Bedre bornholmske ægteskaber

Tre bornholmske frikirker går sammen om at holde et ægteskabskursus fra den 29. august til den 10. oktober. Kurset strækker sig over otte aftener, og er tilrettelagt, så det ved hjælp af øvelser og samtaler giver ethvert ægtepar redskaber til at skabe et sundt og stærkt ægteskab, der varer hele livet. De arrangerende kirker er alle fra Rønne. Det drejer sig om Baptistkirken, Missionskirken og Pinsekirken, hvor sidstnævnte lægger lokaler til arrangementet.
Emnerne handler blandt andet om sex, svigerfamilier, tilgivelse, konfliktløsning og sår fra fortiden. Arrangørerne understreger, at deltagernes privatliv naturligvis respekteres. Der er ingen gruppediskussioner eller forventninger om, at man fortæller noget som helst om sit indbyrdes forhold til nogen andre.
Domino