Kristne ledere: Enhed for Sveriges skyld

Det var en historisk dag, da Ulf Ekman, trosbevægelsen, Jack-Tommy Ardenfors, pinsebevægelsen og Hans Weichbrodt, Oasebevægelsen blev forenet i en fælles prædiken på konference i Nyhem.Det er ikke hver dag, at kristne ledere fra tros-, pinse- og oasebevægelsen går på platformen sammen og prædiker om enhed. Men det var, hvad der skete i forrige uge på pinsekonferencen i Nyhem i Sverige.

Ulf Ekman, Livets Ord.

Under overskriften ”Ny pinse – en genoprettet pinse-karismatisk kristenhed for Sveriges skyld” gik Ulf Ekman, Livets Ord, Jack-Tommy Ardenfors, pinsebevægelsen og Hans Weichbrodt, oasebevægelsen, sammen om forkyndelsen på søndagens to gudstjenester. Og det viste sig at blive en stærk manifestation af enhed.

Samhørighed

Glæden strålede så stærkt fra dem alle tre, at der ikke kunne herske nogen tvivl om, at de oplevede en samhørighed.
Hans Weichbrodt sammenlignede det, som nu sker i Sverige med profeten Elias alter på bjerget Karmel:
– Gud tager nu stenen pinsebevægelsen, stenen Livets Ord, stenen den svenske kirke og de andre samfund, og føjer dem sammen til et alter foran Ham.
Ardensfors fortalte, om et møde de tre havde haft nogle uger før:
– Vi har haft forskellige opfattelser i forskellige spørgsmål. Det har gjort, at vi ikke altid er kommet så tæt på hinanden. Men mens vi tre mødtes, hvor vi iøvrigt også havde en klog kvinde med, nemlig Birgitta Ekman, så fornemmede vi alle, hvordan Herrens herlighed kom over os. Vi oplevede det som egentlig ikke er nogen nyhed, men det blev så håndgribeligt for os alle. Det vi har tilfælles er frem for alt, at vi elsker Jesus. Han er alt for os. Han har frelst os. Og det er vores opgave som Jesu disciple at bringe evangeliet ud i Sverige.
Vi mindede hinanden om det mægtige i profetien fra Joel, som Peter citerede fra i apostlenes gerninger 2,21, hvor vi finder nøgleverset: ”Enhver, som påkalder Herrens navn skal frelses.”
Brødre, sagde Ardenfors til Ekman og Weichbrodt:
– Nu står vi ind for Herren. Hvordan det her skal slutte, det har vi egentlig ikke nogen anelse om.
Ekman: Der står, de bad sammen.
Ardenfors: Det gjorde de, og så skete der noget.
Ekman: Så skete der noget, smiler Ekman.
Ardensfors: Du har en fornemmelse af, at der sker noget nu.
Ekman: Ja, det tror jeg er helt rigtigt, griner Ekman.
Ardenfors: Det er vidunderligt.
Og så gik de tre ledere i gang med at bede, og skiftedes til at lede forsamlingen ind i bønnen.