Lad Israel gøre arbejdet færdigt
Af Joachim Nygaard Andersen. Udenrigs og forsvarsordfører, Danmarksdemokraternes ungdom
Det er almindelig praksis, at man ikke forhandler med terrorister, men når det kommer til Israel, forsøger det internationale samfund, herunder FN, konstant at presse landet til at gennemføre våbenhviler med Hamas og Hizbollah, der som bekendt begge er på EU’s terrorliste. Ifølge FN’s generalsekretær António Guterres opfordrede FN til en øjeblikkelig våbenhvile under konflikten i maj 2021, da det medførte en humanitær krise (UN Pressemeddelelse). Denne tilgang fra FN og andre internationale aktører kan opfattes som indirekte støtte til terrorister, der åbent erklærer ønsket om Israels ødelæggelse.
Historien viser, at våbenhviler med grupper som Hamas og Hizbollah sjældent fører til varig fred, men i stedet giver disse grupper mulighed for at omgruppere, opruste og forberede nye angreb mod Israel. Under konflikten i maj 2021, hvor Hamas sendte tusindvis af raketter mod israelske civile, opfordrede FN og flere stater gentagne gange til våbenhvile, hvilket blev dækket af BBC som en del af den internationale reaktion. Israels forsvar burde have tilladelse til at afslutte missionen og sikre, at terrortruslen fjernes ved roden.
Tidligere erfaringer understøtter denne pointe. Ifølge en artikel fra The New York Times brugte Hamas tiden efter våbenhvilen i 2014 til at grave flere tunneler og udvide sin raketkapacitet (NYT). I 2018 og 2019 oplevede Israel igen, hvordan kortsigtede løsninger som våbenhviler ikke førte til ægte sikkerhed, men snarere en kort pause i fjendtlighederne. FN’s insisteren på at “balancere” konflikten, som om begge sider er lige legitime, tager ikke højde for, at Israel er en demokratisk stat omgivet af fjender, der ikke ønsker fred, men Israels tilintetgørelse.
Samtidig har FN længe presset på for en tostatsløsning, men denne løsning ignorerer virkeligheden. En palæstinensisk stat, hvor grupper som Hamas kan få magt og kontrollere grænser tæt på israelske byer, ville skabe en direkte sikkerhedstrussel mod Israel. Ifølge UN Watch har FN’s Menneskerettighedsråd vedtaget en overflod af resolutioner mod Israel, hvilket indikerer en skævhed i vurderingen af landet. De internationale krav om en tostatsløsning afspejler en urealistisk og farlig tilgang, der sætter Israels eksistens i fare for en idealistisk drøm om “balance” og “forhandling” med grupper, der ikke har nogen interesse i fred.
Desuden viser FN’s historie med Israel en klar skævhed. BBC har rapporteret om den kritik, der rettes mod FN’s mange resolutioner mod Israel, som sjældent møder samme grad af fordømmelse som terrorgrupper som Hamas. Denne overvægt af kritik mod Israel udstiller en international dobbeltstandard, hvor den eneste jødiske stat konstant holdes til en anden standard end andre lande, også i tilfælde hvor Israel blot forsvarer sin befolkning mod uprovokerede angreb. Man fristes til at sige, at der hersker en antisemitisk holdning i FN.
Selv under Libanon-krigen i 2006, hvor Israel blev angrebet af Hizbollah fra nord, opfordrede FN til våbenhvile. BBC beskriver i sin dækning, hvordan FN’s krav om våbenhvile førte til en situation, hvor Hizbollah i årene efter krigen udbyggede sin våbenkapacitet kraftigt med Irans støtte. Dette er blot endnu et eksempel på, hvordan internationale krav om våbenhvile og kompromis skaber en farlig sikkerhedssituation for Israel.
Det er på tide, at det internationale samfund lader Israel forsvare sig selv og beskytte sine borgere uden urealistiske krav om våbenhviler og forhandlinger med fjender, der ikke ønsker fred. Israel skal have frihed til at gøre arbejdet færdigt og sikre en varig fred ved at fjerne de trusler, der gang på gang har kostet uskyldige liv.
