GospelFamily modtager støtte med kongelig deltagelse

Fomand for GospelFamily Gitte Groos og Prinsesse Benedikte.

I. P. Nielsen Fonden, som er oprettet til minde om Dronning Ingrid, har netop delt legater ud til gavn for børn og unge i Sønderjylland.

GospelFamily i Aabenraa er blandt dem, som har fået del i fondens støtte. GospelFamily fik 20.000 kr. til fornyelse af mikrofoner til koret. Torben Callesen, som er leder for GospelFamily, glæder sig over gaven. ”Det er fantastisk og et stort klap på skulderen, at I. P. Nielsen Fonden også støtter op om foreninger med kristent fortegn,” siger han. Legaterne blev overrakt ved en festlig reception, hvor Prinsesse Benedikte deltog og spredte kongelig glans over festlighederne.