Kommentar til artikel om tungetale i Udfordringen uge 43
Alfred Frederiksen,
diakon
Artikel om tungetale i Udfordringen uge 43
Selv har jeg ment at tale i tunger i mere end 25 år, men er kommet til en anden erkendelse. Først og fremmest ud fra historiske kendsgerninger og dernæst en genlæsning af Bibelens tekster om tungetale og de steder, der tages til indtægt for værende tungetale.
Historiske
Det var Charles Fox Parham, der formulerede en doktrin omkring åndsdåb og tungetale. Januar 1901 oplevede Charles Fox Parham sammen med sine elever på hans bibelskole (Bethel Bible College) en sådan dåb. Agnes Ozman var den første der talte i tunger og, fortælles det, kunne ikke tale engelsk i flere dage. Parham sender den sorte William Joseph Seymour til Los Angeles den 22. februar 1906. Seymour prædiker Parhams lære, og den 9. april 1906 bryder vækkelsen i Azusa Street ud.
Op til dette, og ligestillet med hele kirkehistorien, kirkefædrene inklusiv, har tungetalen alene været forstået som et jordisk sprog. Kraftigt tilskyndet af Parham, sender man kort efter vækkelsen mennesker ud i hele verden i overensstemmelse med deres nyerhvervede tungetales sprog. Man gør dette med stor fanfare over for den skrevne presse. Men i 1908 begynder desillusionerede missionærer at vende hjem fra missionsmarken, uden at nogle af dem har kunnet forstås af det folk, de kom til. Dette skabte ”pinsetungekrisen”, som ikke mange kender noget til.
Og i 1910, efter megen hovedbrud hos de nye pinseteologer, udformer en ny pinseløsning på tungetalekrisen, da deres begreb om missionærtungemål slog fejl. Se meget mere her: https://charlesasullivan.com/gift-tongues-project/
Bibelen – et eksempel
Judas 1, 20: ”Men I, mine kære, skal opbygge jer selv på jeres hellige tro og bede i Helligånden.” Hvis det at bede i Helligånden (eller Ånden Ef. 6, 18) er at bede i tunger, så vil det betyde, at ikke alle genfødte kristne vil kunne bede i Ånden. Hvorfor? Fordi Paulus siger, at ikke alle taler i tunger. Dertil kommer, at både i Judas og i Ef. bliver det at bede i Ånden talt til de genfødte kristne som helhed, altså Kristi legeme. Hvis disse 2 sandheder skal passe, så tale bibelen om A kristne og B kristne – Men det gør den jo ikke!
Artiklen om tungetale blev bragt i Udfordringen d. 20.10.24. I artiklen deler fem præster fra fem forskellige kirkesamfund, deres syn på tungetale.