Den svenske pinsebevægelse
fejrede 100 år i Nyhem:
Sveriges konge Carl Gustaf
hædrede pinsefolket
For første gang nogensinde besøgte det svenske kongepar pinsebevægelsens årlige konference i Nyhem, hvor Kong Carl Gustaf holdt en jubilæumstale. Mine damer og herrer, kære venner…
Sådan indledte Sveriges kong Carl Gustaf sin jubilæumstale til den svenske pinsebevægelse, der i år fejrer 100 års jubilæum.
Kong Carl Gustaf og dronning Silvia var indbudt som hædersgæster til en jubiluæmsgudstjeneste, da pinsebevægelsen i forrige uge holdt den årlige pinsekonference i Nyhem.Teltet var propfyldt med mennesker. Omkring 4000 havde fået plads efter at have stået i kø i mange timer.
I sin tale til de fremmødte hædrede Kong Carl Gustaf pinsebevægelsen for dens positive indflydelse:
– Frikirkerne var en vigtig del af de folkebevægelser, som blomstrede frem i Sverige omkring det forrige århundredskifte. Folkebevægelserne bidrog på mange måder til opbyggelsen af vores samfund og til den udvikling vi har fået. Og i kølvandet på industrialismen havde mange mennesker et stort behov for en åndelig kraft og tryghed.
Pinsebevægelsen startede sin vækkelse i vores land i slutningen af 1906 og den fik mange unge mennesker til at slutte op om de nye bevægelser.
Et sådant opbrud krævede styrke og integritet. Og de som på denne måde gik sin egen vej lærte tidligt at tage ansvar, en evne som var passende i et samfund i forvandling og i det praktiske arbejde med at opføre menigheder rundt om i Sverige. De som kom til at lede de nye menigheder var stærke personligheder, som beviste et dybt engagement. Såvel ledere som menighedsmedlemmer tog tydelig stilling i forskellige samfundsspørgsmål. Ikke mindst indenfor den sociale sektor.
Omtanke for menneskers åndelige og legemlige velbefindende har jeg opfattet som en stærk drivkraft indenfor pinsebevægelsen. Og den omsorg blev omsat til omfattende børne- og ungdomsarbejde, rehabilitering af stofmisbrugere og i et vidtstrakt missions- og udviklingsarbejde, også uden for landets grænser.
Man kan få det indtryk, at åndelighed i vores tid nogen gange må stå tilbage for verdslige hensyn. Det er muligvis en del af tidsånden i vores moderne samfund. Der er så meget vi skal nå at gøre derhjemme og på arbejdspladsen. Og fritiden har vi fyldt op med praktisk arbejde, sport og idræt, foreningsengagement og andre aktiviteter. Så er det let at forsømme eksistentielle spørgsmål. Men uden harmoni med vores indre bliver tilværelsen fattig og livet uden indhold. Jeg tror, at mange er ved at opdage netop disse problemer. Efterspørgslen på indre samhørighed synes at være øget. Stadig flere søger en anledning til eftertanke og reflektion, en tryg havn at søge tilflugt til og en mening med livet.
Og her har det religiøse samfund en enormt stor og vigtig rolle at fylde. Opgaven har forandret sig noget i dag, hvis man sammenligner med, hvordan det så ud for 100 år siden, da pinsebevægelsen blev født i Sverige. Ligesom i samfundet i det hele taget stilles der i dag krav til fleksibilitet og grænseoverskridende arbejde. Og tilpasningen til nye forudsætninger er en vigtig ingrediens for alle, som passer godt på sine medmennesker.
Nu hvor pinsebevægelsen fejrer sit 100 års jubilæum vil dronningen og jeg gerne fremføre vores varmeste lykønskninger på denne festdag og ønske alt godt for fremtiden, sluttede kong Carl Gustaf.
Og ordene faldt i god jord hos publikum, der på rigtig pinsemaner gav et halleluja og amen som gensvar.
