De flygtede fra Iran, blev fængslet i Danmark og kom til tro på Gud

Narjes kan lidt engelsk. Hun er 33 år og uddannet arkitekt. Som kvinde i Iran kunne hun ikke få job inden for sit fag, men måtte omskole sig til job med sundhed og skønhed.

Hørte om Jesus på internettet

”Iran er ikke et frit land. Man kan ikke selv vælge, hvad man vil gøre og tro på, og det var mit største problem. Jeg var åndeligt søgende og vidste, at der var andre religioner end islam. Så jeg købte mig adgang til internettet via en VPN-forbindelse, og jeg fandt nogle film om Jesus – The Passion of The Christ og Son of God. Jeg fandt også et Johannes Evangelium på farsi via internettet. Jeg var fascineret af det, jeg opfattede, men da det var første gang, jeg mødte den kristne tro, var der meget, jeg ikke forstod. Alligevel kunne jeg mærke, at det var det, jeg ville tro på. Jeg ville tro på en kærlig Gud, og jeg ville gerne finde en kirke og nogle kristne, men vi så kun ruiner af kirkebygninger fra fortiden. Og da vi forsøgte at finde en undergrundskirke, var de kristne bange for at give os adgang,” fortæller Narjes.

Overvågning og straf

”Nogle i min omgangskreds sagde til mig, at bibler er farlige, og at jeg skulle holde op med at søge i den retning. Alis familie er en meget fornem iransk familie, og de arbejder for regeringens efterretningstjeneste. Jeg begyndte at få anonyme opringninger fra en mand, der advarede mig imod min religiøse søgen og mit oprør. Jeg kunne høre, at han vidste alt om mig.”

Men advarslerne stoppede ikke Narjes, som nægtede at bære hijab. Det fik konsekvenser. Hun blev arresteret og straffet på mange voldelige måder, hvor de også klippede hendes hår af. Den tid gav hende så mange dårlige oplevelser, at planen om at flygte begyndte at blive formet.

Falske pas og fængsel

”I januar solgte vi vores lejlighed, bil og forretning, alt sammen for halv pris. Vi havde fået kontakt med en person, der ville hjælpe os med de nødvendige papirer, så vi kunne komme ud af landet. 50.000 euro betalte vi ham for den service. Men vi blev altså pågrebet i Københavns Lufthavn i transitten til London. Konsekvensen var, at vi blev sendt direkte i fængsel. Ali sad i 80 dage og jeg sad i 40 dage. Det var en svær tid, men samtidig en tid, hvor jeg oplevede Gud,” forklarer Narjes.

Oplevede Gud i fængslet

I fængselscellen var der ikke meget menneskekontakt. Kun halvanden time om dagen fik de to lov til at være ude. Narjes havde i mange år lidt af epilepsi og havde regelmæssige anfald, hvor hun ofte slog sig kraftigt. Dette var ingen undtagelse i fængslet, men til sin forbavselse slog hun sig ikke, når hun faldt på det hårde gulv. Det var, som om engle passede på, at hun ikke kom til skade.
”Jeg oplevede simpelthen Guds kraft i fængslet. Og jeg bad om lov til at tale med en præst. En kvindelig præst kom, og hun gav mig en persisk bibel og et billede af Jesus. En dag fik jeg mulighed for at give billedet videre til Ali, mens to betjente så på det.”

Kærshovedgård og Bording Bibelcafé

”Da vi havde afsonet vores straf, blev vi sendt til Kærshovedgård og ikke til et almindeligt asylcenter. Myndighederne forventede ikke, at vi ville få asyl, når vi var kommet på falske papirer, så det blev Udrejsecentret. I den nærliggende by Bording findes en bibelcafé, hvor man i flere år har givet ugentlig bibelundervisning til asylansøgere. Her begyndte vi at være med, og det var et fantastisk tilbud for os, som vi tog imod med stor glæde.”

En åben familie

”Siamak fra Åbenkirke var også med, og gennem ham fik vi kontakt til kirken,” siger Narjes med et taknemmeligt blik til Jens Erik Asmussen, der er kirkens internationale præst, og som gør en kæmpeindsats for udlændinge og asylansøgere. På mit spørgsmål om, hvordan hun har oplevet Åbenkirke, svarer hun, at hun aldrig har oplevet noget lignende.

”Gudstjenesternes form er noget helt nyt for os. Første gang jeg var her, følte jeg mig helt høj. Og det har været som at komme ind i en varm familie. Folk snakker med os, de tager vores hånd, beder for os og har oprigtig omsorg. Vi har fået mulighed for at være her hver søndag, og det er vi lykkelige for. Og der bliver tolket til persisk. Gud har ført os ind i et fantastisk kristent fællesskab, og jeg ville gerne en dag være med i lovsangsteamet,” siger hun med et smil.

Narjes og Ali får yderligere bibelundervisning igennem 30 grundlæggende lektioner fra www.safar.org. To gange om ugen bliver de ringet op af en kristen iraner i Østrig, som gennemgår en lektion med dem, og hvor de sædvanligvis har mange spørgsmål. Så i løbet af få måneder, har de allerede lært meget om deres nye kristne tro.

Iransk demonstration i København

Lørdag d. 14. september deltog parret og andre iranere i en demonstration i København om Woman, Life, Freedom. Formålet var at gøre opmærksom på de vanskelige livsvilkår i Iran, og ikke mindst for kvinder. ”Det var første gang, vi var med i en demonstration, der forløb fredeligt. Det var uvant, og jeg så mig flere gange omkring, fordi jeg frygtede at blive arresteret. Men i Danmark er der ytringsfrihed. Det har vort folk ikke, de har en pistol for panden. Vi må fortsætte vores kamp for et frit Iran,” siger Narjes.

En uvis fremtid

Hvorvidt de danske myndigheder beslutter at sende Narjes og Ali tilbage til Iran afhænger af, om man vil anerkende deres asylmotiv. Afgørelsen er ikke truffet endnu. ”Men jeg er villig til at dø for Jesus. For han har frelst mig og hjulpet mig så meget,” slutter Narjes Ozhand og takker for forbøn vedrørende deres uvisse fremtid.

Fakta:

Indrejse på falske dokumenter påvirker ikke en asylansøgning. Hvis ægteparret får asyl i Danmark, vil det være, fordi myndighederne anerkender deres asylgrundlag. Det kan være svært at overbevise danske myndigheder om, at afviste asylansøgere risikerer umenneskelig behandling i form af tortur og dødsstraf eller bliver videresendt til et land, hvor dette er normalt. Da myndighederne har deres originale pas, kan parret tvangsudsendes i tilfælde af afslag.