Behovet i Ukraine er enormt – men baptistkirkens projekt spreder håb

”I et land uden stærke civilsamfundsorganisationer er det de religiøse institutioner, der tager over, når staten falder fra hinanden. Både kristne og ikke-kristne, troende og ikke-troende søgte hjælp i kirken.”

Sådan siger Morten Kjær Kofoed fra Baptistkirken i Danmark, som besøgte Ukraine i sommeren 2023.

Midler fra CKU

Siden maj 2024 har det været muligt at søge midler til projekter i Ukraine og naboskabslandene gennem Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU). Baptistkirken i Danmark var en af de organisationer, der sammen med deres ukrainske partnere fik bevilget et projekt ved første bevillingsrunde i foråret 2024. Det syn, der mødte Morten Kjær Kofoed under besøget i Ukraine, var ikke død og ødelæggelse, understreger han:

”Vi besøgte primært de større byer, Lviv og Kiev – hvor vi selvfølgelig så vejafspærringer og pigtråd, vi så, at broerne ind til Kiev var sprængt i luften, ligesom forstæderne Bucha og Irpin led under den kortvarige russiske besættelse i februar-marts 2022 – men vi så også de her flotte europæiske storbyer, hvor alt tilsyneladende fungerede.”

Alle har mistet nogen

Men en udfordring stod ud, fortæller Morten Kjær Kofoed:

”Der boede jo folk som dig og mig, der lige pludselig havde mistet alt. Alle kendte nogen, som var gået til på en eller anden vis. Det var helt klart, at det skaber et traume, der skal håndteres.
Der kommer en regning. For hvad vil det sige for en familie, at en far, helt almindelige familiefædre, er gået til på slagmarken eller kommer tilbage og har mistet et ben eller en arm. Den psykiske påvirkning gik igen.” Det blev tydeligt for Morten Kjær Kofoed, at det var familierne og måske især børnene, som havde brug for hjælp.

Søger hjælp i kirkerne

Morten Kjær Kofoed oplevede en tilstrømning til kirkerne. Folk, som gerne vil have hjælp, opsøgte kirkerne, der fungerede som shelters, som nødhjælpsstationer, de kørte mad ud til folk, som ikke selv kunne klare sig. De var gode til at mobilisere, og hjælpen i lokalområdet blev naturligt arrangeret her. Men der var også en åndelig dimension.

”Når nøden er størst, søger man håb der, hvor der er håb. Også folk, som ikke ’taler kirkesprog’. Midt i al elendigheden var der behov for også at kunne være optimistiske. Og kunne tale om mening og medmenneskelighed.” Et af de grundlæggende elementer i tankerne bag trosbaseret fredsarbejde er netop, at visionen er større end fraværet af krig.

Kirken kan skabe relationer

Baptistkirkens projekt i Ukraine er et såkaldt nexus-projekt, som arbejder i spændingsfeltet mellem nødhjælp, udvikling og fredsopbygning. Og netop her har kirken et tydeligt mandat – og ansvar, mener Morten Kjær Kofoed. Baptistkirken i Danmark har flere års erfaring med udviklingssamarbejde i lande som Burundi, Rwanda og Myanmar. Både det geografiske område, Ukraine, og det psykosociale arbejde var et relativt nyt felt for de danske baptister at bevæge sig ind på.

”Der boede jo folk som dig og mig, der lige pludselig havde mistet alt.
Alle kendte nogen, som var gået til på en eller anden vis.
Det var helt klart, at det skaber et traume, der skal håndteres.

Morten Kjær Kofoed

”Egentlig er udgangspunktet for det her arbejde relationer, som er opstået, i og med at der dukkede ukrainere op i vores kirker. Der blev det pludselig meget tydeligt, at det, de står over for, også er vores,” siger han. Gennem Baptisternes Verdens Alliance (BWA) og europæiske partnere fik de stablet et samarbejde på benene med ukrainske menigheder.

Sommerlejre

Sammen fandt de ud af, at psykosociale indsatser over for børn og familier var et af de steder, hvor de kunne gøre en forskel. ”Vi fandt ud af, at vores partnere i Ukraine havde strukturerne på plads, som betød, at det gav mening for os at engagere os i dette arbejde. De var vant til at holde sommerlejre for børn og familier og tilbyde rådgivning og counselling. Det var et valg, at det var der, vi kunne gøre noget for forholdsvis begrænsede midler,” siger han. For behovene er kæmpestore:

”I Lviv-området alene er der 70.000 internt fordrevne. Det er jo en dråbe i havet, når vi med dette projekt kan hjælpe 400.” Udenrigsministeriet har afsat 3 mio. kr. årligt de næste tre år til at understøtte kirker og kirkelige organisationers indsatser inden for hjælpearbejde, udviklingssamarbejde og fredsopbygning i Ukraine. Håbet er, at de trosbaserede organisationer kan være med til at skabe forsoning og fredsskabelse på tværs af religiøse og politiske skel i landet.