Næste bog i bogklubben handler om en rejse gennem kristendommen

I den kommende weekend får medlemmer af Udfordringens bogklub årets fjerde bog. Denne gang er det Martin Henriksens bog fra 2021 ’Vil du med på en rejse igennem kristendommen?’

De fleste, der kender Martin Henriksen, kender ham på grund af hans politiske karriere først i Dansk Folkeparti og siden 2022 som formand for Nye Borgerlige. Martin Henriksen har særligt gjort sig bemærket for sine holdninger imod muslimsk indvandring. Da han ved folketingsvalget i 2019 ikke blev genvalgt, gav det til gengæld muligheden for en tænkepause, hvor han besluttede sig for at sætte sig grundigt ind i kristendommen.

Resultatet blev blandt andet denne bog, som er udgivet på Udfordringens Forlag. I bogen tilbyder han en guidet tur igennem kristendommen for alle, uanset forudsætninger.

Vi skal gøre os umage med at huske

I bogen skriver Martin Henriksen: “Mange mennesker kører fra dag til dag og glemmer så at sige at sætte det lange lys på bilen. Og når man glemmer det lange lys på en mørk landevej midt om natten uden GPS eller kort, så ender det med, at man farer vild. Vi bør fokusere på det lange perspektiv. Det giver også bedst mening på kort sigt. Vi skal gøre os umage med at huske på den nåde, den kærlighed og det fremtidshåb, der ligger i det kristne budskab. Vi skal erindre os selv om evigheden, for så hviler man nemmest i nuet.”

I bogen forholder Martin Henriksen sig også til spørsmålet om selve meningen med livet.

Ikke et politisk sigte

For Martin Henriksen er der en tydelig forbindelse mellem de kristne værdier og den klassiske kristne etik og hans egne politiske holdninger. Derfor er det også nærliggende at komme til at blande Martin Henriksens politik sammen med bogens budskab og omvendt. Men det er ikke hensigten med bogen, forsikrer Martin Henriksen:

”Min tro på Kristus er ikke bundet i et ønske om at skabe fred, harmoni og ro i samfundet. Min tro er bundet i det faktum, at kristendommen er sandheden. Men jeg noterer mig selvfølgelig som et nogenlunde tænkende menneske, at en af de positive sideeffekter ved troen er de fredelige og næstekærlige værdier, som spreder sig ud over de samfund og de mennesker, hvor troen har slået rod. Det er da værd at tage med,” skrev han i forbindelse med udgivelsen i 2019.

Bogklubben

Fire gange om året udsender Udfordringens Bogklub en bog til alle klubbens medlemmer. Det koster kun 200 kr. om året at være medlem af bogklubben.Det vil sige, at du som medlem får fire bøger til kun 50 kr. stykket – og endda inklusiv porto. For at være medlem af Udfordringens Bogklub skal du være abonnent på Udfordringen og have adresse i Danmark. Hvis du tilmelder dig, vil du modtage en bog sammen med din avis fire gange årligt.

Tilmelding inden tirsdag

Hvis du tilmelder dig på udfordringen.dk/bogklub inden tirsdag d. 5. november kl. 12, vil du allerede modtage næste bog sammen med avisen i den efterfølgende weekend. Husk at indbetale 200 kr. til MobilePay nr. 225016 – eller til konto 7040-000 2115631 – mrk. Bogklub, efter du har tilmeldt dig via kontaktformularen på hjemmesiden.

Er du ikke medlem af bogklubben, kan bogen købes på hosianna.dk til 228 kr.