Er konfirmandstuen det rene ragnarok?

Vi bliver bombarderet med negative historier om Folkekirken. Det er, som om hver gang, jeg åbner en avis, er der en ny skandale eller et problem, der bliver fremhævet. Og jeg må indrømme, jeg faldt i med begge ben og tænkte, at det nok var rigtigt. Jeg har i de sidste tre måneder arbejdet på min bacheloropgave med spørgsmålet: ”Hvilke behov og udfordringer oplever præsterne i Viborg og Aalborg Stift i forbindelse med konfirmandundervisningen, og hvordan understøttes disse af kirkens strukturer?”

Da jeg startede, var jeg påvirket af historier som den om en præst, der kastede en bibel efter en konfirmand – bibelvold, som medierne kaldte det. Eller Kristeligt Dagblads artikel med overskriften ”Hver tredje præst har problemer med konfirmander. De glæder sig ikke længere til at undervise, men til at det er overstået.” Jeg tænkte: Jamen, selvfølgelig! Det må være rigtigt. Men så begyndte jeg min undersøgelse, og virkeligheden viste sig hurtigt at være en anden, end jeg havde forventet.

Efter at have sendt spørgeskemaer ud til præsterne i Viborg og Aalborg Stift, fandt jeg ud af, at præsterne faktisk glæder sig til konfirmandundervisningen! I begge stifter var gennemsnittet af tilfredsheden hele 8,11 ud af 10. Det er da en øjenåbner! Og så var der spørgsmålet om konfirmandernes engagement. Jeg havde hørt, at de unge var uoplagte, at de ikke gad konfirmandundervisningen – endnu en ’single story’, jeg havde købt ind på. Men igen tog jeg fejl.

Gennemsnittet af præsternes vurdering af konfirmandernes engagement og interesse lå på 6,82 ud af 10. De unge er faktisk med, og de vil gerne lære!

Der er stadig behov for hjælp

Selvfølgelig er det ikke alt sammen lyserødt. Præsterne står over for store udfordringer, især når det kommer til at håndtere konfirmander med særlige behov. Hele 41,2% af præsterne i Viborg Stift mener ikke, de får tilstrækkelig pædagogisk støtte til at håndtere disse elever. Så vi skal klæde præsterne bedre på. Men vi må huske, at det ikke kun er i kirken, vi ser denne udfordring – det er et generelt problem i mange andre institutioner som folkeskolen, gymnasierne og fritidsklubberne. De unge er fantastiske, men de er anderledes end for 10 år siden.

Tolærer-ordningen kan også bruges i kirken

En af de løsninger, der har vist sig at være utrolig succesfuld i folkeskolen, er tolærerordningen. Hvorfor ikke indføre den i konfirmandundervisningen? Det kan give præsterne den nødvendige støtte og bringe en person ind med en faglig viden, som teologer ikke nødvendigvis har – fx inden for pædagogik og didaktik. Jeg selv har afsluttet min uddannelse i Kristendom, Kultur og Kommunikation, og vi ville være perfekte som højre hånd til præsten. Men det kunne også være en lærer eller en anden med relevant erfaring, der kan tilføre undervisningen et nyt pædagogisk perspektiv.

Ja, det koster penge, men det er en investering i vores ungdom. Og når vi ser, hvor godt det har virket i folkeskolen, hvorfor så ikke gøre det samme i kirken? Tolærerordningen kan give konfirmanderne den støtte og opmærksomhed, de har brug for, samtidig med at præsterne får den aflastning og hjælp, de behøver. Det handler om at sikre kvaliteten i undervisningen – og det er en investering, der kan betale sig.

Obligatorisk efteruddannelse for præster

Når vi taler om at klæde præsterne bedre på, skal vi også kigge på efteruddannelse. Men det skal ikke bare være noget, man kan tage – det bør være obligatorisk. Vi ved alle, at mere viden er gavnlig, men det er vigtigt, at efteruddannelsen er praksisnær og giver præsterne konkrete redskaber, de kan bruge i deres hverdag. Vi skal fylde deres rygsæk op med muligheder, så de kan skabe den bedste undervisning for konfirmanderne.

Folkeskolereformen – var det ikke lidt dumt?

Vi skal også lige tale om folkeskolereformen fra 2014. En af konsekvenserne af reformen var en reduktion af antallet af morgentimer til konfirmationsforberedelse med hele 40%. Tidligere var der mere kontinuitet i undervisningen, hvor man havde faste, kortere lektioner om morgenen, men nu er en stor del af undervisningen flyttet til eftermiddagene. Dette har ikke kun gjort konfirmanderne mere trætte og mindre engagerede – det har også skubbet kirken længere ud i periferien.

De unge står nu over for valg mellem fritidsaktiviteter som fodbold, musik og konfirmationsforberedelse, hvilket betyder, at kirken ofte taber kampen om deres opmærksomhed. Det vil jeg kalde en ommer!

Hjælp de unge, dedikerede præster!

Mit opråb er simpelt: Lad os give præsterne den støtte, de har brug for, så de kan fortsætte med at undervise og inspirere vores fantastiske unge mennesker. Provster, biskopper og kirkeministeriet – det er nu, vi skal lægge en plan for fremtiden. For hvis vi vil sikre, at Folkekirken består, skal vi sikre, at de unge får en super oplevelse, hver gang de træder ind i kirkens rum.

Afhandlingen

Denne bachelorafhandling undersøger præsternes oplevelser af konfirmationsundervisningen i Viborg og Aalborg stifter. Afhandlingen bygger på en kvantitativ undersøgelse fra præster med 125 besvarelser ud af 397 udsendte spørgeskemaer, hvilket giver en deltagelsesprocent på 31,5 % i Viborg og Aalborg Stift. Problemformuleringen lyder: Hvilke behov og udfordringer oplever præsterne i Viborg og Aalborg stift i forbindelse med konfirmationsundervisningen, og hvordan understøttes disse af kirkens strukturer?

Formålet med undersøgelsen var at identificere præsternes holdninger til konfirmationsundervisningen, herunder deres forslag til forbedringer samt deres vurdering af, hvad der fungerer godt. Resultaterne viser, at præsterne efterlyser mere pædagogisk støtte, især i forhold til konfirmander med særlige behov. Som en løsning foreslås implementeringen af en tolærerordning, hvor 3K-uddannede kan assistere præsterne i undervisningen, hvilket kunne skabe bedre læringsmiljøer. Det bredere perspektiv er at fremme en mere støttende og inkluderende undervisning i Folkekirken.