godt at have skam i livet, så man ikke snyder, bedrager og er en idiot, men det er heller ikke godt at skamme sig for meget.

Samtidig indtager ungdommen en giftig cocktail bestående af tårnhøj moral og grænseløs selvbebrejdelse. Ungdommen ved, at den er privilegeret og har alle chancer – og det forpligter!
Hjortkjær forklarer grundigt skammens væsen bla. ved maleriet, hvor Adam og Eva udvises fra Edens have. Her beskrives fx, hvordan de pludselig ser, at de er nøgne. Nogen ser på dem udefra og vurderer, at de har fejlet. Dette beskuende øje oplever ungdommen markant via de sociale medier. Alle holder øje med alle, og chancen for at blive gennemskuet som en “faker” lurer hele tiden.

De unge taler sig selv fremad med mantraer som: ”Tag dig nu sammen! Vær nu taknemmelig! Tænk positivt! Du har så mange muligheder!” Alt sammen noget, der bare bringer mere skam.
Vi voksne trøster, så godt vi kan: “Følg dit hjerte”, “du skal gøre lige, hvad du har lyst til”, “du er unik” mm. Alt sammen noget, som den unge hører som endnu mere skamfuldt, for hvorfor er jeg så ikke lykkelig eller en succes, når nu alle fortæller mig, at jeg kan og må alt.

Her rammer vi tanker fra Hjortkjærs ligeså glimrende og prægnante bog: “Ufuldkommen”. Vi er frie, men utroligt pressede af uopnåelige idealer.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Er der så en kur?

Der er ikke noget kvik-fix eller en 10 punkts plan mod skamfuldhed eller for at blive lykkelig. Nu er Hjortkjær hverken læge, psykiater, sociolog eller psykolog, men teolog og endda ph.d., så hans argumentationer er hentet i allerhøjeste grad fra Kierkegaard, men han refererer også til Bibelen og salmer. Hjortkjærs påstand er, at skammens modgift er kærlighed. Vi skal elske, hjælpe, støtte hinanden og gå med hinanden gennem alt det lyse og mørke. De unge (og os andre for den sags skyld) har ikke primært brug for råd og formaninger, men mennesker, der ser dem, som de er.

Samtidig er aftabuisering vigtigt. Vi må være åbne og ærlige. Vi må gerne blotte os og vise, at det er acceptabelt at være helt ordinær og gennemsnitlig. Forfatterens kald til læseren er, at vi skal gribe hinanden! Vi skal være der for hinanden og gå livets vej sammen!

Skal jeg læse bogen?

Ja, det synes jeg! I hvert fald hvis du er optaget af, hvordan ungdommen ser verden. Hvis du ikke er ung, så er jeg sikker på, at der også er passager i bogen, der rammer dig, for mistrivsel, skam, bekymring og usikkerhed rammer alle en gang imellem. Hjortkjær er en dygtig formidler, og hans vigtige pointer står i kø. Bogen er relevant for mange læsere og taler til alle, men nok især folk mellem 15 og 35.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Skrivestilen er sådan lidt ung, rock’n’roll eller dogmeagtig. Vi kommer ud over stepperne på en meget talesprogsagtig facon. Kilderne er lige dele finkultur og popkultur repræsenteret ved bibel, Kierkegaard, TV-serien Skam, Star Wars, Inderst inde og print fra t-shirts. Bogens layout er temmelig underspillet. Det er ikke nogen pæn coffee table book, men mere dogme-stil. Det er en lille papbog i mørke farver og med en enkel stregtegning på coveret.

Billederne indeni er fotos med kridttegninger på tavlen, screenshots fra Skam og mobilfotos fra tøjstativer med fotografens fingre på bøjlerne. Det er faktisk både grimt og sjusket – og så er det da dejligt befriende og menneskeligt. Indholdet i bogen er godt, grundigt og gennemarbejdet, men det ydre er faktisk ganske uperfekt – jeg gætter på, at det ikke er tilfældigt. Svagheden er nok, at bogen minder noget om hans tidligere bøger. Hans ærinde og hans tidligere bøger er også rigtigt gode, så uanset om du har læst de andre bøger eller ej, så bliver du oplyst, rystet, underholdt, opbygget, udfordret af Hjortkjærs nye bog.

Det nådige blik

Herhjemme på parcelhusmatriklen i Jylland har jeg efter mindst ti års intenst plageri overgivet mig og købt en hundehvalp til min lille søde datter på 18 år. Det er på mange måder vanvittigt, men overraskende nok virker det til, at min datter synes, at mine kloge ord er mindre effektfulde og trøstende end de smukke brune øjne, som hendes cocker spaniel kan rette mod hende. Uden at have læst hverken Kierkegaard eller have set Skam, så vil jeg mene, at Christian Hjortkjærs og min egen erfaring er, at et nådigt blik, nærvær og liv sammen det er vejen frem!

Christian Hjortkær: Skamfuld
127 sider. 179,95 kr.
Forlaget Klim


Artiklen fortsætter efter annoncen: